DOKK1 - Banebrydende biblioteksbyggeri

Et stille øjeblik af undren - under Gongen. Foto: Thomas Mølvig.

Dokk1, afløseren for det nedslidte hovedbibliotek i Mølleparken, skal være borgernes sted for viden og oplevelse i syvende potens. I et stærkt samspil med lokalsamfundet. Aarhus Kommunes nye attraktion rager op og skaber liv i inderhavnens nye byrum. Dokk1 – bibliotek og borgerservice – er siden åbningen den 20. juni til 31. august besøgt af over 300.000. I august alene af 140.000, hvoraf 6%, 8.500, havde ærinde hos borgerservice. 'Danmarks Biblioteker' kigger nærmere på bibliotek og bygning

Svaret er ja. Man skaber en solid bygningsskulptur i beton i flere lag. En syvkantet futuristisk lagkage eller – som en anmelder i Politiken skrev – en burger. Som bund et betondæk i svimlende syv meters højde stående på søjler. På den en bygningskrop indrammet af glas til niveau 1 og 2. Det hele toppet med en syvkantet tagetage ragende langt udover kroppen. Lidt i stil med Operaens store tag, blot hele vejen rundt og langt mere sofistikeret med et let skru i forhold til resten af byggeriet.

Med Dokk1 har scmidt hammer lassens architects skabt et exceptionelt byggeri. I klar forlængelse af tegnestuens andre havneplacerede danske biblioteker: Den Sorte Diamant (1999) og Middelfarts KulturØen (2005). Hvor disse to bibliotekers facader fremstår elegante i henholdsvis marmor og patinerede zinkfacader matchende deres lokale byrum, har man i Aarhus skelet til den store industrihavn længere ude og skabt en anderledes rå bygning, som kan hamle op med kraner og skibscontainere. I alt 28.000m2, hovedparten til bibliotek og borgerservice, resten til underjordisk p-anlæg og udlejning.

Mens man p.t. i Aarhus politisk diskuterer løsninger på byggeriets nu ulovliggjorte ekstra udlejningskvadratmetre (se side 5) strømmer aarhusianerne da også til Dokk1 – kommunens nye hovedbibliotek. Biblioteket har i både ind- og udland i flere år været ventet med spænding pga. dets omfang, placering og dets servicemæssige fokus. Spændingen er nu udløst, og lad det være sagt med det samme: Det blev et BIBLIOTEK. Men som byggeriet selv et ganske særligt et.

Spektakulære, skulpturelle biblioteksbyggerier er set før, men fire elementer løfter biblioteket op i en liga for sig efter et grundkoncept med elementerne: stedet, design- og servicestrategien, partnerskaberne og rummeligheden. Hele vejen igennem er der desuden i såvel byggeri som tekniske løsninger tilstræbt bæredygtighed. Dokk1 er opført i Lavenergiklasse 2015.

Stedet virkeliggjort
I al sin enkelthed er byggeriet det første gennemgribende bud på biblioteket som sted. Samfundets fælles, åbne mødested, som vi har talt om i årevis. Med plads til alle.

‘Stedet for nye relationer mellem idéer, viden, oplevelser og mennesker’, som konceptet lyder, er udviklet i en sjælden grundig forberedelsesproces. Over ti år har formidlings- og it-projekter af alle typer samt ønsker og behov hos potentielle brugere, medarbejdere, lokale samarbejds- og byggepartnere været oppe at vende. Med fokus på gentænkning af kendte ydelser og inddragelse af ny digital formidling. Samt med en god portion ambitioner. Ikke mindst fra politisk hold om at komme med et stærkt og overbevisende bud på en fremtidsrettet samfundsinstitution – et moderne demokratisk folkebibliotek. Hvor biblioteket skaber mulighed for den enkelte til at kunne skabe forandring i eget liv.

Generøs planløsning
Den nærmest ødsle planløsning sikrer godt med plads i stort set alle hjørner af biblioteket og tilsvarende usædvanlig mange gode opholds- og arbejdsmuligheder. Både for den enkelte, for børn og familier og – ikke mindst – for mange af kommunens ca. 50.000 studerende fra byens ni videregående uddannelsesinstitutioner – de nærmest valfarter til huset. Den transformation, som er i gang i alle biblioteker væk fra at være et hus for materialesamlingerne til et borgernes sted, opleves her som gennemført og det meget konkret. Vel at mærke trods hundreder og atter hundreder af reolmetre bøger, som også findes.

Projektets overordnede målsætning – Dokk1 Biblioteket skal være byens hjerte for viden og kultur – er bygget op om et sæt af syv kerneværdier, vedtaget af byrådet: Borgeren som udgangspunkt; Livslang læring og fællesskab; Mangfoldighed, samarbejde og netværk; Oplevelser og kultur; Brobygger mellem borger, teknologi og viden; Fleksibel og professionel organisation; Bæredygtigt ikon for Aarhus. Tre måneder efter åbningen tyder de store mængder besøgende på, at disse syv ledetråde er det helt rigtige miks.

Nye og gamle funktioner
Biblioteket tilbyder masser af medier – fysiske og digitale – og alle de faciliteter, som skaber et hovedbibliotek. Café, Store og Lille sal, møde- og undervisningslokaler, projektrum og studierum. De kan alle bookes. Derudover findes også en regulær læ-sesal, nabo til Forvandlingsrummet med scenemulighed som også kan bruges til udstillinger.

Blandt de største nye rum er Rampen. Den og dens trappe bruges til trafik, ophold og planlagte oplevelser og leder fra niveau 1 op til niveau 2 med kig til de forskudte etager og kontorer længere oppe i bygningen. En anden er Udsigten, en formidabel vandrehal med byens bedste udsigt. Fra å-udløbet i den sydlige ende over havnebassinet og frem til den gamle toldbygning, domkirketårnet og længere ude mod nord til Risskov. Omtrent midt på denne er Scenetrappen for både spontane og programlagte oplevelser. Her har  Dokk1 nok Danmarks stærkeste bibliotekstilbud til børn og familier. Med lege- og læringstilbud af mange slags – med pusterum og ammerum og en Minirampe. Og overgang til Tweens, Gaminggaden og et Makerspace.

Brugerdesignede services
Det borgerrettede, innovative og medskabende element indgår i alle services. I samarbejde med Chicago-bibliotekerne og designvirksomheden IDEO har man tidligere udviklet et tool-kit for det offentlige rum, som allerede har bidraget til og fortsat skal sikre borgerinddragende videns- og inspirationsformidling/-deling. Og skabe en ramme for bibliotekets funktioner som et åbent uformelt lærings- og oplevelsesrum med tilbud om den nyeste teknologi som f.eks. interaktive borde og avanceret sensor-lysstyring. Aarhus er med Dokk1 aktiv i Smart Cities, der arbejder med nye teknologiske muligheder og udfordringer.

Hjælp fra bibliotekarer og biblioteksmedarbejdere hentes – ud over i husets overraskende beskedne informationsskranke i forhallen ved siden af Borgerserviceområdet umiddelbart inden for hovedindgangen – i to Support-punkter. Et på niveau 1, hvor der mellem Musikken og Faglitteraturen er 1-2 bibliotekarer på vagt af gangen. Og et tilsvarende på niveau 2 i Børn og familier.

“Med den organisation, vi skabte for et par år siden, møder medarbejderne folk der, hvor de er i gang med en aktivitet”, forklarer hovedbibliotekets chef Knud Schulz. Den ny organisation er opdelt i to – med en dialog- og community-leder og en daglig biblioteksleder – simpelthen fordi fokus er kraftigt udvidet i forhold til lokale samarbejder og fælles initiativer med mange slags partnere.

Udlån og aflevering er baseret 100% på automatiseret selvbetjening. Som et nyt engagerende  formidlingsværktøj har man i forberedelsesarbejdet tænkt i gamification i forhold til at stimulere selvhjulpenhed, deltagelse og dialog med andre brugere. Herunder til at gøre ‘kedelige ting sjovere’ som at rydde op efter sig. Alt sammen afgørende for en dagligdag i et så stort og komplekst bibliotekstilbud.

Rummelighed og stram farveplan
Planløsningen for Bibliotek og Borgerservice på niveau 1 og 2 ville formentlig være lidt kedelig, hvis det ikke var for to ting. Nemlig bygningskroppens kæmperampe, der bryder etagerne op og skaber et rum i stadig bevægelse med flere niveauforskydninger. Og det fantastiske udsyn, der er stort set 360 grader rundt gennem vinduespartierne fra gulv til loft. Disse samt store lysskakter befordrer det nødvendige dagslys, som skaber gode læse- og arbejdsforhold og liv i rum med mange reoler, og giver lyst til at gå på vandring i biblioteket. Når huset opleves som åbent, skyldes det også interne gulv-til-loft vægge af glas stort set all vegne. Alle kan følge med i det hele.

Farvesætningen sikrer helhed og ro. Når det store hus trods mangeartede tilbud, rum og aktiviteter ikke virker forvirrende, hænger det ud over skiltningen i høj grad sammen med indretningens grundlæggende farvestrategi. Hvert niveaus farver er temasat efter omgivelserne. Niveau 0 er i blå-grønne farver, 1 og 2 i  farver som matcher henholdsvis byens tegl og skovene i syd og nord, Marcelisborg og Risskov, mens niveau 3 afspejler himmelrummet. I kontrast til bygningens egne materialer, beton, glas og aluminium, som alle har en lys farvekarakter, har en række rum fået stærke farver.

Lokalsamfundets motor
I Dokk1 arbejder man med samarbejdspartnere og partnerskaber på vidt forskellige niveauer og indenfor mange forskellige områder. Fra enkeltpersoner og organisationer som FOF over Aarhus Universitet til netværk som Coding Pirates.  Det vigtigste er, at samarbejdet gavner borgerne.

“Vi stiller hver dag en lang række kompetencer, erfaringer, medier, ressourcer, kulturoplevelser og lokaler til rådighed for borgere og samarbejdspartnere”, forklarer Knud Schulz. “Derfor kan vi klare os inden for de økonomiske rammer, vi har. Kun sammen med andre kan vi reelt skabe det biblioteksmiljø med oplevelsespræget  innovativ leg og læring, vi fra starten er gået efter. Og med den fleksibilitet, vi mener, er afgørende for, at vi til stadighed kan sikre et levende og attraktivt bibliotek.”

Det gælder inde som ude. Dokk1s store hovedtrappe til betondækket og indgangen vender mod vest, åen og bymidten. Mens tre andre store trappepartier er placeret mod syd, øst og nord og giver god adgang til Kloden, dækkets fantastiske legeplads, åben for alle også uden for åbningstiderne. Den består af Isflagerne, Ørnen, Aben, Dragen og Bjørnen. Menneskelig udvikling – også i leg – går igen i det samlede indtryk af biblioteket og Dokk1. Her kommer børn i alle aldre, institutioner og plejemødre og f.eks. Aarhus Universitets ‘legegruppe’. 

Ambitioner og mangler
BIBLIOTEK står der på væggen på kæmpestore bogstaver. Det ligner et bibliotek, og det er et bibliotek. I betragtning af hvor oplevelsesstærkt et sted Dokk1 er blevet, fremstår enkelte områder lidt blegt og forbavsende traditionelle: Musikafdelingen og filmtilbuddet har i modsætning til andre frontløberbiblioteker hverken produktionsrum eller særlig eksponering. Det kan være, det kommer.

På mit spørgsmål om de store ambitioner nu er opfyldt, lyder svaret klart og principielt: Ja. Også selv om biblioteket ifølge bibliotekschef Knud Schulz kun er 80% færdigt. “Netop i dag fik vi vores store e-Reolen skærm sat op at køre. Men her mangler stadig en del, og der sker noget hver eneste dag.” Han peger også på funktioner, hvor man med huset fuldt af brugere kan se, at der skal en ekstra indsats og revurdering til.

“Venteområdet foran Borgerservices’ 26 personalearbejdspladser til brug for personlig betjening er et eksempel. Et andet ligger lige over for, nemlig DOKKSTART, en særlig plads for iværksættere. Den funktion skal vi sammen med lokale iværksættere have gentænkt. Desuden tager vi os af bygningen inkl. servicering af husets andre beboere – lige bortset fra P-anlægget. Det er alt i alt noget af en mundfuld. Vi ser på det hele og rykker eventuelt rundt efter 1. november. Præcis hvor vi lander, kan ingen sige, men vanvittigt spændende er det”, storsmiler Knud Schulz og haster ud til næste aftale med interesserede journalister fra et af de store tyske dagblade. Tydeligvis og helt forståeligt nærmest høj af de 4.500 daglige brugeres klare bevis på, at ganske meget er gjort helt rigtigt.

Noget for sig selv
Tilbage i foråret 2014, mens det hele stadig var en kæmpe byggeplads, kunne man godt gribes af skepsis over det massive betonpalads, der som en gøgeunge i hurtig takt tonede frem klods op af byens velbesøgte å-miljø, bymidten og næsten-nabo til Sct. Clemens, byens domkirke. Her hvor de gamle dsb-færger tidligere lagde til. Men uanset om man er til gigantbiblioteker i beton-og-glas eller ej, så er Dokk1 – biblioteket og bygningen –  i en klasse for sig. Snyd ikke jer selv for et besøg!

Biblioteket er åbent på hverdage 8-21, uden betjening 8-10 og 19-21, og i weekenden fra 10-16. Borgerservice fra 10-16 på hverdage, torsdag dog til 18.

 

Artikel fra 'Danmarks Biblioteker' nr.5, 2015.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog