Dokk1 udlejning ulovlig

Alt er heldigvis nu kommet på plads, oplyser Steen B. Andersen (A) formand for Aarhus Kommunes Kulturudvalg den 21. oktober, se slutningen. Illustration: schmidt hammer lassen architects.

Undervejs i finansieringsprocessen for Dokk1 vedtog Aarhus byråd at udvide byggeriet af et nyt bibliotek og borgerservice på havnen med 10.000 ekstra kvadratmeter for ad den vej at medfinansiere Aarhus’ mest prestigiøse kommunale kulturprojekt i mange år. Det giver nu problemer.

Da bl.a. nogle medier og enkelte politikere tidligere satte spørgsmålstegn ved denne model, blev sagen tjekket i Statsforvaltning Midtjylland. Her kunne man i april 2013 meddele, at kommunen ikke ville bryde loven ved at bygge mere, end man selv havde brug for og udleje den ekstra plads.

Den vurdering har Social- og Indenrigsministeriet nu afvist. Der henvises til, at en kommune ikke må overdimensionere et kommunalt byggeri uden konkrete kommunale formål. Noget sent må man sige. Sagen blev indbragt for ministeriet for to et halvt år siden, lyder det fra kommunens forundrede stadsdirektør, Niels Højberg, 29. september i Aarhus Stiftstidende. Ifølge avisen fastslår Social- og Indenrigsministeriets udtalelse, at Aarhus Kommune skal bruge Dokk1 selv eller sælge de ledige kvadratmeter.

Hvad nu? På spørgsmålet fra Danmarks Biblioteker fortæller Rolf Hapel, forvaltningschef, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune: ”Der er kontakt på højt niveau med Social- og Indenrigsministeriet, og det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at sige, hvordan udfaldet bliver. Generelt kan man sige, at et evt. salg af udlejningslokalerne ikke vil besværliggø-res af, at der er indgået lejeaftaler – snarere tværtimod. Erhvervslejemål er i den henseende anderledes end boliglejemål, hvor det oftest er en ulempe at sælge en bolig med eksisterende lejemål. Til gen-gæld vil et frasalg af de pågældende lejemål jo forhindre den overgang til kommunal anvendelse på langt sigt, som jo hele tiden har været hensigten. Kommunen ville jo i så fald være tvunget til at skulle tilbagekøbe de pågældende arealer til en pris, det næppe vil være muligt at betale.”

Det kan tilføjes, at kommunen i dag selv benytter 2.000 af de ekstra kvadratmeter, så der vil i givet fald blive tale om salg af omkring 8.000 kvadratmeter.

OBS - Alt er nu på plads!
"
Vi har været i kontakt med ministeriet. Her mener man nu, at vi i Aarhus godt kan fortsætte udlejningen til private", oplyser Steen B. Andersen, socialdemokraisk medlem af Aarhus Byråd og formand kommunens Kulturudvalg, den 21. oktober til Danmarks Biblioteker. Det sker naturligvis på markedsvilkår, hvilket det i øvrigt hele tiden har gjort. Formanden er godt tilfreds med med, at 'den ærgerlige plet' nu er fjernet.
Tilføjelse til online-artiklen, red.
 

Læs anmeldelser af bibliotek og bygning side 10-15 i DB nr. 5, 2015.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog