Er du stemmeberettiget?

Den 15. januar 2018 begyndte valget til Danmarks Biblioteksforenings repræsentantskab for valggruppe B, dvs. faglige medlemmer, institutions- og organisationsmedlemmer, brugernævn og andre medlemmer af foreningen (ikke politikere, som er valggruppe A). Valget afsluttes den 15. februar 2018.

Fristen for at stille op til valget udløb den 31. december 2017 som meddelt tidligere, både via medlemsmail, på www.db.dk samt andre kanaler.

Efter fristens udløb kunne vi konstatere, at der ikke er modtaget kandidater blandt foreningens studerende medlemmer samt pensionistmedlemmer. Der kan derfor ikke afholdes valg blandt disse, hvorfor studerende- og pensionistmedlemmer i Danmarks Biblioteksforening ikke vil modtage valgkort til afstemningen i valggruppe B.

Alle øvrige medlemmer modtager valgkort via e-mail, såfremt kontingentet for 2018 er betalt.
Kontingentopkrævningen for 2018 blev udsendt i december 2017. Har du mistet denne mail, så kontakt Jeanette Fog Vogelius, jfv@db.dk, for at få gensendt kontingentopkrævningen. Når din betaling af kontingent er modtaget, vil du kort tid efter få fremsendt valgkort.

Hvis du på baggrund af ovenstående mener at være stemmeberettiget pr. dags dato, men har ikke modtaget en mail med dit valgkort, så kontakt venligst Michael Hartz Larsen, mhl@db.dk.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov
Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog