Fællesbibliotek. Løkken knækker koden

Strandhusene, designet af Rosan Bosch. Foto: Kim Wendt.

Stærkt samspil mellem folkebibliotek og skole giver - sammen med brug af designmøbler - ny dynamik og et tillokkende bibliotekstilbud til Løkken.

At skabe ét indbydende og attraktivt sammenlagt folke- og skolebibliotekstilbud er lidt af en gordisk knude og ofte forsøgt, og næsten lige så ofte endt som to adskilte bibliotekstilbud i ét rum med de udfordringer, der ligger i det. Den opgave har man nu øjensynlig løst til UG med kryds og slange i den lille by Løkken i Hjørring Kommune.

Rammer og realiteter
Løkken by fylder med sine 1.500 beboere ikke meget i den store kommune med samlet set 65.000 indbyggere. Alligevel har man haft tradition for eget folkebibliotek, kulturhus og skole. I starten af 2016 holdt biblioteket til i en nedlagt, noget uhensigtsmæssig gammel skolebygnings gymnastiksal. Men i forbindelse med nedlægning af en bogbus for nogle år siden stod nytænkning af ressourcer og biblioteker uden for kommunens centrum, Hjørring, der fik nyt bibliotek i 2008, på programmet. Blandt andet skulle Løkken tilgodeses, og her var tankegangen enten lukning eller samtænkning af ressourcer med skolen.

De indbyggede udfordringer var flere og reelle: Hvordan organiserer vi biblioteket, så det opleves som ét? Hvordan skabes et indbydende og anderledes biblioteksrum, når en ordentlig bid af det areal, man har til rådighed, i realiteten udgøres af en skoles daglige hovedfærdselsåre? Og hvordan skaber man i det hele taget et anderledes og attraktivt biblioteksrum, når man bogstavelig talt ingen penge har afsat til opgaven?

Biblioteket og skolen gik i tænkeboks, mens Teknisk Forvaltning lavede et første forslag.

Løkken-modellen
“Selv i et lille lokalsamfund med et lillebitte bibliotek kan man faktisk godt lave noget spændende, sagde vi til os selv dengang”, fortæller Benthe Hansen, bibliotekschef i kommunen. “Løkken er vores mindste bibliotek, men derfor kan vi jo fint løfte det til andet og mere end nogle kedelige reoler og arbejdsborde.” Det handlede for Løkken om at trække på de geografiske og naturlige karakteristika og se dem i en samlet designstrategi og samtidig imødekomme kommunens ønsker om samtænkning af skole og bibliotek.

Løkkens profil er det gamle fiskerleje i Vendsyssel ved Jammerbugt, der siden slutningen af 1800-tallet gik hen og udviklede sig til en gedigen turistmagnet og efterspurgt badeby. Om sommeren mere end mangedobles byens indbyggertal, når de mange, mange sommerhuse fyldes med gæster, og turister i øvrigt flokkes i den lille bys gader og langs stranden. Netop de islæt har den internationalt kendte designer Rosan Bosch og hendes tegnestue anvendt til at forvandle et brugt skolebiblioteksområde til et nyt fælles biblioteksrum. Omgivelserne er så at sige trukket inden døre og omskabt til udstillings- og møbelelementer, der bringer ny dynamik ind i det bibliotek, der nu er både for skolebørn og biblioteksbrugere.

Det med pengene løstes i et fællesskab, man sparede lidt op og fik lidt. Den samlede sum beløb sig til omkring 1,8 mio. kroner, heraf var de omkring 300.000 reserveret til indførelse af selvbetjening, idet man med åbningen samtidig også gik over til såkaldt ‘åbent bibliotek’ også kaldet ‘nøglebibliotek’ med udvidede, lange åbningstider uden bemanding.

Design understøtter læring
Bibliotekets og skolens ledelse var enig i, at det nye biblioteksrum skulle understøtte kulturoplevelser og læring på anderledes og mere spændende måder end før. Det er her Rosan Bosch’ design virkelig gør en forskel, understreger Benthe Hansen og hendes kollega souschef Jannie Sørensen, som jeg mødes med, da bibliotekar Ivar Steffensen er optaget.

På trods af de relativt få kvadratmeter, omkring 400 m2, virker biblioteksrummet langt større. Det skyldes ikke mindst de to større friområder i selve skolen placeret i hver sin ende – nu med mindre sikkerhedsporte af hensyn til åbningstimer uden bemanding – af ‘gangen’, den helt store indretningsudfordring.

Gangen forbinder to dele af skolen og skærer midt igennem biblioteket. Den er stærkt trafikeret i skoletiden. Alligevel virker biblioteksrummet, i den tid jeg opholder mig der, ikke alt for forstyrret af trafik. Indretningsmæssigt har man taget tyren ved hornene og simpelthen valgt at skabe et formidlingslandskab midt på gangen. Torvet med plads til at få læst højt i grupper og til mindre udstillinger. De øvrige designmøbler og indretnings-zoner er helt i tråd med Løkkens egen profil: Strandhuse, Havet, Videnstrømmen, Haven og Klitterne.

Et koncept med brugerudfordringer
Blandt de af dagens besøgende, som jeg møder, er der også en repræsentant for brugere af det gamle bibliotek. “Her kan være rigtig meget støj” siger Peter Broch, 62 år og tidligere journalist ved Nordjyske Stiftstidende. Han er i dag hjerneskadet, men også en flittig biblioteksbruger og mødes dagligt med en flok andre voksne brugere i bibliotekets Værkstedet og udveksler nyt. Men man er ikke glade for den megen uro og høje børnestemmer og ønsker lidt afskærmning.

“Det har vi bokset med, det skal ikke være nogen hemmelighed. Og i et kommende projekt i Vrå, det sidste sted vi mangler at nytænke bibliotekstilbuddet, har vi af samme grund bedt om ekstra kvadratmeter for at sikre plads til fordybelsesområder”, tilstår Benthe Hansen. “Det er klart, at gamle biblioteksbrugere kan opleve en del mere støj sammenlignet med det gamle bibliotek, men det er vigtigt at understrege, at det også er en naturlig del af et åbent fælles bibliotek-skolekoncept”, siger skoleleder Arne Dørup Jensen. “Til gengæld har de så fået en anden mulighed for at komme her i de nye, lange åbningstider uden for skoletiden med masser af ro.”

Samspil frem for barrieretænkning
Tidligere har sammenlægninger af to bibliotekskulturer (folke- og skolebibliotek) ofte ført til grænsedragningsdiskussioner og faglige frustrationer samt utilfredse brugere. Også her var der først flere forbehold fra folkebiblioteket. Eksempelvis omkring materialerne, hvor skolen ikke nødvendigvis har samme kontrol med, hvor de enkelte ting er, som folkebiblioteket, fortæller Janni Sørensen. Men det er ikke tilfældet i Løkken.

“Faktisk tværtom”, mener Benthe Hansen. “I Løkken vokser de lokale skoleelever nu op med biblioteket som en helt naturlig del af deres hverdag, det er uvurderligt. Samspillet mellem skole og folkebibliotek er unikt. Det er en kæmpe fordel, at børnene føler sig som naturlige brugere af biblioteket, ikke bare for den enkelte men også for samfundet. For så, som bl.a. en DB-undersøgelse viser, øges sandsynligheden for en videregående uddannelse gennem biblioteksbrug som barn. Vi kan som folkebibliotek bidrage med noget, som skolen ikke kunne.”

Både Centralskolens leder Arne Dørup Jensen og skolens bibliotekar Janne Søltoft bakker op om den vinkel. “Før var skolen en afsondret ø, nu er vi blevet til en halvø og indgår som naturlig del af kulturlivet med biblioteket i stueetagen og lokalhistorisk arkiv og kulturhusdelen på 1.salen til bl.a. de foreninger, der samtidig rykkede med inden for. Det er vi virkelig glade for”, fortæller skolechefen, der selv er stærkt engageret i det lokale kulturliv. Jane Søltoft er ikke mindre glad. “Tidligere var vores sko-lebibliotek nærmest udsultet. Nu kan vi låne alt, for vi har samme adgang og kan bestille hjem, ligesom eleverne også kan søge råd hos bibliotekarerne.” Hun ser i dag biblioteket som skolens hjerte, her er på alle planer tale om givende vidensdeling. Ikke bare mellem biblioteksmedarbejderne, men i høj grad også mellem bibliotekets brugere i alle aldre.

Brugerne kommer
Lokalt har man taget godt imod de nye bibliotekstilbud. Sammenligner man fra åbningen 1. maj til 31. december er besøgstallet steget med 30,9% og det samlede udlånstal med 55%. Kun en ting savnes som besøgende: At man ude foran den nye fælles glasindgang fra gaden meget mere kraftigt markerede, at her er indgangen til det nye bibliotek og kulturhus. Indgangen virker lidt anonym, det kunne en vand- eller klatreskulptur afhjælpe.

Alle ved, hvor Løkken ligger, nu er der så en god grund til at tage forbi. Her er noget at hente for både landets politikere, biblioteks- og skolefolk samt forvaltningsledere. Læg evt. vejen forbi i sommer.

Snart vil kommunen gennemføre noget tilsvarende i Vrå, et dobbelt så stort bysamfund, men dette projekt omfatter også idrætshal og børneinstitutioner som fase 1 i 2018 og med en fase 2 for bibliotek og skole i 2021. Her bliver udfordringerne nogle andre. “Det, man p.t. arbejder på, er, om man kan spare nogle penge ved f.eks. energioptimering og ved at tage det hele i en omgang og gøre det hele til ét byggeri. Det er ikke helt besluttet endnu”, påpeger de to biblioteksledere.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog