Fanø får udebibliotek

Biblioteket findes mange steder. Nu også udenfor i Nordby på Fanø.

Her er biblioteket gået nye veje. Med tilskud fra Fanø Kommune, Realdania og Lokale- og anlægsfonden samt Brugsen og LAG-Fanø, har man skabt et helt nyt bibliotekstilbud med ganske enkle midler. Et opholds-, sidde-, oplevelses-, reflektions-, scene- og møderum. Et aktivitetsområde med bænke let afskærmet af enkle vægge i plexi­glas med skiftende indhold og spændende citater fra verdenslitteraturen. Og med wifi-adgang til bibliotekets digitale musik og ebøger mm. Tilbud, som folk kan bruge blot ved hjælp af deres egen mobiltelefon.

“UdeBiblioteket er faktisk et godt billede på et folkebibliotek i forandring”, understregede Bo Knudsen, områdeleder ved Fanø Bibliotek, ved indvielsen af øens nye bibliotekstilbud. Når det blæser fra nordvest, og det gør det jo på Fanø, så giver Nord-bys nye UdeBibliotek pænt læ – og med et solstrejf er stedet endog et rigtigt attraktivt sted at opholde sig!”, siger han til Danmarks Biblioteker.

Fra UdeBibliotekets bænke kan man følge alle andre aktiviteter i et nyt, flot område omkring bibliotek, skole og idrætshaller. ”Den Røde Tråd” hedder dette imponerende millionprojekt, der indbyder til aktiviteter af alle slags. Parkour, løb, cykling, petanque, boldspil... og altså også biblioteksbrug!

Læg vejen indenom og test selv det nye bibliotek.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog