Fantasy og læsning - en genvej til dannelse og identitet. Interview med Josefine Ottesen

Josefine Ottesen. Pressefoto: Høst & Søn.

Josefine Ottesen, forfatteren med flest bøger på landets folkebibliotek-er, er klar i mælet, når det handler om betydningen af læsning og den gode fortælling i børn og unges liv. Om kristendom og frisættelse. Men også om e-bøger, forlagsvirksomhed, sekundære rettigheder og biblioteker som samfundets fælled.

“Måske er jeg Danmarks mindst eksperimenterende forfatter. Jeg skriver egentlig altid om det samme. En grundfortælling om at gå fra barn til voksen. Om at være den, ens forældre synes man skal være, til at være den man er.” Josefine Ottesens smil er mildt med et glimt i øjet.

Forfatterens påstand er, at vi alle i større eller mindre grad anvender grundfortællingen i vores forståelse af verden – og af os selv. “I vores eget dannelsesprojekt. Så i virkeligheden er jeg nok mere historiefortæller end forfatter.”

Josefine Ottesen er optaget af, hvordan alle fortællinger i virkeligheden stammer fra en fællesforståelse af en histories grund-struktur, og hun synes, det er vigtigt for alle at få indsigt i denne basisfortællings struktur. Fordi man dermed får en måde til at forstå og fortælle ens egen historie og afkode omverdenen. En forudsætning for både personlig erkendelse og identitetsdannelse.

Fantasy og dannelse
Jeg er på besøg i det røde hus i Svendborg, lige i skovkanten, og sidder i Josefine Ottesens arbejdsrum og helt eget univers med udsigt gennem grønne trætoppe til Svendborg Sund, hvor Ærø-færgen ind imellem anes. Forfatteren er elsket af børn og unge i hele landet og er, sammen med Bjarne Reuter, den mest indkøbte forfatter på landets biblioteker; hans bøger har flere sider, så han får flest bibliotekspenge. Hun skriver ikke, modsat ham, direkte for voksne, men hendes store forfatterskab for børn og unge kan ligesom Reuters sagtens læses af voksne, og bliver det da også i rigt mål. Hendes verdener er meget ofte fantasy og science fiction tilsat et solidt drys magi.

Hvad er det, den eventyrlige og magiske fantasy-ramme kan, som appellerer til dig som forfatter, og hvorfor bruger du den?

“Jeg vil nærmest beskrive fantasy, som et godt oppustet folke-eventyr med en kendt fortællestruktur om at gå fra at ‘være ingen til at være nogen’ og placeret i en ramme bygget tæt på grundfortællingen. Den følger jeg naturligvis ikke slavisk, men i de fleste tilfælde vil læseren have en forestilling om, hvor bogen ender, så udfordringen er at gøre selve ‘rejsen’ spændende og overraskende,” forklarer Josefine Ottesen.

Hvilket sammen med hendes helt fantastiske historier har skaffet hende de mange læsere. Og hun holder også gerne foredrag om formen og bøger, blot ikke for ofte. For eksempel på biblioteker og skoler; hun har bl.a. været husforfatter på Byskolen i Svendborg i en periode. Hun har solgt langt over 250.000 bøger. Flere er oversat til andre sprog, bl.a. engelsk og tysk. Mange bruges i undervisningssammenhæng. Ikke mindst de mange populære letlæsningsbøger.

Litteraturens og læsningens betydning
En hel række af Josefine Ottesens bøger er nemlig letlæsningsbøger – f.eks. serien Drageherren i 11 bind og Løvindens datter i seks. Hendes egen søn gad, da han begyndte at læse, ikke rigtig gøre det; de bøgers indhold, han kunne læse, oplevede han som kedelige. Men han blev optaget af fantasy, og det satte gang i Josefine Ottesen. Samtidig kontaktede forlaget Alrune hende om at skrive letlæsning.

“Jeg vidste intet om formatet eller om læseindlæring, og jeg har brudt mange regler. Bl.a. skrevet serier, hvor hvert bind leder historien videre til næste bind i stedet for afsluttede enkeltbind. Fantasy-helte er jo heller ikke små børn, så mine hovedpersoner appellerer ikke kun til små børn, men kan også læses af ældre og voksne med læsevanskeligheder. Måske er det de bøger, jeg i dag er allermest stolt af. Det var en stor overraskelse for mig, at de blev så godt modtaget. Jeg møder ofte børn og unge, som fortæller, at mine bøger var dem, der fik dem i gang med at læse. Selv om letlæsningsbøger ikke rangerer ret højt i boghierarkiet, så er det fantastisk. Og jeg er meget glad for de bøger. Hvis der skal stå noget på min gravsten, skal det være: “Jeg fik børn til at læse”. I dag er hun meget optaget af, hvad litteraturen specifikt kan.

“Det litterære medie kan fortælle historier på rigtigt mange planer, noget jeg er meget optaget af. Fordelen ved litteratur er, at man laver sine egne billeder. Med film overgiver man sig til instruktørens og fotografens ofte voldsomme billeder. Med mindre man lukker øjnene og stikker fingrene i ørerne, kan man ikke komme væk fra filmens mere barske verden. Litteraturen har den fordel, at her får man ikke mere, end man selv har kræfter til. Man sorterer det fra, som ikke er interessant for én selv, og det er, som jeg ser det, det særlige ved sproget som medie. Man er meget mere herre over iscenesættelsen.”

Spil og medieformater
Selv om Josefine Ottesens bøger muligvis kunne være oplagte i interaktive udgaver, hvor man kunne leve sig ind i hendes figurerer og selv bringe dem videre f.eks. i spilform, så er det ikke noget hun tror på.

“Lige så snart du går over i visuelle medier i film eller spil, er du nødt til at forenkle din fortælling. Ofte kolossalt meget. Mine historier egner sig ikke så godt til at blive kogt ned til en enkelt handlingstråd. Jeg har selvfølgelig et hovedtema, men jeg har også massevis af bihistorier, der belyser temaet fra nogle andre vinkler. Det er også derfor, at mine læsere ofte siger, at hver gang de genlæser mine bøger, så opdager de noget nyt. Et lag de ikke så før.”

Efter en lang tid, hvor alle har skullet være meget inter-modale, og alt skulle kunne udfolde sig til og fungere på alle medier, oplever forfatteren nu, at tingene bevæger sig i en anden retning, bl.a. med fokus på litteraturen. Hun er optaget af, hvad forskellen er på medierne. Ikke fordi nogle absolut er bedre end andre, men fordi de kan noget forskelligt.

Som gammelt teatermenneske er hun så småt begyndt at lave noget teater igen. “Det er sjovt for mig. I bogen folder du billeder ud og folder ud og folder ud, men når du arbejder med dramatik, så folder du ind og folder ind, fordi der skal være plads til skuespilleren.” Hun arbejder med Svanen, Dansk Tjekkisk Dukketeater i Odense. “Vi er ved at lave en skøn opsætning af David og Goliat. En historie, der både findes i Koranen, Toraen og i Bibelen, en fælles kulturel fortælling, som man kan bruge som kulturmøde.”

Kreativitet, drama og helte
Da Josefine Ottesen for godt og vel halvandet år siden med egne ord gik ned på grund af udmattelse – og for lavt stofskifte, havde hun en længere periode uden adgang til det kreative, som ellers falder hende let, og altid har gjort det på alle ledder og kanter. Men hun havde skrevet over 100 bøger og tænkte ok, måske er det bare sådan. Men det var det ikke, og hun er stærkt på banen igen med flere projekter. Da hun for et lille års tid siden havde en snak med gamle teatervenner, gik der hul på kreativiteten. “Jeg gik hjem og skrev en synopsis på tyve minutter. Og det efter ikke at have rørt ved drama og teaterstykker i tyve år.”

Oprindelig er forfatteren uddannet skuespiller og dramaturg, og har bl.a. været teaterinstruktur og ønskede ikke at blive forfatter. Med både en skrivende mor, Thea Bank Jensen, og en ældre søster, Bodil Frederiksen, var forfatterkvoten ligesom brugt op. Hun mener stadig, at teatret er et fantastisk medie på den måde, det forener stort set alle andre medier i sig.

Lige nu skriver Josefine Ottesen bl.a. på en ny udgave af de danske heltesagn til forlaget People’s Press. “Det er helt vildt sjovt at få lov til at gå ind i dem og prøve at få dem formidlet for nye læ-sere, for jeg har brugt så mange af de myter og sagn som inspiration undervejs. Man kan kalde det en moderne folkeliggørelse af stoffet i folkemindeforskeren Axel Olriks bog om heltesagn fra 1901, men jeg har flere historier med end Olrik. Ikke bare de rene danske folkesagn, men også Vølsungerne og Beowulf – de er en del af samme fortælletradition. Det er ofte voldsomt blodige og meget drabelige begivenheder.” Det er en almen fortælling, og den kan læses af alle, både børn, unge og voksne og egner sig til højtlæsning. Bogen udkommer i foråret en gang, og forfatteren har lige afleveret manus. Det er hverken en storroman eller et flerbindsværk, understreger hun.

Transformation og identitet
En storroman er til gengæld fortællingen Helgi Daner, som kom i 2014 og blev flot modtaget. Over 500 siders medrivende fortælling inspireret af legenderne om Holger Danske, som blev nedskrevet i Frankrig omkring år 1000. Læserne følger hovedpersonen og lever sig ind i hans verden, fra han præsenteres for sin rigtige far, Danermarkens svage drot Gøtrik. Over hans tid som gidsel ved frankerkongen Karl den Stores hof. Hans møde med kristendommen og hans valg mellem at gøre det rigtige og gode, da fjenden truer Danermarken og gamle venner dukker op. En historie om identitet og dannelse. Helgi Daner fås som særudgave med mulighed for download af e-bog, lydbog og musik mm.

Josefine Ottesen fortæller om den: “Udviklingsfortællinger på alle aldersniveauer er vigtige. Ikke mindst fordi vi i dag ikke har én identitet hver især, men oftest mange forskellige. I forhold til baggrund, familie, lokalsamfund og de mange forskellige miljøer som unge går ud og ind af, men også i forhold til det overhovedet at have noget at tro på.” Et andet fokus for forfatteren, der selv har været søgende og som yngre meget skeptisk over for kristendommen; med en far som præst og en mor med jødiske aner. Hun anerkender i dag kristendommens frisættende betydning. For samfundets fælles ressourcer, hvor dets klaner i tidligere tider oftest brugte krig som løsning. Men også for den enkeltes egen identitet. Og hendes bøger italesætter alle betydningen og sider af egen identitet og relationerne med andre.

For Josefine Ottesen er relationerne den allervigtigste ting i hendes hovedpersoners liv. Og så forløbet omkring overgangen fra barn til ung og voksen. Fra man som lille bygger ens liv på de erfaringer, man har gjort sig og fået, til man kommer i puberteten og hormonerne pludselig vælter ind over én, og forvirrende og nye følelser skal tackles, som hun beskriver det. Hun er en utrolig flittig forfatter og skriver lige nu på en bog om sanseligheden og den sanselige verden. Om en lille søalf, Lilja, og hendes venner og om mørke følelser, der også skal være plads til.

Fornyer og værdsat fortæller
Skønt Josefine Ottesen betegner sig selv som traditionalist og ikke-fornyende forfatter, er kundskaben ikke enig. Børnebogskritikeren Steffen Larsen mener, hun i hele to omgange har fornyet børnelitteraturens landskab og fantasy-genren i Danmark (Forever changes, art. fra 2006) – ‘i Eventyret om fjeren og rosen fra 1986 satte forfatteren en ny national standard for det at skrive fantasy i det hele taget’. Og ligeledes med Krigeren – en fortælling i tre bind om vikingedrengen Odd, skrevet for unge, men også for voksne. Også ifølge Steffen Larsen et mesterværk ‘som, hvis bogen var skrevet på engelsk, ville have opnået verdensberømmelse’. Josefine Ottesen udgav sidst i 2015 Havenisserne flytter ind, en eventyrlig fortælling, men også en barsk historie om at miste sit hjem og være på flugt. Den udkom den 8. november i forbindelse med Dansk Flygtningehjælps Landsindsamling og blev flot modtaget og set som et led i debatten om eftersommerens mange tusinde flygtninge. Men, understreger forfatteren, udover sine bøger ønsker hun ikke ellers at gå ind i den offentlige debat. Dertil er tonen alt for rå, mener hun.

Om e-bøger, business og rettigheder
Josefine Ottesen er ikke bare en flittig forfatter, hun er samtidig en dygtig forretningskvinde. Det blev hun, da hun knap otte år efter udgivelsen af Eventyret om fjeren og rosen opdagede, at forlaget uden hendes vidende var i gang med at forhandle filmrettigheder med et tysk filmselskab. Bogen var blevet oversat til tysk.

“Det slog mig helt af pinden, at de kunne gøre det uden at spørge mig. Fra da af blev jeg meget opmærksom på forskellen mellem de primære og sekundære ophavsrettigheder til et værk, til mine bøger. Ét er, at du giver forlaget eneret til at udgive bogen i første omgang, det andet er rettigheder til værket i alle andre sammenhænge. Og lige siden har jeg holdt fast i de sekundære rettigheder selv. Hvilket har vist sig at være en rigtig god ide, især da hele digitaliseringsbølgen kom med muligheder for at udgive bøgerne i nye og andre formater. I en prøveperiode gav jeg forlagene ret til at bruge dem. Men jeg må tilstå, at jeg blev ret rystet over, at de for at producere bøgerne som e-bøger – stort set ‘to klik på en computer’, skulle have 75% for det!”

Det var for langt ude for forfatteren, så hun trak sine sekundære rettigheder hjem igen; og i dag har hun så nogle kvikke folk til at hjælpe sig med at få lavet bøgerne til e-bøger. Det er ret enkelt, selv om det naturligvis også er en udgift. På samme måde har hun købt retten til at lave lydbøger hjem. “Det interessante for mig er at få mine bøger og fortællinger ud. Mit fokus er på læsere, læsere og endnu flere læsere. Og jeg kunne se, at forlagene begyndte at være lidt påholdne med, hvad der skulle laves e-bøger henholdsvis lydbøger af, så slog jeg bak”, siger forfatteren.

“Mine bøger skal være tilgængelige på alle platforme. Og hele tiden. Det er ganske enkelt betingelsen for, at der kan komme nye læsere til. Derfor begyndte jeg selv at udgive mine bøger. Hvert tiende år står vi med en nye generation, derfor skal bøgerne også genudgives med et layout, der fanger de nye generationer.” Det sker ikke for alle Josefine Ottesens bøger, men for mange. Hun er i øvrigt så heldig at bo i hus med eget studie, så hun indlæser også selv sine lydbøger. Det er ikke en egentlig forretningsplan, det er bare snusfornuft. Det gælder om at holde rettighederne tæt ind til sig.

eReolen og forlagene
Josefine Ottesen forstår ikke nogle forlags berøringsangst i forhold til eReolen, bibliotekernes fælles e-bogstjeneste på nettet. Som hun ser det, er ordningen skruet meget fornuftigt sammen. “De nye bøger kører på en licens, hvor bibliotekerne betaler ‘så mange penge til forlagene for så mange digitale udlån’ via eReolen. Mens de lidt ældre titler kører på klik-ordningen, hvor man fra biblioteket side betaler forlagene pr. klik (udlån).”

Alt i alt en god model – for samtidig med at bøgerne får digitalt liv gennem biblioteket, så bliver de også en del af bibliotekets online formidling. Hun finder forlagenes idé om, at man kan erstatte den trykte bogs økonomi med en digital e-bogsøkonomi uholdbar. “Man må tænke på en helt anden måde; de færreste mennesker ønsker at eje digitale medier.”

Hun er kun sit eget forlag med alt det digitale, og så med Helgi Daner, som hun selv gerne ville markedsføre på nye måder med ekstramaterialer og direkte kontakt med læserne. Idéen var rigtig, men kræver meget. Bogen har p.t. solgt omkring 6.000 eksemplarer, men kommer ud i 30.000 i en bearbejdet udgave i en ny kampagne i 2017.

Biblioteket vores fælled
Man skulle i øvrigt sætte mange flere penge af til landets biblioteker, mener Josefine Ottesen. “Jeg ser biblioteket som den sidste fælled, hvor alle har ret til at være, og hvor alle kommer. Det skaber et reelt mødested og er kulturpolitisk utroligt vigtigt. Det burde bruges endnu mere, end det allerede bliver. Jeg forstår slet ikke biblioteks- eller bogbuslukninger. Bibliotekerne er så vigtige for os alle. Det er ikke en skole, og du bliver ikke sagsbehandlet dér. Det er utroligt vigtigt for demokratiet. Ikke blot som mødested og fælled, men som stedet, der giver adgang til oplysning. Jo mere indsigt og adgang til viden, oplevelser og læsning, man har, jo mere kan man forstå og klare som menneske.”

Josefine Ottesen elsker sit bibliotek og sine bibliotekarer. “Uden Svendborg Bibliotek havde jeg ikke skrevet mine bøger; alle er helt enormt ihærdige, hjælpsomme og dygtige, når jeg er på jagt under min research til nye universer. Jeg kunne ikke klare mig uden.”

Fakta om:
Den roste storroman Helgi Daner bygger på legenden om Holger Danske og mødet mellem den gamle nordiske gudetro og kristendommen, og den udkommer i en bearbejdet udgave i 2017. Et samarbejde med Folkekirkens Skoletjeneste i forbindelse med en kampagne om kristningen af Danmark. Oplaget er et enestående antal på 30.000 eksemplarer.

Josefine Ottesen har fået et hav af priser. Bl.a. Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris i 2004 for Krigeren, Børnebibliotekarernes kulturpris for Drageherren i 2004, DR’s ungdomslitteraturpris Orla-prisen for Dæmonernes Hvisken 2006 og Kulturministeriets Børnebogspris to gange. Først for Eventyret om fjeren og rosen i 1987 og igen i 2009 for Golak, bind 1 af serien Det Døde Land. Hun har også haft æren af at være nomineret til to af de vigtigste internationale børnepriser: IBBYs Hans Christian Andersen Award 2006 og ALMA (Astrid Lindgren Memorial Award) i 2010.

Læs mere på www.josefineottesen.dk.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog