Far er død - og mor gider ikke læse højt

Plasterpigerne i stort format er laserskåret på Godsbanen, Multiværkstedet/Lasercutter. Projektet er støttet af Gellerup Kulturmidler og Lokalbibliotekerne.

Sådan fortæller en 3-årig pige i en workshop på Gellerup Bibliotek, da hun opfordres til at få sine forældre til at læse "Plasterpigen" højt, når hun kommer hjem. Og dette er nok et autentisk billede på højtlæsnings- vilkårene for en del børn. For der er ikke altid en far eller en mor, der orker at fortælle historier og læse bøger, og som forstår værdien af at læse højt sammen. Det gør det ekstra nødvendigt, at andre, bl.a. biblioteker og børneinstitutioner, tager ansvaret på sig og introducerer børn til læsning og bogglæder.

En vej er etablering af lokale projekter, som kan skabe sammenhæng mellem læsningen, bogens fiktive univers og børns egen virkelighed. På Gellerup Bibliotek har vi med afsæt i kommunens bogpakke for aldersgruppen arbejdet med problematikken via kreative workshops for 3-6 årige børn. Bogstartpakken for de 3 årige omfatter bogen Plasterpigen af Annette Bjørg Koeller og Min egen malebog.

Levende Plasterpige
I begyndelsen af 2014 besøgte 100 børn vores plasterworkshops. I uge 6 var det inviterede børn og voksne fra institutioner, og i uge 7 var det et åbent tilbud uden tilmelding i forbindelse med den lokale Børnefestival i Globus 1, et multiaktivitetscenter og en idrætsbørnehave etableret af Aarhus Kommune sammen med Brabrand Boligforening. De fleste børn kom sammen med personalet fra daginstitutioner. Ganske få forældre og større søskende kom med børn, der gerne ville være med i workshoppen. Hovedpersonen i Plasterpigen, Asta, var i forvejen laserskåret i en MDF plade i formatet 2x1,5 m, og i 4 eksemplarer. Figurerne hang frit i udlånet/idrætshallen, omgivet af 3 etablerede workshops.

Plasterworkshops
Efter højtlæsning af Plasterpigen blev børn og voksne præsenteret for tre mulige workshops, alle med det formål at inspirere børnene til at lave plastre til de store Plasterpiger. Bogen Plasterpigen handler om Asta, der vågner en morgen uden plaster. Det ændrer sig, da det er en rigtig dårlig dag, hvor fantasifulde plastre hjælper Asta til at få det bedre, og siden udvikler det hele sig.

I én workshop kunne man lave plastre som collage af farvet og mønstret papir, i en anden gjaldt det om at lave aftryk med gulerødder, løg og clementinere i acryl og i en tredje blev tyl, stof og perler monteret på karton. Færdige plastre blev monteret på Plasterpigerne med elefantsnot, og børnene bestemte selv, hvilken Plasterpige de ønskede at hjælpe, og hvorvidt det var gå-pinen, mavepinen eller tandpinen, der skulle fjernes med farvestrålende plastre.

Bogstartpakke til det enkelte barn
Som opfølgning på de kreative aktiviteter blev børnene præsenteret for Bogstartpakken, bogen om Plasterpigen og en malebog. Alle børn fik en lille udgave af Plasterpigen i karton og plastre i miniformat, begge dele til montering i malebogen. En aktivitet pædagogerne blev opfordret til at følge op på hjemme i institutionen og siden sammen med forældrene.

Generelt er børnene motiverede, dels for at lytte til historien og dels selvfølgelig for at lave de spændende plastre. Alle bruger tid på at overveje, hvor på Plasterpigen deres plaster vil gøre størst gavn. Nogle børn fortæller, hvordan plaster har hjulpet dem, når de har slået sig, og nogle fortæller om familiemedlemmer, der også har haft glæde af plaster. Børnene er optaget af historien og engagerede i at lave plastre. Og de har deres egen mening om, hvor på Plasterpigen deres plaster vil gøre godt.

Det handler altså om at skære ind til benet i en given historie og finde en central ting, som kan levendegøres tilstrækkeligt til, at potentielle læsere kan identificere sig med denne ting og derigennem få lyst til at høre historien. Ved eksponering af en historie er det vores opgave som biblioteker og fagfolk at oversætte noget væsentligt identificerbart, som målgruppen kan indleve sig i. Metoden kan anbefales i alle biblioteker.

Betydningen af højtlæsning for børn kan ikke undervurderes, det handler om mange ting f.eks. om sprogudvikling og personlig identifikation, men også ganske enkelt om at formidle læseglæde.

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog