Flere digitale udlån siden første kvartal

Nyt fra Danmarks Statistik/24. november 2020 - Nr.432.

■ Udlån fra eReolen.dk steg markant under forårets corona-nedlukning og er nu faldet noget igen fra andet til tredje kvartal med ca. 18%. Andet kvartal var præget af et usædvanligt stort antal digitale lån under nedlukningen af folkebibliotekerne.
Sammenlignes første og tredje kvartal, er udlån fra eReolen steget med 6%. Der er en stigning i de fleste aldersgrupper med undtagelse af de 10-19 årige. Kilde: www.statistikbanken.dk/ibib2

Allerød - flest udlånte materialer pr. indbygger i tredje kvartal
Generelt lånes der flere materialer på folkebibliotekerne i de større danske byer, hvor der er flere indbyggere og flere filialer. I København blev der foretaget 490.000 udlån i tredje kvartal, mens der på Samsø blev udlånt 6.300 materialer.
Tages der hensyn til indbyggertallet i kommunerne, tegner der et andet billede af antallet af udlån. Der blev lånt flest materialer pr. indbygger i Allerød (2,5 udlån), mens der blev lånt færrest i Ikast-Brande (0,7 udlån). Til sammenligning
blev der lånt 0,8 materialer pr. indbygger i København og 1,7 materialer pr. indbygger i Samsø kommune. Kilde: www.statistikbanken.dk/ibib1.

Mange lån i sommerferien
I tredje kvartal blev der i alt foretaget 7,8 mio. udlån af 802.000 lånere på både folkebibliotekerne og eReolen. En stigning sammenlignet med både første og andet kvartal af 2020, hvor der blev foretaget hhv. 7,4 og 4,9 mio. udlån. Der er
et stort antal udlån koncentreret omkring sommerferien. Både mandag 29. juni og mandag 6. juli blev der udlånt over 140.000 materialer fra eReolen og folkebibliotekerne.
Den 6. juli blev der udlånt det højeste antal materialer i de første tre kvartaler af 2020, hvilket er højere end 2. januar og dagen før nedlukningen af folkebibliotekerne i marts.
Kilde: Særkørsel baseret på data fra bibliotekernes administrationssystem (FBS). Nyt fra Danmarks Statistik/24. november 2020 - Nr. 432

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog