FN afslutter Post-2015-Agenda forhandlingerne i New York og sætter nye mål for 2013

Illustration fra FN-publikation om agendaprocessen.

Biblioteker fra hele verden har fået udbredelse af læsning som nøgle for al udvikling med på agendaen. Indsatsområdet er også centralt for vor del af verden, hvor basale læsefærdigheder er under pres.

Efter mere end tre års forhandlinger blev man i FN søndag den 3. august enige om nye mål for en bæredygtig udvikling. I Danmarks Biblioteksforening og i den internationale biblioteksorganisation IFLA har man presset på, for at få adgangen til information med i de fælles mål, og hilser velkomment, at alle FNs medlemsstater er enige om den ny Post-2015 Agenda og en international udviklingsdagsordenen til kamp mod bl.a. fattigdom i verden Transforming our World: The 2030 Agenda for Sustainable Development.

”Vi er utroligt glade for den store indsats som IFLA og danske FN-aktører har lagt i forarbejdet til den nye 2030-Agenda”, udtaler Danmarks Biblioteksforenings formand Steen Bording Andersen (A), der også er medlem af Aarhus byråd.

Den ny FN-Agenda omfatter flere forhold af interesse for bibliotekssektoren, bl.a. målet om udbredelse af læsning som nøgle til al anden udvikling. Et område som IFLA og biblioteksorganisationer som de eneste verden over har arbejdet hårdt for at få med i den nye internationale dagsorden. Et indsatsområde, som ikke bare er relevant for udviklingslande, men i høj grad også for vor del af verdenen, f.eks. i Danmark, hvor det i dag stik mod alle tidligere forventninger er sådan, at nogle unge går ud af skolen uden basale læsefærdigheder.

Danmarks Biblioteksforenings formand og sekretariat vil drøfte udviklingsmålene og agendaens muligheder og udfordringer med internationale partnere på IFLA-kongressen i Cape Town senere denne måned, og herefter i biblioteksforeningens egne organer.

Bibliotekernes indsats blev allerede tydelig sidste år med vedtagelsen af IFLA Lyon Deklarationen om samfundsbetydningen af adgang til viden via læsning, uddannelse og biblioteker. ”Bibliotekerne kan spille en afgørende rolle, når et land skal udvikles, idet adgangen til information er central for borgernes muligheder for at uddanne sig. Vi er derfor meget tilfredse med at se, at adgang til information, indsats mod analfabetisme og for læs-ning er med i de nye FN-mål.
Som formand i biblioteksforeningen er jeg naturligvis særligt glad for at se den stærke omtale af adgang til oplysning, som omhandler bibliotekernes opgave med at sikre offentlig adgang til information samt beskyttelse af fundamentale rettigheder som bl.a. menneskerettigheder”, slutter Steen B. Andersen.

2030-Agendaen omfatter 17 såkaldt bæredygtige udviklingsmål (Sustainable Development Goals -SDGs) og i alt 179 målsætninger omfattende forhold som økonomisk, miljø-mæssig og social udvikling. Opgaven verden over er nu for alle relevante offentlige og private partnere at bidrage til udmøntning og implementering af hovedmålene for dermed at sikre en global udvikling af samfund baseret på menneskerettigheder og med lige adgang for alle til uddannelse og læring – som vejen til aktivt medborgerskab.

Følg med på: http://www.ifla.org/node/9726.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog