Folkebiblioteket - kan det betale sig?

Velkommen til konference 20. januar 2015.

At folkebibliotekerne løfter en stor samfundsopgave, er ikke til diskussion. I takt med at folkebibliotekernes rolle og budgetter presses, er der et stigende behov for at demonstrere deres værdi for samfundet. I den forbindelse lancerer Tænketanken Fremtidens Biblioteker analysen  "Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi", der er udarbejdet af Copenhagen Economics.

Rapportens resultater bliver præsenteret for første gang på en konference den 20. januar 2015 i Industriens Hus.

Bibliotekets værdi og samfundseffekt
Analysen peger på tre væsentlige områder, hvor folkebiblioteket bidrager og har en direkte samfundsøkonomisk værdi og effekt. Nemlig som kulturel og social institution. En værdi gennem læsning hvilket helt konkret påvirker BNP, og hvorved folkebibliotekerne bidrager til at øge velstanden i samfundet. Og endelig tilfører bibliotekerne værdi gennem digital omstilling, idet bibliotekerne er med til at accelerere den digitale omstilling i samfundet. Det skaber værdi dels gennem offentlige besparelser og dels private gevinster for borgerne selv.

Folkebiblioteket bryder den sociale arv
En delanalyse til rapporten, udarbejdet af Moos-Bjerre Analyse, viser endvidere signifikant effekt på uddannelsesniveau ved bi-blioteksbrug. Undersøgelsen, der er lavet på baggrund af 1.000 respondenter, fastslår, at der ved øget biblioteksbrug i barn- og ungdommen er en markant effekt på sandsynlighed for, at man tager en uddannelse uanset forældres uddannelsesniveau. Denne delanalyse påviser, at folkebibliotekerne også spiller en væ-sentlig rolle for mønsterbrydere, og når det gælder muligheden for at bryde den sociale arv.

På konferencen den 20. januar 2015 præsenteres og diskuteres resultaterne. Her vil der blive stillet skarpt på og gået mere i dybden med hensyn til folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi. Og på den betydning det kan have i relation til hvilke roller og opgaver, som bibliotekerne skal spille og påtage sig i fremtiden. Både i forhold til uddannelsesperspektivet, men også i forhold til digitalisering, videnstruktur og fremtidens kompetencebehov. Alle emnerne, som behandles i rapporten, der offentliggøres på konferencen, vil blive drøftet i Industriens Hus!

Mere om konferencen på www.fremtidensbiblioteker.dk .

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog