Folkebiblioteket skal ikke være et statsligt instrument

Vi lever i en tid, hvor fake news, populisme og overfladiske medier sætter dagsordenen, og hvor selv USA’s præsident foretrækker at formulere sin politik og holdninger gennem 140 tastetryk på mobilen. Derfor er bibliotekernes samfundsrolle mere central og afgørende end nogensinde.

Bibliotekerne har en århundredlang tradition for formidling. Og de er rigtig, rigtig gode til at omsætte noget svært tilgængeligt til noget let forståeligt.

Indsigt og viden gennem læsning og kritisk sans
Bibliotekerne hjælper dig med at finde frem til både det, du selv søger, og det, du ikke vidste, du havde brug for. Stik modsat algoritmernes styring af dine søgninger på nettets store søgemaskiner, som handler om at skabe flere klik. Bibliotekets opgave er at give det enkelte menneske indsigt og viden gennem læsning og kritisk sans.

Bibliotekernes rolle ændrer sig over tid, da opgaven er at skabe lige præcis dét, som borgerne efterspørger og dannes af for at kunne deltage i samfundet.

Jeg er opmærksom på, at enkelte og ganske ihærdige debattører synes, at bibliotekerne vil for meget og derfor giver udtryk for ønsket om, at bibliotekerne bør være som de var for 100 år siden. At de bør vurderes ud fra deres evne til at få folk til at låne bøger og ikke ret meget andet. Folkeoplysning kræver bare i dag noget helt andet end blot at have bøger på reolen.

Facilitator i den demokratiske samtale
Vores medievaner har udviklet sig, og vi læser og bruger kultur på helt andre måder. Udlånet af fysiske bøger falder ganske rigtigt, men bogmarkedet er liberaliseret, og vi køber bestsellere i Bilka samtidig med, at vi læser stadig flere e-bøger. Så bibliotekets opgave ændrer sig fra kun at stille til rådighed til at formidle litteraturen og lysten til at læse mere samtidig med, at de også skal skabe digitale læsere.

Litteratur skaber indsigt, men det kræver, at folk læser den. Den demokratiske samtale skal udvikles, og litteraturen er facilitatoren. Det kræver også, at vi som borgere mødes, og her er der sket en kæmpe udvikling på bibliotekerne, hvor der er stadig flere besøgende og stor vækst i aktiviteterne. Både det, borgerne selv skaber med biblioteket som facilitator, og alle de kulturelle arrangementer, der foregår på biblioteket.

I dag er viden og oplysning bundet i mange forskellige medier og udtryksformer, og jeg mener, at bibliotekerne ville fejle fælt, hvis de insisterede på altovervejende at være et sted for udlån af bøger. Læsning og litteratur er stadig kernen. Det handler om at give folk mulighed for at læse og tilegne sig viden. Det moderne menneske læser og tilegner sig viden på mange måder, og det er bibliotekets opgave at få flere til at tage del.

Grundig diskussion af fremtidens bibliotek
Biblioteksloven er fra 2000. En dengang yderst fremsynet lov, som formåede at tage højde en del af de følgende års nye udviklinger. Men udviklingen går hurtigt, og lovens fokus på at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet og stille bøger og andre medier til rådighed kan med fordel udvides til også at være aktivt formidlende, skabe demokratisk debat og deltagende medborgere. Det kræver en grundig diskussion af, hvad fremtidens biblioteker skal være, som er en forudsætning for vores demokratiske samfund.

Derfor er jeg også spændt på, hvad der kommer ud af det serviceeftersyn af bibliotekerne, som kulturminister Mette Bock (LA) har annonceret for at afklare, om ”biblioteksloven fortsat er tidssvarende” og på omgangshøjde med digitaliseringen og de ændrede brugervaner.

Lokal institution – ikke et statsligt instrument
Borgerne har vidt forskellige behov i Hvide Sande og Høje Taastrup. Derfor er det så vigtigt, at kommunerne har mulighed for at udforme deres moderne vidensinstitutioner efter netop deres borgeres behov. Biblioteket handler om at skabe nysgerrighed, facilitere viden og skabe flere læsere. I informationssamfundet kræver det mere end bøger på en støvet reol, og det sker ikke af sig selv.

Den digitale dannelse er en vigtig opgave for det moderne bibliotek, hvad enten det er at give borgerne kompetencer til at gennemskue fake news på de sociale medier, bruge NemID eller navigere i informationsjunglen på internettet – og ikke mindst at kunne bruge alle de digitale muligheder. Det handler også om at kunne læse og skrive, bare på nye måder.

Derfor er det så vigtigt, at folkebiblioteket er en lokal institution og ikke et statsligt instrument, sådan som Cepos foreslog for nylig i Altinget. Folketinget skal skabe rammer, men det er borgere og kommuner der skal udforme deres tilbud efter deres behov.

Kommunernes magnet af viden
Dette er fremragende eksempler på, hvordan kommunerne formår at udnytte vores biblioteker på bedst mulig måde. Lokalpolitikerne ved nemlig, at biblioteket og dets aktive kultur- og litteraturformidling ikke kun skaber mere vidende borgere, bedre læsere og aktive medborgere, men også at biblioteket som institution kan skabe liv og sammenhængskraft.

Biblioteket er kommunernes kulturelle katalysator og en magnet af viden, som tiltrækker mennesker, aktiviteter, interaktion og skaber grundlag for folkets deltagelse i demokratiet. Det ville være en skam og ikke mindst et kæmpe tab, hvis alt dette blev skudt i sænk af et ønske om at indskrænke bibliotekernes virkeområde til noget, der var visionært for 100 år siden.

Bragt på Altingets debatside om Bibliotekernes rolle i fremtiden

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog