Folketingsvalg 2015: Politikerne om Folkebiblioteket, lov og kommuneforskelle

Vi skal have Folketingsvalg den 18. juni 2015. Derfor er der – i sammenhæng med Danmarks Biblioteksforenings arbejde med en ny 2020-strategi – god grund til at høre Folketingets partier om folkebibliotekets opgave i dag. 'Danmarks Biblioteker' har bedt partiernes kultur- ordførere svare på fem aktuelle spørgsmål herunder fortælle, hvorfor biblioteket er vigtigt, hvis det i det hele taget er det?

  • Ingen stiller spørgsmål til folkebibliotekets eksistens. Alle partier er enige om biblioteketsbetydning som en vigtig spiller i forhold til den demokratiunderstøttende og folkeoplysendeopgave, der ligger i at skabe adgang til viden og kultur, også i en digital kontekst.
     
  • Alle mener i øvrigt også, at bl.a. den teknologiske udvikling gør det relevant at se på, om Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000 skal revideres. Og ingen af ordførerne anfægter detkommunale selvstyres ret til at drive biblioteker på meget forskelligt niveau. Omend detunderstreges, at man selvfølgelig skal leve op til loven.
     
  • Læs de meget interessante udmeldinger, der også omfatter politikernes holdning til ophavsretog bibliotekernes adgang til at formidle digitale materialer - samt bud på de næste fire års store kulturopgaver.
     
  • En ting står klart i denne rundspørge med ordførerne: Der er stærk opbakning og store forventninger til folkebiblioteket, men også en holdning til dets fortsatte fornyelse og sikring, eventuelt i form af en opdateret lov eller lignende.

Enquetens deltagere:
Alex Ahrendtsen - Dansk Folkeparti
Lars Barfoed - Det Konservative Folkeparti
Marlene Borst Hansen - Radikale Venstre
Michael Aastrup Jensen - Venstre
Troels Ravn - Socialdemokratiet
Annette Vilhelmsen - Socialistisk Folkeparti

Danmarks Biblioteker har ikke ved redaktionens afslutning modtaget svar fra kulturordførerne fra Enhedslisten og Liberal Alliance.

Endnu er der ikke udskrevet Folketingsvalg, men de følgende politikerindspark om bibliotekerne og deres rolle er vigtige input i den igangværende debat om folkebibliotekets fremtidige rolle i Danmarks Biblioteksforening og blandt dens medlemmer, – og som optakt til DBs Årsmøde 2015 den 16-17. april i Aarhus.
 

"Hvorfor er folkebiblioteket vigtigt i dag?"

Alex Ahrendtsen (DF): – Det er en vigtig medspiller i at styrke og udvikle vort folkestyre, og bibliotekerne stiller en lang række kulturprodukter til rådighed for borgerne, som de enten ikke har råd til at anskaffe, eller som de ikke kan opstøve selv.

Lars Barfoed (C): – Folkebibliotekerne er vigtige af flere grunde. Grundlæggende for at formidle litteratur – ikke mindst dansk litteratur og for at tilbyde et sted til fordybelse og studier.

Marlene Borst Hansen (B): – De danske folkeinstitutioner – Folkeskole, Folkekirke, Folkeoplysning og Folkebibliotek – spiller en afgørende rolle i vores demokrati, og de bør styrkes, da de er under voldsomt pres i en global og digital virkelighed, hvor faste værdier udfordres, og det fælles fundament ikke længere er givet. I folkeinstitutionerne – og dermed også på folkebiblioteket – mødes mennesker på tværs af alder, køn, uddannelse og økonomisk formåen. Disse møder med mennesker, som ikke ligner os selv, er en af grundpillerne i et demokrati som det danske.
For mig er folkebibliotekets kerneopgave ikke at formidle bøger, men derimod viden og kultur og heri ligger en væsentlig forskel. Folkebibliotekets samfundsfunktion er at støtte og hjælpe borgerne i at mestre både eget liv, og det at være en aktiv medborger. Det kræver viden, indsigt og mellemfolkelig forståelse for det samfund, man til enhver tid måtte leve i, og den rolle bør biblioteket hele tiden have for øje og udvikle.

Michael Aastrup Jensen (V): – Bibliotekerne er helt afgørende i forbindelse med formidling af et bredt udvalg af litteratur og kultur på en gratis og let tilgængelig måde for alle.
Biblioteket kan samtidig danne ramme om lokale kulturarrangementer, ofte i samarbejde med det frivillige foreningsliv.
Bibliotek og Borgerservice er mange steder samlokaliseret, det betyder en let og tryg adgang til kontakt med det offentlige – især for de medborgere, der ikke er trygge ved digitaliseringen.   

Troels Ravn (A): – Bibliotekerne har en vigtig demokratisk rolle at spille som et borgernes hus, der skaber rammer for fællesskab og folkeoplysning, og hvor alle har adgang til de informationer, der er et vigtigt fundament i vores samfund. Bibliotekerne har samtidig en vigtig rolle som katalysator for nye lokale samarbejder, partnerskaber og netværk.
Bibliotekerne er vigtige, fordi de sikrer borgerne adgang til viden, og det er også vigtigt i en uddannelsesmæssig sammenhæng. Det gælder både for børn, unge og voksne, at adgang til viden er vigtig. Det er især vigtigt for den del af befolkningen, der har færrest ressourcer, at der er en gratis adgang til viden. Fri og lige adgang til viden er et vigtigt fundament i vores vel-færdssamfund.
Bibliotekerne er også vigtige, fordi de formidler og giver alle adgang til skønlitteratur og faglitteratur. Bibliotekerne er desuden vigtige som levende multikulturhuse, hvor der er adgang til at høre musik og se film, læse og skrive eller diskutere og lytte til foredrag. Det er vigtigt at alle – både børn, unge og voksne – har en bred adgang til kultur. Biblioteket skal være en et åbent, gratis tilbud for alle.

Annette Vilhelmsen (SF): – Jeg vil fremhæve lovens formålsparagraf og paragraf 2, som siger det udmærket. Folkebiblioteket skal “fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed så som musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier”.
Og det skal bibliotekerne arbejde for gennem “kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Og ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter være afgørende”.
Så folkebibliotekerne er vigtige: – Fordi de viderefører folkeoplysningstanken om gode samlingssteder, hvor alle aldersgrupper har mulighed for information, litteratur og kulturoplevelser af høj kvalitet. Fordi alle har fri og lige adgang til litteratur, viden og folkeoplysning, uanset familie-, religiøs, politisk-, uddannelses- eller økonomisk baggrund. Og fordi de har en vigtig opgave i at inspirere hver eneste ny generation til at bruge og nyde litteratur og andre kulturoplevelser.

 

"Holder lov om biblioteker, eller skal den revideres?"

Alex Ahrendtsen (DF): – Ja, det bør den.

Lars Barfoed (C): – De seneste 15 år er der sket en rivende udvikling i vores adgang til information. Det bør give anledning til at overveje en revision af loven om biblioteker. Der kan både være nye områder, hvor biblioteket bør spille en rolle, og der kan være områder, hvor biblioteket er overhalet indenom af udviklingen.

Marlene Borst Hansen (B): – En revision er efterhånden ved at være på tide. Især set i lyset af den kæmpestore forandring vores samfund (verden) har gennemgået siden loven blev vedtaget i 2000. For 15 år siden var vi af og til på internettet og mail. Nu er vi alle på en digital platform næsten hele døgnet. For at kunne tilgå mange borgerrettigheder (blandt andet al kommunikation med det offentlige) er det i dag helt nødvendigt, at du har digitale forudsætninger. Biblioteket har her en afgørende rolle/forpligtelse i at hjælpe borgerne til at kunne udøve sit aktive medborgerskab, og dette bør afspejles i en ny bibliotekslov. 

Michael Aastrup Jensen (V): – De sidste 15 år er der sket en voldsom udvikling på medieområdet. Eksempelvis er stream-ingtjenesterne kommet til, og VHS, DVD og CD’en er død. Derudover er e-bøger ved at vinde indpas. Bibliotekerne har i høj grad formået at følge med tiden, og det er vanskeligt at pege på et land, hvor man er længere fremme med offentligt udlån af e-bøger end Danmark. Derfor kan der være gode grunde til at revidere den gældende lovgivning, således at den passer til en digital tidsalder, hvor bibliotekerne løser mange flere opgaver end tidligere. På den anden side så er det helt afgørende, at bibliotekerne ikke udvikler sig til en dårlig efterfølger til de nu hedengangne Blockbuster-butikker. Derfor skal fokus fortsat være på bøger og litteratur, og ikke computerspil og film. 

Troels Ravn (A): – Loven om biblioteksvirksomhed er snart 15 år gammel og både samfundet, borgerne, mediebilledet og bibliotekerne har udviklet sig i den periode. Grundlaget og formålet med loven har ikke ændret sig på samme måde, men det er selvfølgelig hele tiden vigtigt at være opmærksom på om regelgrundlaget er dækkende. Nogle ændringsbehov kræver en ændring af hele loven, mens andre kan imødekommes ved at ændre bekendtgørelser eller udmøntningen af loven.
Det er dog også vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er alt, der kan lovgives om. Bibliotekerne er vigtige, og de er pressede. Ny lovgivning kan ikke løse den situation alene.
Det allervigtigste er imidlertid først at få afdækket, hvor den nuværende lov ikke slår til og ændringsbehovene. I den sammenhæng er jeg åben overfor en dialog med alle aktører.

Annette Vilhelmsen (SF): – Jeg synes, der er områder, som bør (gen)overvejes. Blandt andet er der brug for at overveje, om man bør ligestille bibliotekets forpligtelser i forhold til film og computerspil med musik. Ligesom der er sket mange forandringer i kraft af digitaliseringen, som der måske også kunne være behov for at tage højde for. Det kunne også være en overvejelse, om der er behov for at fremhæve bibliotekernes rolle for folkeoplysningen og demokratisk samfundsudvikling i dag. Også set i relation til, at Danmark udvikler sig skævt mellem land og by.

 

"Hvordan ser du/dit parti på bibliotekernes begrænsede indkøbs- og formidlingsmuligheder på det digitale område?"

Alex Ahrendtsen (DF): – Bibliotekerne har bevæget sig ind på et kommercielt marked, så derfor var markedets reaktion forventelig og rigtig. Det er vigtigt, at bibliotekerne ikke forsøger at levere produkter, som markedet kan levere. Derfor er det nødvendigt med friktion på digitale lån.

Lars Barfoed (C): – Jeg har ikke taget stilling til, om der er behov for ændringer af ophavsretreguleringen for så vidt angår biblioteker, men følger udviklingen i fortsættelse af EU-kommissionens høring i 2014.

Marlene Borst Hansen (B): – Som på de fleste andre områder inden for kunst og kultur er vi for øjeblikket i en brydningstid, hvor nye forretningsmodeller hele tiden udvikles. Det er nødvendigt at finde modeller, som også i fremtiden sikrer, at kunsten til stadighed er tilgængelig for borgerne, uden at man samtidig udhuler kunstnernes og rettighedshavernes indtjening.

Michael Aastrup Jensen (V): – Det er et område, der skal styrkes, men det kræver at forlagene er med på, at fremtiden er digital og er indstillet på at samarbejde. Derudover er der som bekendt også store udfordringer i forhold til copyright-reglerne.

Troels Ravn (A): – Det er godt, at der nu er indgået en ny e-bogsaftale på det digitale område, som drejer sig om udlån af digitalt materiale. Udgangspunktet er pt. aftaler. Men viser det sig, at aftaler ikke er nok til at sikre en bred dækning, så må der skabes andre rammer for at stille digitale materialer til rådighed på bibliotekerne jf. bibliotekernes formål. 
Europa-kommissionsformand Jean-Claude Juncker har varslet, at en revision af ophavsretten har høj prioritet. Reguleringen af bibliotekernes muligheder på det digitale område vil også blive vurderet, når ophavsretten skal revurderes. Det er en omfattende europæisk proces, som afbalancerer mange interesser – blandt andet også de kommercielle hensyn. Adgangen til digitalt materiale er et vigtigt hensyn, som vi mener, at der også skal være opmærksomhed på at fremme i den kommende proces. 

Annette Vilhelmsen (SF): – Der er mange udfordringer i forhold til digitaliseret materiale. Det er en problemstilling, der er meget afhængig af, hvilke internationale aftaler der indgås. Det ville være skønt, hvis det blev muligt at få billigere e-materiale til bibliotekerne. En af de ting, jeg desuden mener, det er relevant at se på, er: Hvordan man sikrer, at også den smallere litteratur bliver tilgængelig på e-reolen. Også her tæller argumentet om fri og lige adgang.

 

"Er store forskelle i biblioteksniveauet fra kommune til kommune ok?"

Alex Ahrendtsen (DF): – Så længe kommunerne har ansvaret for bibliotekerne, så ja. Men de skal selvfølgelig leve op til loven.

Lars Barfoed (C): – Vi må acceptere forskelle i serviceniveau på biblioteksområdet som på andre områder. Det er en konsekvens
af det kommunale selvstyre.

Marlene Borst Hansen (B): – Radikale Venstre er stor tilhænger af det kommunale selvstyre, og der bør være plads til, at kommunerne kan prioritere forskelligt – også indenfor biblioteksområdet.
Vi har fra Folketingets side sikret borgerne ret til et bibliotek i alle kommuner. Dette er sammen med musikskoler det eneste kulturtilbud, som alle kommuner er forpligtet på at tilbyde, og derfor har vi fra Folketingets side sendt et meget stærkt signal om, at folkebiblioteket er et helt specielt sted, som frem for andre kulturtilbud, spiller en særlig rolle i vores samfund.

Michael Aastrup Jensen (V): – Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at afgøre, hvor mange midler der skal afsættes til kultur og fritid. Derudover er der, som i resten af den offentlige sektor, ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem at bruge mange penge på bibliotekerne og så kvalitet.

Troels Ravn (A): – Der er store forskelle i biblioteksniveauet fra kommune til kommune. Det er dokumenteret af blandt andet Ugebrevet A4, og baggrunden er det kommunale selvstyre. Men respekten for det kommunale selvstyre er et grundlæggende princip på området, og derfor er det også svært at indføre f.eks. bindende minimumsstandarder. Det risikerer i endnu højere grad at flytte fokus til minimum.
Grundlæggende er det vigtigste derfor at få gjort kommunerne opmærksom på bibliotekernes vigtige rolle i samfundet og få dokumenteret og synliggjort effekterne. I den sammenhæng er den nye analyse fra Copenhagen Economics et stort og positivt skridt fremad.

Annette Vilhelmsen (SF): – Vi skal ikke ændre på, at bibliotekerne er en kommunal opgave. Men jeg håber virkelig, at det er muligt at sikre en ordentlig standard i hele landet. For SF vil det være centralt at få drøftet bibliotekernes rolle ud fra et kvalitetsparameter på baggrund af formålet med biblioteker, jf. intentionerne med folkeoplysningen.

 

"Hvilke store kulturopgaver skal der arbejdes med i de næste fire år?"

Alex Ahrendtsen (DF): – At skabe sammenhæng mellem den folkelige og elitære kultur, så den understøtter den nationale kultur.

Lars Barfoed (C): – En stor opgave i de nærmeste år er at sikre kulturarven gennem en digitalisering. Det har vidtrækkende betydning generationer frem i tiden.

Marlene Borst Hansen (B): – Fra radikal side ser vi gerne. at de større kulturinstitutioner fremtidigt bør måles på, hvor gode de er til at nå nye målgrupper. Vi bør ikke fra statslig side definere hvilke grupper, eller hvordan institutionerne skal komme i kontakt med dem. Vi ønsker blot, at endnu flere mennesker i Danmark får mulighed for at få beriget deres liv med kulturoplevelser. Vi skal sammen med de relevante aktører finde nye forretningsmodeller i en kunstverden, som bliver mere og mere digital. Det er en kæmpe opgave, som vi først lige er startet på, men jeg tror det kommer til at præge kulturpolitikken ekstremt meget i de kommende år.
En anden stor kulturopgave i fremtiden bliver at redefinere public service begrebet i en pluralistisk virkelighed, hvor ellers faste værdier nu også er i opbrud. Hvor finder vi vores fælles værdier og alt det, vi kalder dannelse i en global verden, som konstant udfordrer vores menneske- og samfundssyn? Det er et kæmpe spørgsmål, men det bør være kulturinstitutioner – gerne med biblioteket i spidsen, som tager diskussionen op og insisterer på at få politikere og andre til at forholde sig til det.

Michael Aastrup Jensen (V): – For bibliotekerne ligger der store muligheder og udfordringer i forhold til digitaliseringen. Vi er allerede godt med i form af eReolen, men udviklingen går stærkt.

Troels Ravn (A): – Der er mange vigtige områder at tage fat på, men med særligt fokus på biblioteksområdet, drejer det sig bl.a. om at arbejde for følgende mål:
Samfundet står overfor både uddannelsesmæssige og demokratiske udfordringer, hvor bibliotekernes også har en rolle. I forhold til ældre, der har brug for digital vejledning og i forhold til at bruge bibliotekets tilbud som et middel til at fremme integration og uddannelse mv. Den fri og lige adgang til et bredt kulturudbud skal bevares og synliggøres som et fælles fundament i vores velfærdssamfund.
Også samspillet mellem folkebiblioteker og skolebiblioteker er et vigtigt indsatsområde.
Det samme er opgaven som borgernes hus og ramme for fællesskab og drivkraft for udvikling af nye netværk og samarbejder, det er vigtigt for lokalsamfundene. Men der skal ske en tilpasning af rammer og indhold til fremtidens medieudbud og efterspørgsel.
At kulturarven bliver stillet til rådighed for borgerne digitalt og så bredt som muligt er også vigtigt. Kulturarven er en stor skat, som både kan gøres aktiv i forskning, uddannelse og som grundlag for fælles oplevelser og forståelse af vores samfund og udvikling. Derfor skal der arbejdes for at skabe rammer og ressourcer til at gøre kulturarven mere tilgængelig.

Annette Vilhelmsen (SF): – Blandt andet digitalisering af kulturarven, opdatering af Biblioteksafgiften og ny udvikling vedr. medier. Men listen er meget lang, der er også hele musik-og teaterområdet. Jeg synes, det er svært at lave en færdig opremsning her. Vigtigt er det, at kulturopgaverne gror og udvikles der, hvor folk er – så der skal bl.a. arbejdes med involvering i forbindelse med kulturopgaverne.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog