Forlæns igennem den digitale mellemtid

“Vi skal holde hovedet koldt og hjertet varmt, holde fokus på opgaven, på målet, på sammenhænge og på fælles behov. Vi skal huske, at fremtiden er noget vi skaber i fællesskab ved at gå forlæns igennem den digitale mellemtid”, siger bibliotekschef Annette Brøchner Lindgaard i denne rapport fra Kulturstyrelsens første årlige ledermøde i november 2012.

Tilbage i begyndelsen af 1800-tallet formulerer den engelske poet Keats i et af sine breve begrebet negative capability. Keats beskriver begrebet, som ‘evnen til at være i det usikre indtil den rette handling kan vælges’. Man kan også tale om ‘evnen til at undgå at reagere i panik’ eller bruge det gode, gamle danske ord ‘tålmod’ – dvs. mod til at tåle det ubehagelige længe nok til at kunne gøre det rette.

I psykologien har man i visse kredse taget begrebet til sig som en del af tænkningen omkring angst og forsvarsmekanismer. Besidder man ‘negative capability’, eller negativ formåen, er man i stand til at befinde sig i en angstfyldt situation uden at ty til rigide forsvars- mekanismer som kamp, flugt eller afhængighed af stærke lederskikkelser.

Baglæns ind i fremtiden
Med disse tanker in mente, er det en spændende opgave at skulle rapportere fra Kulturstyrelsens årlige ledermøde. Det er år ét efter Jens Thorhauges retræte som direktør, og det er år ét efter etableringen af grundlaget for Danskernes Digitale Bibliotek (DDB). Sidste år var vi bange for, at det aldrig skulle blive til noget. Nu er vi bange for, at det skal blive til noget forkert. For hvilke konsekvenser har DDB? Og hvad kommer det til at koste? Det var på mange måder temaet for årets ledermøde.

Kulturministeren, som dengang i november 2012 stadig hed Uffe Elbæk, kaldte vores nuværende tid for den digitale mellemtid. En meget rammende betegnelse for en overgangstid med megen usikkerhed og mange beslutninger, der skal træffes – også selv om vi ikke altid kender alle konsekvenserne.

Selvom Michael Thomsen, udviklingsdirektør i det kreative forandringsbureau Workz, først optrådte på ledermødets anden dag, er det relevant at citere ham her, for som han sagde, så “går vi baglæns ind i fremtiden”. Forstået på den måde, at vi hele tiden kigger os tilbage og tager udgangspunkt i det, vi kommer fra, i stedet for at fokusere på, hvor vi gerne vil hen.

Vi har ikke noget valg
Der er naturligvis masser af fornuft i at tage udgangspunkt i det eksisterende. Som bibliotekschefer har vi slet ikke noget valg. Vi skal binde fortid, nutid og fremtid sammen, men det er afgørende, at vi ikke hænger alt for meget fast i ressourceforvaltningspraksis. Hvis fremtiden, som den tegner sig med det DDB, der så småt begynder at tage form, skal lykkes, så er det vigtigt, at vi ved, hvor vi vil hen, og sammen går efter det.

Rolf Hapel, formanden for DDB-koordinationsgruppen og forvaltningschef i Kultur og Borgerservice, Aarhus, holdt på førstedagen oplæg, mens DDB-sekretariatet og koordinationsgruppen holdt workshop på andendagen. Efter første oplæg udtrykte tilhørerne fortsat stor usikkerhed over for beslutningsgrundlaget og under workshoppens debat blev denne usikkerhed mere håndgribelig, idet der bl.a. er usikkerhed om sammenhængen mellem det nye fælles bibliotekssystem NFBS og DDB. Hvordan beregner man udgifterne? Er der tale om én eller flere tilslutninger til f.eks. databrønden? Osv, osv...

Vi må kvalificere os
Som jeg ser det, er der kun én ting at gøre. Vi må alle holde fast i det overordnede mål, og sammen må vi arbejde os igennem de usikre rum, indtil vi kan træffe de nødvendige beslutninger og derved gå forlæns ind i fremtiden. Vi må evne at undgå at reagere i panik – vi må udvise tålmod.

Som en anden af ledermødets oplægsholdere, brandingekspert, Christian Majgaard, sagde, så skal “kompetencerne ses i lyset af det, som skal ske”. Med andre ord; vi må kvalificere os til at kunne tage de nødvendige beslutninger gennem de processer, der er i gang.

Min personlige definition af, hvad DDB er, lyder nogenlunde således: DDB er visionen om fremtidens bibliotek og rummer såvel det digitale indhold, som de traditionelle biblioteksmedier (så længe de er relevante for brugerne). DDB er først og sidst et værktøj til at sikre en velfungerende adgang til bibliotekernes indholdsressourcer. For mig er der ingen tvivl. Der er en tæt sammenhæng imellem NFBS og DDB.

Det fysisk-digitale møde
Michael Thomsen fra Workz definerede på ledermødet bibliotekerne, som det sted hvor det digitale og det fysiske mødes. Den definition giver god mening – også ud over det, der omfatter bibliotekernes indholdsressourcer. Det giver nemlig også mening i forhold til alle de nyere vejledningsopgaver vedrørende anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger, digitale medier og digital informationssøgning.

De øvrige oplægsholdere kom også med input, der kan bruges i forhold til spørgsmålet om, hvordan DDB bliver en realitet. Christina Papsø Weber fra Arken Undervisning talte om at sætte perspektiv på den aktuelle tilværelse og gøre den enkelte klogere på sig selv og dermed på livet. Og Lemmy Jensen fra Change Pilots, gav gode råd om, hvordan bibliotekerne kan brande sig ved at forbedre brugernes liv, give dem det, de mangler og bringe dem tættere på deres drømme.

Vi må vise mod
Som en, i mine øjne, meget relevant udgangsreplik, sluttede Vibeke Luk fra Sundhed.dk ledermødet af med at fastslå, at når man har mange aktører, gælder det om at finde de fælles træk, danne stærke netværk og få parterne til at tage ansvar og ejerskab.

Sundhed.dk har formentlig endnu flere interessenter og forskellige fagligheder og traditioner, der skal forenes, end Danskernes Digitale Bibliotek har. De fleste ved, at der i alle projekter er en frustrationsfase og at jo større og mere komplekst et projekt er, desto større frustration vil der også være.

Det er her, vi skal holde hovedet koldt og hjertet varmt, holde fokus på opgaven, på målet, på sammenhænge og på fælles behov. Vi skal huske, at fremtiden er noget, vi skaber i fællesskab ved at gå forlæns igennem den digitale mellemtid.

For mig personligt havde årets ledermøde en helt klar rød tråd. Jeg er så gammel, at jeg har oplevet ledermøder i Nyborg før Jens Thorhauge blev direktør for styrelsen. Der er sket en fantastisk udvikling i løbet af de sidste 20 år. Rigtig megen udvikling er blevet løbet i gang. Mange projekter er kommet i mål. Nu skal vi vise, at vi tror så meget på fremtidens biblioteker og idéen om DDB, at vi har mod til også at arbejde os frem mod dét mål.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog