Frederiksberg: Hovedbiblioteket moderniseres og ny retning sættes

Den fine 1935-bygning føres tilbage til det oprindelige, og et moderne bibliotek skabes i de smukke rammer.

Hovedbiblioteket er kombineret af to større bygningsdele, det oprindelige bibliotek fra 1935, dengang landets største, tegnet af A.S.K. Lauritzen, og en underjordisk tilbygning fra 2004 ved Henning Larsens Tegnestue. Borgernes brug af biblioteket ændrer sig imidlertid til stadighed, og nu skal hovedbiblioteket gentænkes med respekt for det oprindelige udtryk.

Fremtiden er på vej. Kultur- og Fritidsudvalget har samtidig ønsket at kvalificere sin drøftelse i de kommende år med konkrete erfaringer og kvantitative og kvalitative data fra biblioteksområdet – både lokalt og nationalt. Det sker i sammenhæng med en samskabende proces og et undersøgelsesdesign, der afdækker, hvordan aktører som borgere, kulturinstitutioner forvaltningsområder samt medarbejdere ser på fremtidsmulighederne for biblioteket fra hver deres perspektiv og fokusområder.

Det første Frederiksberg bibliotek blev oprettet tilbage i 1887 og i de 133 år, som er gået, har bibliotekets tilbud ændret sig i takt med samfundets udvikling. I dag har kommunen fem fysiske adresser samt Det Virtuelle Bibliotek åbent 24/7. Udover hovedbiblioteket på Falkoner Plads har borgerne adgang til Biblioteket Danasvej, Biblioteket Godthåbsvej, Medborgercentret Nordens Plads og Biblioteket i KU.BE.

 

Omtalen er fra Danmarks Biblioteker nr.3, 2020.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog