Fremtidens innovationsmodel

Fra venstre ses rådmand Marc Perera Christensen og to repræsentanter fra Chricago Public Library Foundation - præsident og CEO Rhona S. Frazin og Commissioner Brian Bannon samt Rolf Hapel, forvaltningschef for Borgerservice & Biblioteker i Aarhus. Foto: N

Et helt særligt øjeblik på NEXT 2013 fandt sted under åbningen den 17. juni, da Aarhus Kommunes Biblioteker ved rådmand for Kultur og Borgerservice Marc Perera Christensen (C) kunne underskrive en samarbejdsaftale om en ny model for innovation, eksperimenter og beslutningstagning på biblioteks-området med Chicago Public Library. Samarbejdet gav hurtigt pote.

Allerede 3. juli kunne borgmesteren i Chicago, Rahm Emanuel, offentliggøre bevillingen af et 1 million-dollars stort tilskud fra Bill & Melinda Gates Foundation til brug for de to bibliotekers fælles udviklingsarbejde. Pengene skal gå til, sammen med det internationalt kendte IT-design-og innovationsfirma IDEO, at skabe nye programløsninger og bibliotekstilbud, som efter- følgende kan anvendes af biblioteker verden over. Begge biblioteker vil eksperimentere med løs­ninger på reelle, eksisterende udfordringer gennem denne proces.

"Prisen er en kæmpe anerkendelse af det arbejde, der er blevet gjort på bibliotekerne i Aarhus. Arbejdet med Chicago Public Library og IDEO om en ny innovationspraksis for folkebiblioteker er en drøm for Aarhus Kommunes Biblioteker og for Aarhus. Det giver os mulighed for at bruge den internationale ekspertise til at udvikle vores lokale biblioteker til gavn for borgerne", sagde rådmand Marc Perera Christensen (C) ved offentliggørelsen. "Det giver os også mulighed for at læ-re og formidle indsigt sammen med de bedste i branchen”. Rådmanden fandt det desuden en glimrende mulighed for at brande Aarhus internationalt.

Tildelingen af ​​projektmidlerne er en anerkendelse af dansk udviklingspotentiale, og ikke bare det der findes i Aarhus, men i hele det danske bibliotekssystem. Danske biblioteker er langt fremme med innovation og genopfindelse af bibliotekets rolle. Og det er en inspiration for mange andre landes biblioteker, sagde samtidig en glad og stolt Rolf Hapel, leder af Borgerservice og Biblioteker i Aarhus Kommune. Hapel fremhævede betydningen af samarbejdet for kommunens nye hovedbibliotek, DOKK1, som åbner ved årsskiftet. At  projektsamarbejdet vil få betydning langt ud over bibliotekerne i Aarhus og Chicago, var han ikke i tvivl om: ”Perspektivet er meget større. Nu, mere end nogensinde, har biblioteker og bibliotekspersonale brug for denne type værktøjer til at identificere og løse deres brugeres hastigt skiftende behov gennem fleksibel, adræt og lydhør beslutningstagning og programdesign."

Danmarks Biblioteker vil løbende informere om det nye innovationsprojekt.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog