Funktionsguiden: Sådan indretter man et bibliotek.

København vokser og kravene til biblioteksrummet øges i takt med, at borgerne går fra lånere til aktive brugere. En ny ‘funktionsguide’ gør det lettere at give biblioteket de rette arealer og funktioner, så de svarer til borgernes behov.

I disse år gennemgår det fysiske bibliotek en renæssance i både Danmark og i udlandet. Lånerne er blevet til aktive brugere, og derfor vokser behovet for at tænke nyt og tidssvarende inden for de fysiske rammer. Samtidig er der et behov for generelt at indrette bibliotekerne mere tidssvarende.

Københavns Biblioteker og Sekretariat og Byudvikling har derfor med Anna Faber Lindkjær, specialkonsulent i kommunens afdeling for Bibliotekssamarbejde, som projektansvarlig udarbejdet en funktionsguide.

Guiden kan bruges til at præcisere funktioner og kvadratmeter ved nye anlægningssager (nybygning, tilbygning og ombygning). Samtidig inspirerer den til nye hybrider og nye biblioteks-typer ved at vise eksempler på, hvordan man kan tænke biblioteket sammen med andre kommunale, private eller offentlige institutioner. Funktionsguiden er primært tiltænkt de arkitekter, ingeniører og andre byggetekniske rådgivere, der skal varetage Københavns Kommunes interesser ved biblioteksbyggerier, men vil også kunne være af interesse for andre kommuner, som skal se på f.eks. deres lokalbiblioteker.

Biblioteksrummet som social generator
Bag funktionsguiden ligger forståelsen af biblioteket som generator i byudviklingen og samlingspunkt i lokalmiljøet, som bl.a. kædes sammen med dets potentiale som arena for fælles demokratisk dannelse og møder mellem mennesker. Materialesamlingen er stadig en vigtig del af bibliotekets DNA. Hvor der tidligere var fokus på borgerens møde med materialerne, er det i dag vigtigt, at det også er muligt at mødes, diskutere og lade sig inspirere af materialerne i fællesskab med andre. Bibliotekerne fungerer således som centrale omdrejningspunkter i lokalsamfundene, hvilket kræver tidssvarende biblioteker med fysiske rammer, der støtter mangfoldighed, mødet mellem mennesker og samskabelse. Samtidig skal rammerne støtte arbejdet med at sætte materialesamlingerne i spil og friste folk til at fordybe sig, så bibliotekerne fortsat kan være væsentlige fyrtårne for viden, dannelse og æstetiske oplevelser.

Københavns vokseværk øger presset på bibliotekerne
København er en by med vokseværk, hvilket skaber et øget behov for at bygge flere biblioteker og udvikle nye biblioteksformer. Der er kun relativt få borgere over 50 år sammenlignet med resten af landet. Det betyder, at der er en meget høj andel af københavnere mellem 20-39 år, herunder børn, unge og små-børnsfamilier. Det forventes, at befolkningen i København stiger med over 100.000 indbyggere frem mod 2030. Derfor skal flere biblioteker bygges, udbygges og renoveres for at kunne dække borgernes behov med et særligt fokus på børnene. Samtidig er det en udfordring, at mange af Københavns biblioteker er nedslidte og ikke på niveau med de københavnske byrum og det kommercielle bylivs høje standard for attraktive fysiske rammer. Funktionsguiden kan ifølge Anna Faber Lindkjær medvirke til at spille bibliotekerne hurtigere på banen i forbindelse med konkrete anlægssager herunder samlokaliseringer og i forbindelse med budgetprocesserne.

Funktioner og prototyper
Funktionsguiden er bygget op om tre forskellige modelstørrelser på hhv. 300 m2, 600 m2 og 1.200 m2. De tre prototyper byder hver især på både til- og fravalg. Funktionsguiden er således et redskab i arbejdet med at udvikle og sikre fremtidige biblioteksbyggerier i København, så de indeholder de nødvendige og relevante arealer og funktioner og dermed kan tilbyde det mest optimale bibliotekstilbud til de københavnske borgere.  Bemærk, der er tale om netto-kvadratmeter.

Profilbiblioteket – 300 m2
Profilbiblioteket bygges op om en meget tydelig identitet i forhold til en bestemt målgruppe. Profilbiblioteket er 300 m2 og kan derfor placeres mange forskellige steder, f.eks. på en havnefront, på toppen af et hus, i et shoppingcenter, i tilknytning til metroen eller i en park. Det kan også være et bibliotek af midlertidig karakter i f.eks. et nyt byområde. Dette bibliotek rummer en ankomst/velkomstzone, lounge/læsezone, studiezone, materialesamling og en variabel, der vælges ud fra profilen som f.eks. kunne være børnezone. På grund af størrelsen vil det ikke være muligt med f.eks. café eller deciderede værkstedsfunktioner. Dertil kommer back office-funktioner på 42m2.

Samlokaliseringsbiblioteket – 600 m2
Samlokaliseringsbiblioteket kan have en væsentlig funktion i at åbne andre institutioner op overfor borgere og lokalsamfund. Dette ser man allerede i sammenlægninger med f.eks. borgerservice eller kulturhuse, men der findes potentielt mange andre institutioner, som bibliotekerne kan fusioneres med til fælles fordel. Ved samlokalisering med en skole kan biblioteket f.eks. spille en aktiv rolle som Pædagogisk LæringsCenter for eleverne i dagtimerne og samtidig fungere som et aktiv for lokalsamfundet i både dag- og aftentimer. Dette bibliotek rummer ankomst/ velkomstzone, lounge/læsezone, studiezone, materialesamling, børnezone, performativ zone og læringsrum. Dertil kommer back office-funktioner på 103m2.

Kvartersbiblioteket – 1.200 m2
Kvartersbiblioteket er kvarterets mødested og samlingspunkt, der danner en ramme for det lokale fællesskab og løfter lokalområdet. Det skal derfor være synligt og fremtrædende i området, hvilket stiller krav til både arkitektur, design og mangfoldigheden af tilbud. Biblioteket rummer ankomst/velkomstzone, studiezone inklusiv lounge/læsezone, materialesamling, børne-zone, performativ zone, læringsrum, værksted/makerspace, udstilling og har derudover plads til en café. Dertil kommer back office-funktioner på158m2.

Attraktionsværdi og placemaker-rolle
Guiden peger endvidere på en række faktorer, der ligger udover funktionerne i guiden, som der skal tages hensyn til, når der anlægges nye biblioteker for at sikre den bedst mulige service for borgerne. Det handler både om overordnede faktorer som synlighed, tilgængelighed og sammenhæng med omgivelserne og detaljer som materialevalg og skiltning.

Biblioteket fungerer som placemaker og kan styrke en bymidte eller et kvarter, der enten er i opstart eller opløsning. Biblioteket løfter og skaber sammenhæng ved at fungere som en kickstarter i udviklingen af byområdet og som en magnet til at tiltrække virksomheder og nye beboere. Med en stærk identitet og et markant design bliver det et samlingspunkt og ikon for byområdet.

Nye biblioteker indgår ofte i strategier for kulturdreven byudvikling i forhold til revitalisering af kvarterer, til at skabe bymæssig variation i mixed-use kvarterer og til at etablere kvarterer, der understøtter mangfoldighed, sammenhængskraft og møder på tværs af generationer, livsformer og kulturer.

■ Funktionsguiden kan downloades her: kortlink.dk/kk/xd9y .

 

ASGER ANDERSEN, Bibliotekssamarbejde - Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen

Funktionsguiden bygger ’oven på’ White Noise Agencys analyse af de københavnske biblioteker (2017), som funktionsguiden oversætter til fysiske rammer og funktioner. Den er desuden inspireret af en række rapporter og modelprogrammer som f.eks. Kulturstyrelsens Modelprogram for folkebiblioteker (2013) og den australske rapport People Places (2012) samt ekspertviden på området. Udarbejdelsen af Funktionsguiden er foretaget af Rune Fjord Studio og med bidrag fra: Stine Høi Sørensen, Biblioteksleder, Kultur og Fritid Nord • Kirsten Egebo, Bibliotekschef, Kultur S • Rikke Skovbølling Brandt, Områdechef, Kultur V • Jan Lindboe, Chef, Kultur og fritid Nord • Pernille Vange, Kontorchef, Sekretariat og Byudvikling • Jakob Heide Petersen, Chef for Københavns Biblioteker • Bettina Falk, Specialkonsulent, Sekretariat og Byudvikling • Anna Faber Lindkjær, Specialkonsulent, Bibliotekssamarbejde

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog