Gates' Global Libraries giver faklen videre. Interview med Deborah Jacobs

Deborah Jacobs interviewet fandt sted i Aarhus i det nye Dokk1. Fotocollage: Stæhrgrafisk..

En urokkelig tro på ligeværd, på det enkelte menneske og på partnerskab. Det er kerneværdierne bag vor tids største velgørende biblioteksfond – Bill & Melinda Gates Foundation – og dens biblioteksprogrammer. Fonden står bag indførelsen af informationsteknologi og moderne biblioteksservice til millioner af mennesker og har gjort det i omkring 20 år. Pionerånd, masser af penge og en stor portion målrettethed er baggrunden for succesen.

Gennem mange år har Global Libraries og prisen Access to Learning Award (ATLA) bidraget til at styrke innovative måder, hvorigennem biblioteker og lignende organisationer kan sikre borgere adgang til informationsteknologien (ICT) og internettet.
I juni 2015 i Aarhus interviewede Danmarks Biblioteker Debo-rah Jacobs, direktør i Gates-fondens Global Libraries-program, om fondens bevæggrunde for at deltage i biblioteksudvikling, om selve programmet og om den tilknyttede pris, ATLA.
Efter 15 år med prisen, også kendt som Gates-fondens bibliotekspris, blev den eftertragtede Global Libraries-anerkendelse markeret for sidste gang under IFLA 2014 i Lyon, mens selve programmet står foran en flerårig udfasning. Interviewet handler derfor også om, hvorfor man lukker ned.
 

Impact, impact & impact
Deborah Jacobs og jeg mødes i Dokk1, Aarhus’ nye hovedbibliotek og kulturhus, dagen før åbningen. Med en kop skoldhed kaffe sætter vi os ved et bord øverst ved Rampen og bibliotekets store Gong. Masser af håndværkere, bibliotekskolleger og rengøringsfolk arbejder med den sidste finpudsning omkring os før den store åbningsfest og Dronning Margrethes besøg. Skønt vi har en af Danmarks smukkeste, og i alle tilfælde nyeste, biblioteksudsigt over Aarhus by og havn til alle sider, bliver vi hurtigt optaget af fortællingen om vor tids største donor-fond. Ikke siden den skotsk/amerikanske industrimagnat Andrew Carnegies massive bibliotekssponsering og etablering af 2.500 Carnegie folkebiblioteker i perioden 1883 til 1929 har verden set noget tilsvarende. Vi begynder med ATLA.

Hvorfor lukkes ATLA-prisen ned. Mener fonden, at biblioteksadgang til viden og læring via internet og informationsteknologi i dag er en realitet alle vegne?

“Ja og nej, selvfølgelig ikke”, svarer Deborah Jacobs med et strålende smil. “Ja, fordi vi kan konstatere, at det vi nu ser rundt omkring stort set er ‘mere af samme slags’. Altså projekter og initiativer, der tager problematikker op som dem, fonden allerede har støttet." Og her er fonden meget målrettet i al sin virksomhed. Dens metode er at gå ind og sætte fokus på og understøtte en nødvendig nyudvikling på et givet område. Når der så er etableret en form for generel forståelse på feltet og en nyudvikling er i gang, overlades banen til ‘projektejerne’. Hvorefter fonden selv kaster sig over andre påtrængende behov .

Deborah Jacobs uddyber: "- Vi har i fonden en oplevelse af at have gjort, hvad vi kunne for at skabe opmærksomhed omkring og understøtte en udvikling, der sikrede overgangen til læring med en teknologisk set nutidig adgang til kundskab og information." Der er under ATLA-prisen samlet uddelt 13.5 mio. US$; de er gået til 16 biblioteker og almennyttige organisationer i femten lande. Mange, mange flere dollars er dog brugt i programmerne.

Hvad er der mere konkret kommet ud af ATLA?

“Prisen er tildelt vidt forskellige bibliotekstyper og andre be-slægtede organisationer. Første gang i 1999 gik den til Helsinki’s biblioteker, som allerede dengang arbejdede målrettet med borgernes vidensadgang via informations- og kommunikationsteknologi, og som brugte pengene til at skabe yderligere IT-tilbud til borgerne i den finske hovedstad. Til stor inspiration for mange andre landes biblioteker”, anser Deborah Jacobs.
Siden er prisen især gået til tiltag i lande under udvikling som f.eks. Nepal og Bangladesh. Men også veludviklede bibliotekssystemer har modtaget den. Blandt andet Aarhus Bibliotekerne i 2004, hvor prisen gik til to parter; den anden var et kinesisk projekt for betjening af landområder. Aarhus fik prisen for sine internet-services til immigranter og flygtninge. Den seneste modtager var biblioteksprogrammet e-library Nenasala i Sri Lanka (se Danmarks Biblioteker, 4/2014).
Bag prisen står fondens omfattende internationale biblioteksprogram Global Libraries, som Jacobs siden 2008 er ansvarlig for. Et program, der etableredes i 1999 i forlængelse af Gates-fondens hjemlige biblioteksprogram: U.S. Libraries Program.
 

Biblioteksprogrammerne: Brobygger i informationssamfundet
Bill & Melinda Gates Foundation bruger i øjeblikket 20 milliarder danske kroner årligt på udvikling, hvilket ifølge den danske ph.d.stipendiat Adam Moe Fejerskov, RUC, er mere end hele Danmarks aktuelle bistandsprojekt. Fejerskov er i gang med at analysere, hvad der sker, når en enkeltspiller som Gates Fonden går ind med så enormt store summer kombineret med egne udviklingsmål. Biblioteksmæssigt er det indlysende, at fonden har en oplagt interesse i at sprede IT og styrke befolkningens IT-brug – fondsmidlerne kommer immervæk fra Gates engagement i Microsoft som selskabets grundlægger. Men det er ikke hele historien.

Gates-fonden bygger på en vision om, at alle menneskers liv har samme værdi. I lighed med tankegangen bag folkebiblioteket. Om starten på hele biblioteksengagementet fortæller Bill og Melinda Gates selv i en video produceret om fondens biblioteks-aktiviteter:
“Tilbage i 1990’erne voksede kløften mellem dem, som havde adgang og dem, som ikke havde. Dét ønskede vi at gøre noget ved. Bibliotekerne har altid været det sted, hvor folk kom for at hente information og viden. Men i en stram økonomisk tid og uden det rigtige udstyr kunne bibliotekerne ikke længere følge med”, derfor gik man ind i et stort biblioteksprogram i partnerskab med biblioteksområdet. Først i USA og siden internationalt.
I 1997, hvor mindre end hvert fjerde af de amerikanske biblioteker havde adgang til computere og internettet, satte fonden fuld skrue på sit amerikanske biblioteksprogram. Med en samlet donation på 200 mio. US$. Man lagde ud der, hvor færrest var opkoblet, nemlig i staten Alabama. I praksis tog programmets medarbejdere ud til bibliotekerne med udstyr og hjalp med at få det hele op at stå, med at komme på nettet og med at uddanne personalet. I omtalte video fortæller en programmedarbejder, hvordan bibliotekaren dengang simpelthen kunne ringe til Seattle, hvis der  opstod et problem.
 

Bæredygtighed og døråbner
Mellem 2000 og 2003 blev 100% af de amerikanske folkebiblioteker faktisk opkoblet. Blandt andet takket være Gates-initiativet. Dét, fonden lærte af denne indsats, var ifølge Deborah Jacobs betydningen af at arbejde i stor-skala og i et partnerskab med det politiske niveau. Og dét element blev siden overført til det internationale biblioteksprogram, Global Libraries.

Fonden ønsker ikke at være ‘ene-donor’, hverken i USA eller ude i verdenen. Målsætningen er at fungere som en art dør-åbner. For projekterne må og skal være bæredygtige. Forstået sådan, at f.eks. regeringer i GL-programmets modtagerlande selv har skullet gå ind med en andel og dermed  påtage sig et ansvar for videreudvikling og for vedvarende bæredygtighed i deres biblioteker. Det første land man gik ind i på storskalaniveau, var i Chile.

Her har, oplyser Jacobs, således tre præsidenter fra tre forskellige politiske partier valgt til stadighed at støtte og finansiere i Global Libraries-initiativerne. Biblioteket understøtter læring og uddannelse, hvilket er vigtigt for den enkelte borger, men også for (lokal)samfundet i fondens samarbejdslande.

“Ethvert menneske har ret til ‘good information’ – kvalificeret vidensadgang. Folkebiblioteket spiller i den sammenhæng en væsentlig rolle. Det og dets service bidrager til at hjælpe det enkelte menneske, så det bliver i stand til at tackle eget liv og udvikle egne vilkår. Det handler om information og om innovation. I tal har vi gennem de omkring 20 år, hvor disse programmer har kørt, været direkte involveret i at forbedre livet for 253 millioner mennesker i 53 stater. Biblioteksprogrammerne har virkelig været en succeshistorie for fonden”, fremhæver Deborah Jacobs.

Hvorfor så slutte nu?

“Vi slutter først i løbet af en lille håndfuld år. Der er stadig masser at gøre på biblioteksområdet. Men jeg er overbevist om, at områdets fagfolk nu er klædt på til og klar til at sige ‘tak Bill og Melinda Gates for jeres indsats. Herfra tager vi selv over’. I alle tilfælde har vi arbejdet for en sådan udvikling”, mener Global Libraries direktøren.

Global Libraries-direktøren peger som fremadrettede initiativer på USA-programmet Libraries Transforming Communities og på International Network of Emerging Library Innovators-programmet (INELI) samt på fondens flerårige samarbejde med IFLA, den internationale biblioteksorganisation, om  advocacy-indsats for bibliotekerne på forskellig vis. Noget man til de kommende år har afsat 10 + 10 mio. US$ til.

“Når det handler om INELI, er vi i færd med at etablere en fond, der med et nyt professionelt styrelsesorgan skal tage hånd om dette programs fortsatte arbejde.” Det er tydeligvis et centralt projekt for fremtidssikringen af hele Global Libraries-indsatsen og et hjertebarn for Deborah Jacobs personligt.
 

Følg med på http://www.gatesfoundation.org/What-We-Do/Global-Development/Global-Libr....

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog