Gladsaxe Bibliotekshave får formidlingspris

Foto: Gladsaxe Bibliotekerne.

Leg, litteratur og læring hænger sammen i Bibliotekshaven, som den 11. december modtog Bibliotekernes Formidlingspris 2017 af kulturminister Mette Bock.

Prisen bliver givet for en særlig og original formidlingsindsats, der går nye veje for at tiltrække nye brugere. Bibliotekshavens nye temalegeplads henter sin inspiration i børnelitteraturens eventyrlige verden, og dens særkende er en stor boghylde, der ses på lang afstand. Her kan man kan besøge Mustafas kiosk, vippe på en fyldepen eller balancere på en tagryg sammen med Pippi Lang-strømpe, som en inspiration til at hoppe videre ind i litteraturens verden på biblioteket få meter væk.

Jakob Lærkes, kommunens bibliotekschef, er glad og stolt over prisen. ”Det har været vores ambition at give børn mulighed for at møde ord og karakterer fra bøgernes verden og at opleve og udforske litteraturen ude i byens rum. Resultatet taler for sig selv, vi glædes hver gang haven er fuld af legende, lærende, løbende og læsende børn”, siger han.

Indtil videre er 48.000 gået og hoppet gennem havedøren fra haven til børnebiblioteket. Besøg den selv!

Prisen har til formål at sætte fokus på bibliotekernes store formidlingsindsats og deres bestræbelser på at gå nye veje for at skabe nye brugere og tilpasse formidlingen til de kendte brugergrupper.

Prisen er på 50.000 kr., og det er kulturministeren, der på baggrund af en indstilling fra et uvildigt fagpanel udpeger vinderen. Prisen gik sidste år til Aalborg Bibliotekerne.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog