Grønne biblioteker i Seattle

Foto Seattle PL: Udsigt over Ballard Branch Library

Gør som Ballard Branch Library: Skab grønne oaser og styrk kloaksystemet med biblioteksbygningens tag.

Der satses for tiden år kraftigt på grønnere byggeri og drift, også på biblioteksområdet. Seattle er berømt langt ud over USA for sit unikke og skulpturelle hovedbibliotek tegnet af Rem Koolhass/ OMA Architects fra 2004, men der er andre grunde til at interessere sig for kommunens biblioteker. Bl.a. dets program for filial- og lokalbiblioteker.
 
Ballard Bibliotek fra 2005 og det tilliggende Ballard Neighbourhood Service Center, en art borgerservice og lokalt community center, er et af de mest attraktive tilholdssteder i denne Seattle-forstad. Bygningen fremstår meget åben med dens megen brug af træ og glas; øjensynlig pga. områdets rødder i skandinaviske og maritime traditioner. Et stort tagudhæng giver ikke bare ly og skaber en imødekommende indgang til bygningen. Det grønne tag, en bølgeagtig bygningsstruktur, tilfører det regulær flagskibskvalitet og tiltrækker sig stor opmærksomhed blandt fagfolk og arkitekter. Ikke mindst pga. de iboende klimamæssige foranstaltninger. Taget fungerer som en biologisk ‘opdagelseshave’ og omfatter et utal af ‘low-water-use’ planter, som bibliotekslånerne kan tjekke og komme på tæt hold af via bl.a. en periskopsfunktion.
Klimamæssigt absorberer det desuden store mængder regnvand og er på den måde med til at reducere presset på områdets kloakker, oplyses det. Dertil kommer tagets solcellepaneler, som reducerer el-udgifterne. Dets installation af ovenlysvinduer tilfører desuden bygningens indre et blødt, indirekte dagslys. Dette giver ikke kun et behageligt opholds- og læsemiljø i biblioteket, men reducerer tillige behovet for anden belysning samt for indendørs køling. Tagets mange sensorer måler desuden på diverse vejrforhold, hvilket igen vises via et LED display. Arkitekterne er Bohlin, Cywinski og Jackson med Swift & Co som landskabsarkitekter. Se mere på http://www.spl.org/locations/ballard-branch/bal-about-the-branch
 
Seattles hovedbibliotek, Seattle Central Library, og dettes fantastiske prisvindende arkitektur åbnede i maj 2004 og har siden haft en del danske besøg. Også her benytter man en række innovative teknikker til at opnå status af grønt bibliotek. Biblioteket er beliggende i et tæt byområde med adgang til offentlig transport og dets regnvandsafstrømning er gemt i en 40.000 liters tank og bruges til at overrisle det omliggende område. Byggeriets glasfacader har såkaldt tripel-glaserede glas, som bidrager til at reducere varmeudviklingen. Som en lille kuri-øsitet kan nævnes, at 75 % af nedrivnings- og byggeaffald ifm. etableringen af det nye hovedbibliotek blev genanvendt. Mange andre grønne strategier anvendes.
Læs om hele det overordnede biblioteksprogram i Libraries for all fra 2008 inkl. strategien for miljøvenlig biblioteksbygninger og -drift.
 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog