Historien om en succes: Ledelse af fælleskommunale virksomheder

KMD, Den Kommunale højskole, Kommunekemi, KommuneKredit, KommuneForsikring, Kommunernes Revision, Kommunernes Kulkontor, Kommuneinfor- mation, Sampension, DBC og Kombit. Hvad har de tilfælles?

De er eller var alle etableret i offentligt regi for at løse en bunden opgave i kommunerne. Men ellers vidt forskellige. Ligesom deres ledelser. En række direktører for fælleskommunale virksomheder skriver i en ny bog om netop førnævnte virksomheder i forhold til anvendt ledelse, opgaver og virksomhedsudvikling. Mogens Brabrand Jensen, tidligere administrerende direktør for Dansk BiblioteksCenter A/S, har skrevet om DBC med fokus på udfordringerne i et ejerskab omfattende både kommuner og stat.

Historien om en succes. Ledelse af en landsdækkende fælleskommunale virksomheder har været et par år undervejs og er udgivet af CAMS (Center for Applied Management Studies) ved CBS og den næstsidste i en række på 35 bøger om ledelse i praksis.

CAMS har her fået en række praktikere, erfarne og velmeriterede direktører til at skrive om ledelsen af de fælleskommunale virksomheder. Bidragyderne har hæftet sig ved forskellige indgangsvinkler til ledelsesarbejdet.

Kapitlet om DBC, bibliotekssektorens største virksomhed og leverandør af en række nøgleprodukter til bibliotekerne, er skrevet af Mogens Brabrand Jensen, direktør for virksomheden i 25 år fra 1991 til oktober 2016, hvor han gik på pension. Den nye bog er, som han ser det ingen kioskbasker, men alligevel, mener han, vigtig i forhold til andre virksomheder, der løser opgaver af fælleskommunal interesse.

Dansk BiblioteksCenter og kvaliteten i ejerskabet
DBC arbejder i dag med en række produkter, der fungerer som rygraden i og understøtter de danske bibliotekers service. Bl.a. DanBib, fælleskatalog og IT-infrastruktur for de danske biblioteker omfattende Danmarks nationalbibliografi, alle offentlige forsknings- og folkebibliotekers beholdning af materialer samt den offentlige søgetjeneste bibliotek.dk.

Mogens Brabrand Jensen fortæller indledningsvis om tilblivelsen af virksomheden fra 1991, hvor dens forgænger, Biblioteks-centralen A/S, gik konkurs, gennem flere faser frem til i dag og beskriver særligt udviklingen set i lys af virksomhedens ejerskab. I dag ejes DBC af KL (2/3) og staten (1/3), men staten vil nu opsige sin ejerdel.

Hvad har du lagt vægt på i kapitlet om ledelsen af DBC og hvorfor?
“Min vinkel handler i høj grad om kvaliteten i ejerskabet. Jeg forholder mig forholdsvis kritisk til de to ejere, kommunerne ved Kommunernes Landsforening (KL) og staten ved Kulturministeriet dvs. Slots- og Kulturstyrelsen, i dag med DDB (Danskernes Digitale Bibliotek) som praktisk opdragsgiver. Man har i ejergruppen ikke interesseret sig i noget nævneværdigt omfang for virksomheden og ikke har haft den indsigt i DBC’s arbejdsområde, som skal til for kunne varetage en kvalificeret ejerrolle.I diskussionen om de hidtidige fælleskommunale virksomheders fremtidige ejerforhold har man udelukkende fokuseret på privatisering som et alternativ. I DBC’s tilfælde er der et betydeligt mere nærliggende alternativ, nemlig at de nuværende ejere begynder at varetage deres ejerrolle på en kvalificeret og engageret måde.”

"Drivkraften bag etableringen af DBC i 1991 var et ønske om forsyningssikkerhed med hensyn til  udarbejdelse af de grundlæg-gende bibliografiske data. Ejerne var i første omgang KL, Københavns Kommune og Gyldendal, og så kom staten med. Siden var det kun KL og staten. Sådan at DBC’s ‘grundlov’ fra start var de DanBib-aftaler, som KL, Kulturministeriet og DBC forud for statens indtræden som aktionær i 1993 indgik. Men det er jo åbenlyst, at der er sket en ændring i Kulturministeriet i de senere år. Tidligere i starten af 1990’erne gik man netop efter den eksisterende DBC-model og gjorde det meget, som den BUM-model (bestiller-udfører-model), som man nu snakker om i relation til at trække sig og altså udleder det modsatte af.”

BUM er et redskab til styring af offentlige ydelser og har fokus dels på myndighedsrollen, dels på leverandørrollen og på adskillelsen af de to roller.

En holdningsændring i ministeriet, mener Mogens Brabrand Jensen, der bl.a. tydeligt fremgår af etableringen af Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), en anbefaling i strategirapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet fra styrelsen tilbage i 2010. Han ser denne udvikling på opdragssiden og etablering af DDB nogle år senere som besynderlig set i forhold til DBC’s opgaveportefølje, idet DDB også ejes i fællesskab af staten og KL.

Hvorfor, og hvordan det?

“Den funktionalitet, man ønskede at tilvejebringe gennem etablering af DDB, ville fremkomme som resultat af en allerede igangværende migrering af DanBib og bibliotek.dk til service-orienteret arkitektur. Oven i købet fuldt finansieret af eksisterende betalingsstrømme. Bortset fra DDB’s i øvrigt relevante opgaver på indkøbssiden understøtter DBC i forvejen disse ydelser i sektoren. Tilmed var en hovedforklaring, at man ønskede at implementere BUM-modellen, altså med DDB som opdraggiverled i forhold til DBC. 

DDB-apparatet, placeret i styrelsen, er vokset hurtigt og beskæftiger i dag 15 medarbejdere samt nogle indstationerede biblioteksansatte. For mig at se det største illusionsnummer siden kejserens nye klæ’r. Det giver ingen reel mening at lave en parallelorganisation med samme ejerskab, det er hul i hovedet.”

Set fra Mogens Brabrands side altså en besynderlig og både dyr og unødig udvikling i forhold til et i øvrigt velfungerende DBC. Og understreger han – under alle omstændigheder ikke udtryk for rettidig omhu fra ejerskabets side. For var ejerne ikke tilfredse med DBC, så kunne man jo f.eks. dengang have opsagt ham eller ledelsen som sådan, hvilket ikke var tilfældet.

Hvilke fremtidige udviklingsmuligheder ser du på sigt for DBC, hvis KL om få år måske står alene med ejerskabet, fordi staten afhænder sine aktier?

“Dét har jeg ingen kommentarer til. Dét skal du tale med den nye direktør Jane Wiis om”, svarer Mogens Brabrand Jensen med fasthed i stemmen. Det gør Danmarks Biblioteker – læs profilinterviewet med DBC’s nye administrerende direktør i DB Særnummer nr. 2. 2018.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog