Hjemløs med biblioteket

Søren Dahl Nielsen. Privatfoto.

At være uden hjem er nok noget af det mest udsatte, et menneske kan være. Søren Dahl Nielsen og hans mor stod i tre år uden bolig. I den tid var folkebiblioteket et afgørende lyspunkt. Et sted at være, hente viden og et trygt sted.

I tre år var du og din mor hjemløse, hvorfor det?

- Mig og min mor, Mette, blev hjemløse i september 2015 efter vi flyttede fra en almen lejebolig på Vingen i Ålsgårde, Helsingør, hvor der var sundhedsskadelig skimmelsvamp. Boligselskabet ville ikke skrive under på, at boligen var 100% skimmelsaneret, og Helsingør Kommunes tilsyn med almene boliger hjalp os ikke.
I dag står 14 ud af 28 rækkehuse fortsat tomme uden at blive genudlejet i den skimmelramte bebyggelse. Siden 2015 har beboerne ventet på at få renoveret og skimmelsaneret boligerne. Vi var hjemløse i tre-et-halvt år, indtil vi i marts 2019 fik en fast bolig. Sagen er sendt til boligminister Kaare Dybvad (A) efter aftale og vi håber, at han vil tage sagen op.

Hvordan klarede I jer i de tre år?

- I starten boede vi kortvarigt hos noget familie. Derefter har vi skiftevis sovet i vores bil, mens vores ting stod hos private eller på depot, eller vi har boet på campingplads.
Ens dagligdag som hjemløs er splittet op: Man kan bade et sted, bruge offentlige toiletter et andet bl.a. på biblioteket, man har sin hverdag på biblioteket, og man har måske et udeareal, hvor man med et kogeblus kan lave mad, man har en miniudgave af sit hjem med tøj og køkkengrej et femte sted, og man har et sjette sted at sove.

Hvad er det et bibliotek kan give mennesker med en udsat baggrund?

- På biblioteket kunne vi som hjemløse have et sted, vi kunne komme, og vi kunne være i studierum som bibliotekarerne gav os lov til at bruge dagligt. Man har også et toilet i nærheden og en computer, hvis man ikke har det. Ud over det mødte vi også her andre hjemløse, som var langt bedre til at rådgive os i bl.a. lovgivning end eksempelvis kommunen gjorde.
Bibliotekerne kan ikke løse sociale problemer, men kan give en mulighed for at få ro og overskud.

- Personligt har vi ikke været så ‘udsatte’, som en del af de mere traditionelle hjemløse er. Vi er hverken psykisk syge eller misbrugere. Min mor er cand.scient.pol og bachelor i filosofi, og der har altid været akademiske bøger i hjemmet, og jeg har fra tidligt af været interesseret i historie. Men da vi sad på biblioteket som hjemløse, benyttede jeg den nemme adgang til bøger på biblioteket, og det gav mig et fagligt skub i gymnasiet og et bedre gennemsnit ved studentereksamenen i 2018. Det startede med grundbøger i sociologi. I dag læser jeg primærlitteratur og tyske bøger fra biblioteket – tysk var ellers et fag, jeg havde svært ved både i grundskolen og gymnasiet. På biblioteket kan jeg lære efter mit eget tempo og egne interesser.
 

En march for hjemløse
20-årige Søren Dahl Nielsen og hans mor var hjemløse fra september 2015 til marts 2019, og har siden haft tag over hovedet. Men deres oplevelser er ikke glemt, og de prøver derfor at skabe opmærksomhed omkring hjemløse og deres vilkår.

Hvorfra kommer idéen om en hjemløsemarch, hvordan er den blevet modtaget og hvad er jeres forhåbninger til den?

- Idéen om hjemløsemarchen stammer fra vores tid som hjemløse i 2018, hvor vi benyttede os af Espergærde Bibliotek, og her fandt min mor Michael Valeurs historiske roman Hjemløs.
Vi blev meget fascinerede af at læse om dette stykke glemte Danmarkshistorie og hjemløsemarchen i 1928. Den startede i marts fra Kjellerup i Jylland, hvorfra de hjemløse gik på dårlige landeveje med dårligt fodtøj, og endte med flere titusinder hjemløse foran Christiansborg i protest mod datidens hjemløshed og arbejdsløshed. Det er uhyggeligt at læse om det menneskesyn, de f.eks. mødte på herberg som Arbejde Adler, hvor de hjemløse blev opfattet som en doven flok, der bare skulle tage et arbejde. Men det var også opmuntrende at læse om den store del af befolkningen, der mødte de hjemløse med åbne arme, og om den opmærksomhed de fik fra pressen og politikerne.
Man siger, at hjemløsemarchen var med til at bane vejen for den store socialreform i 1933 af socialminister K. K. Steincke. Reformen afskaffede de skøn og almisser, som de hjemløse til da blev mødt med, og erstattede dem med retsprincippet med ret til hjælp.

- Samtiden i 1928 hyldede de hjemløse, men eftertiden glemte dem desværre. Gennem hjemløsemarchen har vi nu formidlet de problemer, som vi selv havde som hjemløse og som andre hjemløse har.

- Marchen afholdes hvert år i marts fra Kulturværftet i Helsingør til Christiansborg frem til 100-året for den oprindelige hjemlø-semarch i 2028. Det har været svært at få opmærksomhed på vores sag og hjemløshed, men vi prøver til næste år at forbedre initiativet. Gennem initiativet laver vi formidling, foredrag og folkeoplysning om hjemløshed. Vi fokuserer på tre ting: 1) opmærksomhed på hjemløshed, 2) retssikkerhed for hjemløse, og 3) egnede boliger.
- Vi er også ved at skrive bøger om vores sag.

Biblioteker og hjemløse
Skal biblioteket betjene hjemløse, spurgte Marie Engberg Eiriksson, dengang ansat ved Gladsaxe Bibliotek og i dag formidlings- og projektudvikler ved Bevica Fonden, i Danmarks Biblioteker nr. 1, 2019 – og hendes klare svar lød:
“Faktum er, at mennesker uden fast bopæl har lige så meget ret til at bruge bibliotekstilbuddet, som folk der bor i rækkehuse, villaer eller lejligheder. De har ofte også samme eller større behov for at bruge informationsservices, IT eller for det pusterum en time i en god stol med en bog eller en avis giver fra hverdagen. Desværre har denne gruppe ofte ikke samme muligheder for at bruge biblioteket som andre.” Og hun spurgte afslutningsvis: Hvad gør biblioteket i jeres kommune?

Hvordan kan bibliotekerne mere konkret gøre en forskel for lokale hjemløse?

- Bibliotekernes tilgængelighed og rådgivning om materialer er vigtigt. Studierummene har været helt afgørende for, at vi fik ro og kunne skabe struktur i hverdagen som hjemløse. For andre velfungerende hjemløse har vi set, at de bruger det som et sted, hvor de kan arbejde og skrive. Dårligt fungerende hjemløse har selvfølgelig brug for et andet tilbud.

- Gennem folkeoplysning kan bibliotekerne også gøre andre end hjemløse opmærksomme om temaet for at forstå, hvordan man ender i hjemløshed. Ved vores foredrag på Hørsholm Bibliotek i marts 2020, viste bibliotekarerne Ditte Haarløv Johnsens dokumentarfilm Hjemløs. Den viser hjemløse grønlændere, der har misbrug og psykisk sygdom, og som bliver svigtet lige fra sagsbehandleren til præsten, der fordømte de hjemløse selv ved en begravelse.
Den skabte stor debat hos publikum, og vi synes den er god, fordi den i forhold til foredraget viser en anden form for hjemløshed end vores egen. Vi har selv oplevet at blive modarbejdet fra kommunen ligesom i filmen.

■ Bibliotekerne er meget bedre til at formidle disse problemstillinger end hjemløseorganisationerne har været, og det har nok noget at gøre med, at kulturen sætter ord og billeder på problemet, mener Søren Dahl Nielsen, der sammen med sin mor også holder foredrag om det at være hjemløs. Blandt andet på Hillerød Bibliotek den 20. januar 2021 og Kulturhuset Elværket i Frederikssund den 16. marts 2021.

Hvis nogen er interesseret i foredrag fra Søren og hans mor, kan man kontakte dem på foredraghjemloesemarch@gmail.com og på Facebook-siden Hjemløsemarch 2019-2028, se kortlink.dk/facebook/29dtx .

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog