Hvad betyder målrettede bibliotekstilbud til unge under uddannelse?

Jo tættere biblioteket, bibliotekaren og bibliotekstilbud- dene er på eleverne, jo større sandsynlighed for, at de lykkes. Ny rapport afdækker udviklingen af biblioteks- tilbud til ungdomsuddannelserne. Nye løsninger og fornyet fokus er nødvendigt.

Den 14. marts offentliggjorde Odense Biblioteker og Borgerservice på vegne af de seks centralbiblioteker rapporten National analyse af bibliotekstilbud til ungdomsuddannelserne – Udvikling af folkebibliotekstilbud til ungdomsuddannelser samt skalérbar Best-Practise for samarbejde og fremtidig kompetenceudvikling.

Et bibliotekstilbud under forandring - projektets baggrund
I 2016 og 2017 kom der flere meldinger rundt omkring i landet fra folkebiblioteker om, at der skete forandringer hos og i samarbejdet med ungdomsuddannelserne i deres respektive kommuner.

Forandringerne kom til udtryk i reducerede bibliotekstilbud til eleverne på uddannelsesinstitutionerne selv, men også ændringer i efterspørgslen af bibliotekstilbud ved folkebibliotekerne. Ved sidstnævnte var det modsatrettet, da der både blev reduceret samarbejder, men også efterspurgt samarbejder – begge på baggrund af besparelser ved ungdomsuddannelser.

Centralbibliotekerne og Slots- og Kulturstyrelsen besluttede at se på, om der var ved at ske en uhensigtsmæssig serviceglidning fra ungdomsuddannelserne over mod folkebibliotekerne.

Analyseprojektet blev sat i gang i 2018 og fik til yderligere opdrag at komme med Best-Practise eksempler på samarbejdsmodeller med ungdomsuddannelserne samt fremtidig kompetenceudvikling til at understøtte Best-Practice.

Til at få afdækket problemstilling og opfylde opdraget er der blevet brugt en kombination af kvantitativ analyse med desktop-research og kvalitativ analyse med interview af henholdsvis syv interessenter og otte folkebibliotekers nøglemedarbejdere og ledere, som beriger rapporten med deres holdninger og deres erfaringer. Rapportens grundlag er funderet på lovgivning, teori og rapporter.

Rapportens hovedkonklusioner
De interessenter, som har medvirket, samt talrige rapporter fremhæver vigtigheden af, at jo tættere biblioteket, bibliotekaren og bibliotekstilbuddene er på eleverne, jo større er sandsynligheden for, at de opnår større akademisk succes, at de får fremmet indlæring, karaktergennemsnit, informationssøgningskompetencer, studiekompetencer og gennemførelse af studiet. Den nære relation mellem elev og bibliotekar fremhæves som eksempel på, hvordan bibliotekaren kan blive en ekstra ‘voksen’ til at støtte eleven i sin uddannelsesrejse.

Ved belysning af rammebetingelserne for folkebibliotekerne og ungdomsuddannelserne kan det konstateres, at begge sektorer er underlagt løbende besparelser. Hvor folkebibliotekerne er underlagt de kommunale budgetrammer, så er ungdomsuddannelserne underlagt statens omprioriteringsbidrag 2016-2022. Nedskæringer på uddannelsesbiblioteker og på antallet af uddannelsesbibliotekarer bliver ofte en konsekvens, hvorfor folkebiblioteket for mange elever bliver det eneste bibliotekstilbud til at understøtte deres uddannelse. Tilgængelige kilder vurderer, at der har været en nedgang på 15-25% i fastansættelser på uddannelsesbibliotekerne.

Biblioteksbarometeret 2017 viser, at 44% af folkebibliotekerne har samarbejder med ungdomsuddannelsesinstitutionerne om enten biblioteksbetjening eller deciderede betjeningsoverenskomster. Hvis det lægges sammen med alt det, som folkebibliotekerne ellers har ydet af kurser, foredrag, projekter, vejledning, biblioteksorientering, mv., så er det samlede billede, at 70% af folkebibliotekerne har én eller anden form samarbejde med ungdomsuddannelser.

Folkebibliotekerne kan umiddelbart ikke erstatte et uddannelsesbibliotek og uddannelsesbibliotekaren 1:1 hverken på specialiseret viden eller specialiseret materialebeholdning. Uligheden i folkebibliotekstilbud på tværs af kommunegrænser betyder, at der med sandsynlighed ikke vil være ressourcer på alle folkebiblioteker til at opretholde en god service for eleverne, hvis serviceglidningen fortsætter.

Folkebibliotekerne kan heller ikke kompensere for det tab, der er kommet, efter at SkoDa (Skolernes Database, red.) er blevet lukket, hvorfor eleverne flere steder mister adgang til digitale materialer på uddannelsen, uanset om der er et uddannelsesbibliotek eller ej.

Rapportens anbefalinger
Rapporten viser gennem eksempler fra otte folkebiblioteker suppleret med udsagn fra interessenterne, hvordan folkebibliotekerne kan understøtte eleverne og lærerne med hele den pallette, som folkebibliotekerne repræsenterer. Det leder frem til en lang række af anbefalinger af, hvad hvert bibliotek kan gøre sig af egne overvejelser – om der skal være et tilbud og i så fald hvilken type af tilbud.

Noget, der fremhæves som det vigtigste ved at have et samarbejde med ungdomsuddannelserne, er godt kendskab til hinandens institutioner. Ungdomsuddannelserne har helt faste rammer og læringsmål med et tilhørende årshjul, og dette skal biblioteket kunne spille ind i. Omvendt skal folkebiblioteket være skarp i præsentationen af egne værdier og kompetencer samt understrege, hvordan det moderne folkebibliotek kan spille ind i elevernes uddannelsesrejse og læringsmål for forskellige fag både med undervisning, folkeoplysning og kulturelle aktiviteter.  

Afslutningsvis understøtter rapporten disse anbefalinger ved at give et bud på, hvilke kompetencer, der er nødvendige for at kunne yde et godt tilbud, uanset om det er indenfor undervisning, kultur eller folkeoplysning. Det giver mulighed for at overveje ens eget biblioteks kompetenceprofil, og om profilen skal udvides enten ved efteruddannelse eller rekruttering.

Nye løsninger og øget samarbejde
Meningen med rapporten er at få sat fokus på, hvordan bibliotekstilbuddene kan understøtte eleverne bedst muligt gennem deres uddannelse og erhverve sig de kompetencer, som gør dem parate til videre uddannelse, fremtidens samfund og arbejdsmarked.

Den nuværende udvikling fremhæver behovet for, at der bliver fundet nye løsninger og et øget samarbejde mellem sektorerne, og håbet er, at rapporten vil inspirere til at forfølge dette i endnu højere grad.

■ Som eksempler på samarbejdsmodeller er otte bibliotekers nøglepersoner og ledere blevet interviewet. Det er Hjørring Bibliotekerne, Aalborg Bibliotekerne, Silkeborg Bibliotekerne, Esbjerg Kommunes Biblioteker, Nyborg Bibliotek, Roskilde bibliotekerne, Køge Bibliotekerne og Ørestad Bibliotek - Københavns Kommunes Biblioteker. Alle illustrerer, hvor mange måder bibliotekstilbud til elever og lærere kan laves på.

NINA THORSTED PETERSEN, Odense Biblioteker & Borgerservice.

 

Den elektroniske udgave findes her: kortlink.dk/xf8a.

Spørgsmål til og ønsker om rekvirering af rapporten i trykt format kan rettes til projektleder Nina Thorsted Petersen, ntp@odense.dk.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog