Hvad får borgerne ud af public service?

Det er et af mange spørgsmål, som vil blive stillet, når kulturminister Marianne Jelved torsdag den 12. juni stiller op til debat i Bibzonen om public service i kulturen.

Blandt deltagerne i debatten er også direktør i Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen.

”Mit udgangspunkt som direktør i DB er, at bibliotekerne spiller en nøglerolle som landets mest besøgte kulturinstitution når det kommer til at udvikle den demokratiske deltagelse, som er grundlaget for at have skattefinansierede public service institutioner.” siger Michel Steen-Hansen i anledning af debatten ”Public service i kulturen – bibliotekernes rolle i fremtiden”

Han understreger, at bibliotekerne spiller en stor rolle som public service leverandør, blandt andet i forbindelse med den igangværende digitalisering af kommunikationen mellem det offentlige og borgerne, og indførelsen af den digitale postkasse til alle. En helt ny undersøgelse gennemført for Danmarks Biblioteksforening af Epinion og Moss-Bjerre Analyse viser nemlig, at det langt fra er alle borgere, som er klar til digitaliseringen.

Undersøgelsen viser bl.a. at selvom 76 % af borgerne er forberedte på overgangen til digital postkasse, er der stadig en væsentlig befolkningsgruppe, der ikke er klar.

Lidt overraskende viser undersøgelsen også, at der er en positiv sammenhæng mellem alder og i hvilken grad man er forberedt på overgangen til digital selvbetjening.
Generelt gælder det, at de ældre befolkningsgrupper er bedst forberedte.  De 15-19 årige er den gruppe, hvor den klart største andel ikke har e-boks (30 %). Dette hænger dog sandsynligvis samen med, at en væsentlig del ikke er myndige og det derfor er deres forældre, der ordner digital post med det offentlige.
Endelig mener 56 % af befolkningen, at bibliotekerne spiller en vigtig rolle i forhold til at hjælpe befolkningen med at bruge digitale tjenester som offentlig borgerservice.

Mød kulturminister Marianne Jelved, Jonas Dahl fra SF, Carl Christian Ebbesen fra DF, Mogens Vestergaard fra Bibliotekschefforeningen og Michel Steen Hansen fra Danmarks Biblioteksforening i Bibzonens telt på folkemødet torsdag den 12. juni kl. 15.30 - www.db.dk/folkemøde14

For yderligere oplysninger, kontakt Danmarks Biblioteksforening
Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 5230

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog