Hvordan udvikles biblioteksbetjeningen af børn?

IFLA er er som altid et mylder af inspirerende sessioner, udveksling af ideer og erfaringer med kolleger fra hele verden og spændende biblioteksbesøg. I år er ingen undtagelse, konferencen her i Singapore er super relevant og meget engagerende. I den sektion jeg arbejder i, Libraries for Children and Young Adults, har vi haft 3 sessioner. Blandt andet en af de kompetencer, der er brug for i nutidens børnebiblioteker.

Der var oplæg fra USA, Egypten, Frankrig, Holland og Indien. Meget forskellige oplæg fra meget forskellige biblioteker, men alle udtrykte behov for flere digitale og relationelle kompetencer, og ikke mindst vigtigheden af, at personalet i børnebibliotekerne har en formel uddannelse, har formelle kompetencer.

Hvis vi skal være i stand til at udvikle biblioteksbetjeningen af børn, er det helt nødvendigt med en fundament af viden om nutidens børn, medier og medievaner, samfundsudviklingen mm. Biblioteksbetjening af børn er alt for vigtig til at overlade til personale, men et utilstrækkeligt kompetenceniveau. Sessionen følges op at arbejde i sektionen, hvor vi nu vil udarbejde en beskrivelse af de kompetencer, som vi mener skal være tilstede hos personalet i børnebiblioteket.

Vi har også haft en session, hvor vi præsenterede og debatterede sektionens to projekter: "Sisterlibraries" og "The World through picture books". Der er stor interesse for begge projekter, og vi vil nu sætte en facebook-side op, så alle nemt kan følge projekterne og selv kommentere mm. Men, der er et væsentligt men!

En kollega fra Kina er meget interesseret i at følge arbejdet, men det er ikke muligt at gå på facebook i Kina. Det ved vi godt, men det virker stærkt, når man står sammen med en kollega, og vi ikke begge har de samme muligheder og at få information og for at skrive, det man vil. Det bliver meget konkret!

informations- og ytringsfrihed arbejder IFLA naturligvis med. Det sker i FAIFE, hvor arbejdet til stadighed bliver prioriteret, for det er meget nødvendigt hele tiden at holde fokus på menneskers ret til informations- og vidensdeling.

IFLA tanker


Kirsten Boelt

2. næstformand  i DB

Mere om IFLA 2013

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog