IFLA 2016: Connections Collaboration Community!

IFLA 2016 opfordrer til ACTION for biblioteker gennem ny vision. Og til handling omkring bl.a. net-neutralitet og bekæmpelse af den digitale kløft via stærke biblioteker som en del af global, national og lokal indsats for FN’s 2030 mål.

“Jeg er glad for at kunne sige, at jeg her på dette møde har set både handling og en forpligtelse på positiv forandring!", opsummerede IFLAs amerikanske præsident Donna Scheeder under konferencens Closing Session. Præsidenten fornyede sin opfordring fra Cape Town om Action for libraries. Hun opfordrede alle til hver især at gøre biblioteksområdet stærkere gennem at sikre adgang og muligheder for alle borgere. Sheeder nævnte bl.a. udfordringerne med stigende omkostninger i forhold til bibliotekernes ressourcer og fremhævede vigtigheden af at sikre bæredygtig vidensadgang også i en digital kontekst og pegede endelig også på, hvordan biblioteker verden over kan bidrage til FNs 2030 initiativer.

Højt på IFLA’s og IFLA 2016-dagsordenen stod den digitale kløft debatteret på en række af kongressens sessioner og møder under forskellige overskrifter. Biblioteker og biblioteksfolk arbejder verden rundt på at skabe kendskab til og løsninger på nødvendig digital brobygning. Væksten i både internetadgang og tilgængeligt indhold har revolutioneret adgang til information og viden samt mulighederne for at udtrykke og udveksle idé-er. Men digitale teknologier omfatter også mindre positive udviklinger. Bl.a. muligheden for at styre, hvad folk kan se. Skønt internettet i princippet er bygget til, at alle kan få adgang til oplysninger fra hele internettet, sker det i realiteten ikke. På en af sessionerne tirsdag den 16. august diskuteredes således spørgsmål og aspekter vedrørende net-neutralitet. Og IFLA lancerede et nyt statement om emnet.

Hent dokumentet på https://www.db.dk/ifla.

Alt i alt gik omkring 3.200 deltagere fra 137 forskellige lande gennem dørene til IFLAs verdenskongres WLIC 2016 i Columbus, delstaten Ohios hovedstad. Heraf var godt 2.000 fuldtidsdelegater, omkring 500 endagsdelegater og 386 frivillige, og endelig var der tale om et mindre antal ledsagere.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog