IFLA vil på FNs agenda

Den internationale biblioteksorganisation IFLA afholder netop nu sin årlige konference Lyon. Danmarks Biblioteksforenings næstformand Hanne Pigonska har skrevet om bibliotekernes rolle for en bæredygtig udvikling på verdensplan

Bibliotekerne vil, via IFLA, ind på FN 2015 agendaen for udviklingen i verdens lande. D'et er en stærk målsætning.
Hovedoverskriften er, at der skal være fri og lige adgang til information under respekt for den enkeltes ret til at være privat, herunder hvordan borgerne via bibliotekerne kan blive opmærksomme på lokale love og retningslinier mm.
Der på den måde tale om myndiggørelse af de enkelte nationers befolkninger via bibliotekerne. En egentlig demokratisering af borgerne ville være vanskelig at fremprovokere i FN regi, men mindre må så gøre det.

Vi kan, som europæere i demokratiske lande, måske forledes til at tænke, at dette henvender sig til de andre! Dem uden "rigtige" borgerrettigheder og demokratier.

Men gør det nu også det?
Hvis jeg kigger på vores lille smørhul Danmark, så har vi allerede adgang til information og vi har allerede bibliotekarer, som er parate til at hjælpe med at finde og forstå snart sagt alt. Men betyder det så, at vi alle er så myndig- og mægtiggjorte, at vi formår at udnytte og overskue de informationer, vi har til vores rådighed?
Har vi fortsat i Danmark grupper i befolkningen, som ikke er helt klar over, hvordan vores demokratiske styreform er struktureret?
Har vi fortsat borgere, som ikke udøver kildekritik?
Osv
Jeg vil mene, at det har vi.

Så deklarationen fra IFLA til FN er i høj grad ligeså relevant for danskerne, som den er for de nationer med færre borgerrettigheder, vores fokus skal blot ligge et andet sted.
Vi skal sikre adgang til informationer og viden til også de, hvor det at læse og forstå er svært. Det er en opgave, vi endnu ikke har løst. Derfor er Iflas Lyon deklaration i høj grad også væsentlig af nationale hensyn.
Jeg skal gøre, hvad jeg kan for, at deklarationen får en stemme. Ved fælles hjælp når vi vore egne FN repræsentanter, som er adgangen til, at målsætningen når agendaen i 2015.

Læs deklarationen her Declaration.

Hanne Pigonska
næstformand i DB

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog