Interview: Første år med Kulturstyrelsen

Interview med områdedirektør Trine Nielsen.

Den 1. januar i år var det 12 måneder siden Kulturstyrelsen blev oprettet ved en sammenlægning af Styrelsen for Bibliotek og Medier, Kulturarvsstyrelsen og Kunststyrelsen.

Danmarks Biblioteker har spurgt Trine Nielsen om aktuelle udfordringer og om sammenlægningens fordele. Hun er den ene af den nye superstyrelses tre mand store direktion under ledelse af direktør Anne Mette Rahbæk.

- Digitaliseringen og dens krav om omstilling i stort set alle hjørner af den nye styrelse fylder rigtigt meget. Det samme gør intentionerne om at styrke relationerne til brugerne på de tre kulturområder. Det handler f.eks. om, hvordan man bedre når brugere og publikum – hvilke krav og forventninger har de til voreskulturinstitutioner. På begge felter er der rigtigt mange paralleller og spørgsmål, hvor vi kan finde frem til langt bedre løsninger ved at tænke på tværs, mener Trine Nielsen.

Om sammenlægningen fortæller områdedirektøren, at vel har den tæret lidt på alles kræfter, for en fusionsproces er altid svær. Og som hun understreger:
- Vi taler om tre vidt forskellige virksomhedskulturer, der skal blive til én. Det sker ikke fra dag til dag og er meget følsomt. For medarbejderne, for ledelsen og for omgivelserne. Men vi er kommet langt, rigtig langt.
Vi har fået lagt nye strategiske spor og fået en ny vision, der går på tværs. Vi har fået den store organisation på plads og er ved at lægge sidste hånd på en ny rammeaftale med ministeriet.

Hvordan vil sektoren opleve de nye spor?
- Fremover holdes f.eks. ét samlet stort ledermøde frem for som hidtil ét for hvert af områderne. Dét venter vi os meget af, også i forhold til netværksopbygning institutionerne imellem. Det første finder sted i år i det tidlige efterår.

Et andet nyt initiativ Trine Nielsen er meget optaget af, er Kulturstyrelsens nye Master Class-tilbud, et miks af en master class og et seminar. Hun fortæller:
- Vi introducerede det med ‘Kulturens digitale udfordringer’ i november 2012 og holder det næste til marts. Fokus er på konsekvenserne af digitaliseringen. På hvad ‘vores’ områder kan lære af andre som f.eks. film- og musikområdet, dér hvor disse er længere fremme, bl.a. i den kommercielle sektor. Master Class'ene henvender sig ikke bare til én af sektorerne men til alle tre, og er helt klart noget, som også bør appellere til bibliotekerne.

I det hele taget er Kulturstyrelsen meget optaget af at se på, hvilken vej kulturinstitutionerne bevæger sig, fortæller Trine Nielsen. Hun peger på biblioteksområdets e-Reolen og BibZoom, når det gælder digital bog- og musikbetjening, men også på at nye medie- og udtryksformer er stærkt på vej.
- Jeg tror, at hybridformerne, hvor litteratur, lyd og film smelter sammen på nye måder, også vil føre til, at vi i langt højere grad bliver nødt til at tænke på tværs.

Hvilke store opgaver presser sig især på de næste par år? 
- Igen, det handler om digitaliseringen og dens konsekvenser. Det handler om DDB - Danskernes Digitale Bibliotek. Vi skal have fundet nogle modeller og brugbare løsninger. På museums-området drejer det sig om, hvordan vi får digitaliseret kulturarven. På medieområdet bl.a., som det nye medieforlig viser, om omstillingen fra trykt presse til digital.

Er det noget, der har overrasket dig som ny i denne del af sektoren?
- Jeg er positivt overrasket over hvor mange spørgsmål, der knytter sig til hinanden, og som vil kunne løses på tværs af de tre hovedområder. Vores arbejde med, hvordan kulturinstitutionerne kan følge med tiden og de digitale muligheder og så samtidig leve op til borgernes behov og forventninger, er rigtigt spændende og et godt eksempel. Vi arbejder med det under titlen ‘Alliance med danskerne’. Det handler både om brugerne og alle de andre interessenter. Her kan vi bl.a. trække på bibliotekernes erfaringer og deres flerårige samarbejde med eksterne partnere fra borgerservice, lektiecaféer og i forhold til frivillige.

Hvad gør kulturstyrelsen for at få afklaret bibliotekernes mulighed for at formidle e-bøger og leve op til loven om at give adgang til elektroniske medier? 
- Lige nu kører en debat om bogmarkedet, hvor også bibliotekerne og forlagenes udestående omkring e-bøger ind imellem er fremme. Til e-bogssituationen vil jeg sige, at kulturstyrelsen ikke som sådan lægger sig i et mellemværende mellem de to parter: biblioteker og forlag.

Som jeg ser det, er der altid omkring nye medier behov for at få prøvet forskellige forretningsmodeller af. Lige nu findes så to tilbud om e-bøger for bibliotekerne – eReolen.dk og ebib.dk, og vi må se, hvad man kan lære af de to, før man lægger sig fast på en mere langsigtet løsning.

Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kgl. Bibliotek, vurderer i DF Revy nr.1 i år, at DEFF og DDB er inde i hver sit dødvande. Er du enig? 
- Oprigtigt talt, det er jeg ikke. Når det gælder DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek), er vi i fuld gang med et forløb, som skal styrke det strategiske fokus og ikke mindst DEFFs forhandlingskompetencer, bl.a. i forhold til licensaftaler.
Når det gælder DDB, kom styre- og koordinationsgrupperne på plads i forsommeren, og vi fik først i efteråret ansat en leder for DDB-sekretariatet. Det er et projekt med rigtigt mange spillere, alle med idéer til det videre forløb og indhold i projektet. I dag er sekretariatet i fuld gang med at lægge den strategiske retning. Vi arbejder sammen med KL på at finde et set-up, som giver bibliotekerne mest muligt for pengene, herunder at komponenter kan genbruges, så vi sikrer, at systemerne spiller sammen.

Hvad har du selv brugt biblioteket til? 
- Jeg har altid brugt biblioteket meget. Som 11-årig havde jeg læst alle børnebibliotekets bøger i Allerød, og biblioteket hjalp mig i gang med voksenbøger. Jeg brugte som studerende biblioteket i stor stil, ikke mindst da jeg læste i Sydney; her sad vi på biblioteket mellem 11 og 17 mellem dagens to undervisningssessioner. Mine bøger om bl.a. brugerdreven innovation og forretningsudvikling har jeg skrevet på tre biblioteker – her fandt jeg arbejdsro og den litteratur, jeg havde brug for. I dag bruger min familie og jeg flittigt Lyngby-Tårbæks bibliotek. Vi er en meget læsende familie, og det var en stor dag, da børnene fik deres eget lånerkort.

Blå Bog 
Trine Nielsen er 46 år og kommer fra en stilling som kommerciel direktør i KODA. Hun er cand.scient.pol., MA i Communication Technology fra Sydney og Master of Media Management med ophold i USA og på Insead. Primære ansvarsområder: Center for Kunststøtte, Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog