IVAs store flytning. Fra Birketinget 6 til Søndre Campus

Foto: Nan Dahlkild.

Ved årsskiftet 2017 flyttede IVA efter årtiers beliggenhed på Birketinget 6 til Njalsgade 76 på Søndre Campus for derved også fysisk at blive en del af Københavns Universitet. Ligesom navneskiftet fra Danmarks Biblioteksskole til Det Informationsvidenskabelige Akademi (2010) markerer flytningen den stigende akademisering af uddannelsen fra at være en professionsuddannelse, der rettede sig mod de forskellige bibliotekstyper, til en bredere uddannelse som informations- og kulturformidler med mange beskæftigelsesmuligheder. Til de store forandringer hører også nedlæggelsen af Aalborg Afdelingen, som har eksisteret siden 1973. En del af de ansatte i Aalborg flytter med til de nye lokaliteter på Søndre Campus.

Den store flytning handler heller ikke alene om IVA. Fra den indre by kommer også Det Juridiske Fakultet og Det Teologiske Fakultet, der dog ikke har forladt deres centrale beliggenhed i den indre by uden sværdslag. De største områder i det nye KUA 3 er tilfaldet jura som det største fakultet, hvilket også præger livet i den fælles kantine.

Tegnestuen Arkitema har stået for renoveringen af det gamle KUA og genbrugt eksisterende betonstrukturer. I Arkitemas egen retorik fremstår området som “et universitetsbyggeri, som er transformeret fra en monofunktionel struktur til et vitalt og identitetsrigt kvarter i byen”. Der er tale om en “på alle planer bæredygtig arkitektur, socialt, ressourcemæssigt såvel som økonomisk” og “et effektivt og driftsvenligt byggeri”, hvor arkitekturen er “udviklet i tæt samarbejde mellem bygherre og brugere”. Ikke mindst den sidste sætning må tages med mere end et gran salt.

Nybyggeriet på Søndre Campus er således ikke helt nyt, men bygget op omkring konstruktionerne fra de tidligere bygninger. Mange problemer kan føres tilbage til dette forhold, og derfor har det renoverede byggeri samme store firkantede karreer og lange lige gange. Til gengæld er indretningen ny. Først og fremmest er der skabt lyse og transparente miljøer fra store gangarealer til undervisningslokaler og kontorer. Her har mange medarbejdere til gengæld hurtigt opsat plakater og andre effekter, der skærmer for nysgerrige blikke. Store dele af møbleringen er ny, præget af Hays design med bløde former og ensfarvede møbel-stoffer. Der er klimaregulering og belysningsautomatik med lys, der tænder, når man åbner døren til kontoret, og persienner, der automatisk ruller ned og op.
Forskellen, når man ankommer, er til at føle på. Hvor Birketinget havde sin egen bygning med selvstændig reception, kommer man nu ind gennem en svingdør i det store universitetskompleks til en anonym lounge med siddemøbler. En glasdør er dekoreret med Det Humanistiske Fakultets logo. Skiltningen uden for og inden for svingdøren er abstrakt og viser kun IVA på etage 0. En (kommende?) informationsstander vil forhåbentlig forbedre informationen. Fra svingdøren kan man fortsætte hen ad “læringsgaden” med stærke rosa, turkise og gule farver, sikkert som kontrast til de mange og lange hvide gange.

Biblioteket eller videnscentret er med sine tre etager, som er forbundet af en åben skulpturel vindeltrappe, nok den lokalitet, der har vundet mest ved flytningen. På de tre etager finder man udlån, tidskrifter og referencematerialer sammen med IT samt studiepladser og undervisningslokaler. Et lille historisk hjørne med ‘Døssings skrivebord’ kan bruges som studieplads.

I runde tal er antallet af kvadratmeter samlet set faldet fra 11.500 til 3.500 – med forbehold for fradrag af lokalerne til folkeuniversitetet og forlaget Museum Tusculanum på Birketinget og adgang til fællesarealer i det nye KUA3.

VIP-kontorerne kaldes officielt cellekontorer og ligger på en gang på 2. etage med 30 kontorer, hvor der til gengæld er grønne planter og bløde stole. I forhold til Birketinget er kontorernes areal formindsket fra omkring 22 kvadratmeter til omkring 10 kvadratmeter. Den lange gang har utvivlsomt bragt forskere og undervisere nærmere hinanden. Til gengæld er der få studerende, der vover sig op og ind på gangen uden særligt ærinde. I forhold til Birketingets blanding af undervisning og undervisere er indretningen i det nye byggeri blevet mere “monofunktionel” for at bruge Arkitemas eget udtryk.

Ved alle store flytninger bliver mange bolde kastet op i luften og falder på nye og uforudsigelige måder. Der opstår nye netværk og samtalegrupper. Samtidig er IVA for alvor blevet en del af det store universitet med lange beslutningsveje, nye hierarkier og længere til praktisk hjælp, både hvad angår IT og praktiske forhold.

Hvis man spørger til flytningen blandt studerende og ansatte, får man forskellige svar. Mange studerende er umiddelbart glade for det større studiemiljø, og Hays møbeldesign falder også i ung smag. Hos personalet spænder holdningerne fra eufori til mere nuancerede synspunkter.

Hvad flytningen vil betyde på længere sigt, vil fremtiden vise. Hvorledes IVA vil fortsætte, vil bl.a. afhænge af søgning og studentertal. Håbet er naturligvis, at beliggenheden i et stort universitetsmiljø vil gavne både tiltrækning og fastholdelse af studerende.
Desuden vil en af de store udfordringer ved flytningen være at opretholde kontakten med praksisverdenen: Til de mindst lige så store forandringer og udfordringer, der i disse år præger bibliotekerne.
 

NAN DAHLKILD er lektor ved IVA, Københavns Universitet
 

Fotos bragt i e-magasin, pdf og trykt udgave: Nan Dahlkild og Helle Louise Saabye

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog