Julekalender fra biblioteket

Lise Bidstrup og Merete Pryds Helle

Interaktiv litteraturformidling: Tilbyd jeres brugere deres helt egen 2012 SMS-julekalender.

Igen i år kan bibliotekerne landet over blive en del af et lands- dækkende decemberprojekt: en julekalender fra biblioteket sendt som SMS hele december indtil juleaften.

Ved at tilmelde sig projektet kan biblioteket, via egen hjemmeside, tilbyde brugerne en daglig julekalenderfortælling. Der findes både en historie for børn og en for voksne. Er ens bibliotek med i ordningen, modtager man hver dag et afsnit af SMS julekalenderen.

Hvad skal historien ende med?
Brugerne får selv mulighed for at påvirke historiens forløb ved at træffe valg på personernes vegne - via SMS. Brugeren styrer hvilken retning historien vil tage, og bestemmer hvordan julen vil forløbe for personerne. Sender man ikke svar retur, træffer personerne bare selv deres valg. Ofte med fatale konsekvenser!

Børnenes julekalender er i år skrevet af Lise Bidstrup, mens Merete Pryds Helle igen i år skriver de voksnes julekalender, som har titlen ”Julen er hjerternes tid”. De to forfattere bag årets julekalender kan også bookes til at holde foredrag om at skrive digital litteratur.

Danmarks Biblioteksforening er glade for, i samarbejde med Aalborg Bibliotekerne, Aarhus Kommunes Biblioteker, Københavns Biblioteker og SMSpress, at have mulighed for også i år at kunne tilbyde en helt ny, interaktiv julekalender.

Hvad koster det?
Brugeren betaler almindelig SMS-takst ved tilmelding samt ved svar på spørgsmål undervejs.

Biblioteket betaler 15 kroner ex. moms per tilmeldt bruger. Det er muligt for biblioteket at angive et udgiftsloft, og dermed styre, hvor mange brugere der skal kunne tilmelde sig julekalenderen. Bemærk, at biblioteker med licens til SMSpress automatisk er tilmeldt julekalenderen, og at licenser skal nytegnes hos SMS-press senest den 15. november.

Vær med!
Vil I tilbyde jeres brugere denne særlige juleoplevelse, så kontakt redaktør Kim Baaschkb@smspress.dk. SMSpress står for både det tekniske og det praktiske omkring SMS julekalenderen.

SMS-julekalenderen startede i 2010 som forsøg i Aarhus. Sidste år deltog 41 af landets biblioteker i projektet og vi regner med, at endnu flere deltager i 2012.

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog