Klassikere 2016: Johannes Jørgensen & Jeppe Aakjær

Årets danske klassiker 2016 er ikke én men to store danske forfattere, begge født i 1866 – nemlig Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen.

Hent plakaten på klassikerdagen.dk. Samme sted kan man få idéer til oplægsholdere og ressourcepersoner. Sidst i august udsendes plakaten til alle landets hovedbiblioteker til brug for lokale bogudstillinger i september.

Hjemme og ude
Både Johannes Jørgensen og Jeppe Aakjær udfoldede deres ordkunst med på én gang stor samtidig gennemslagskraft og i skarp opposition til herskende åndsstrømninger i landet: Indre mission og radikalismen. Hver på deres måde skriver de sig ind i strømninger, der gør sig gældende i europæisk litteratur: Opgøret med ‘det moderne’ i fastholdelsen af de landlige livsformer som befolkningen i de voksende storbyer har baggrund i som det ene. Revitaliseringen af katolicismen i intellektuelle kredse, også i det protestantiske Nordeuropa som det andet, hedder det bl.a. i forfatter Søren Sørensens introduktion til årets klassikere.

Klassikerdagen 20. september
De to klassikere fejres ved et centralt åbningsarrangement på Københavns Hovedbibliotek på Klassikerdagen tirsdag den 20. september kl. 17 under overskriften: Hjemme og ude. Jeppe Aakjær – Johannes Jørgensen. Arrangementet indledes med en fælles sang af Jeppe Aakjær under ledelse af operasanger Erik Harbo. Herefter følger årets festforelæsning og programmets oplæsningsdel ved tre yngre danske forfattere. Se program mv. på klassikerdagen.dk.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog