Krisesympton eller styrket empati: frivillige og kulturen - Gentofte modellen

Frivillige hjælper Gentofte-borgere med IT-læring og spørgsmål i bibliotekets Netcafé. Foto: Gentofte Bibliotekerne.

I Gentofte Kommune arbejdes der professionelt med frivillige. Bl.a. har man udarbejdet en guide til formålet. “Skal velfærdssamfundet på sigt opretholdes, skal kommunen i højere grad invitere borgere og virksomheder indenfor, og man skal væk fra ensidig forestilling om kommunen som en leverandør og frem til en opfattelse som hinandens medspillere.” Lone Gladbo, kulturdirektør og tillige frivillig-ansvarlig for alle kommunens forvaltninger, fortæller om de lokale erfaringer – især fra kulturområdet.

Der er flere væsentlige og aktuelle årsager til, at man i Gentofte samarbejder med frivillige. Frivillige giver et andet perspektiv og er dermed med til at udvikle kommunens service, de frivillige giver andre og nye sociale kontakter, det at arbejde som frivillig har en stor værdi for den frivillige borger, og endelig giver det borgerne en bedre service, end den kommunale institution kan levere kun med ansatte. Som kulturdirektør Lone Gladbo siger: “På sigt har vi en knaphedsøkonomi og også et rekrutteringsproblem til de “varme hænder”, så hvis vi ønsker at bevare det velfærdssamfund, som vi kender i dag, vil vi være nødt til at inkludere medborgerne i løsningen.

Danmarks Biblioteker spurgte Lone Gladbo: Hvordan definerer I frivillige i Gentofte Kommune?
“Vi har valgt at definere frivillige, som borgere der deltager aktivt i løsning af opgaver, hvor de “ikke har noget i klemme”. Borgere, som eksempelvis hjælper med at reparere legepladsen på barnets daginstitution eller pårørende, som er med til at arrangere julefest for de ældre på plejehjemmet, opfatter vi som en del af medborgerskabet”, fortæller hun. Gentofte Kommune arbejder også meget målbevidst med begrebet aktivt medborgerskab og formulerer de to begrebers forskellighed på følgende måde: ‘Du er frivillig, når du ulønnet gør noget for andre, som du ikke har nogen nære relationer til. Medborgerskab er et mere overordnet begreb, som bygger på, at borgeren tager ansvar for sig selv, sine nærmeste og dem, der har større behov for hjælp end én selv’. 

Hvilke typer af opgaver?
om eksempler på konkrete samarbejdsområder nævner Lone Gladbo tre felter. På biblioteksområdet kan frivillige, ifølge hende, hjælpe borgerne til at blive selvbetjente i det digitale samfund. Bibliotekets ansatte kan fortsat arrangere kurser i søgninger i databaser, introducere e-bogs læsere m.m., og frivillige borgere kan i en mere uformel Netcafé hjælpe medborgere i en 1:1 situation med at oprette en mailadresse, vedhæfte en fil og sende et digitalt billede. På museumsområdet kan frivillige hjælpe med alt det praktiske f.eks. passe butikken og caféen, hjælpe med til arrangementer og afløse kustoderne. Og endelig kan forældrene på de kulturelle skoler hjælpe med arrangementer, sy kostumer, lave teaterkulisser, sælge billetter, kaffe og kage m.m.

Naturlig udvikling
Udviklingen i samarbejdet med frivillige er i Gentofte som mange andre steder stærkt stigende. Lidt paradoksalt kan man sige, at frivillige fungerer godt i de kulturelle og kommunale sammenhænge, når rammerne omkring dem er skabt ud fra en professionel tilgang til begrebet. Kommunens direktion satte for et år siden frivillige og medborgerskab på dagsordenen. Siden er der oprettet en guide med spørgsmål og svar (om f.eks. forsikringer, børneattester, kan frivillige afskediges m.m.), oplyser Lone Gladbo og fortsætter: “Alle ledere har i netværk på tværs af opgaveområderne drøftet frivillige, HovedMedudvalget har arbejdet med frivillige og sendt en opfordring til alle arbejdspladser om at tale om, hvordan de udvikler samarbejdet med frivillige m.m. At integrere frivillige i opgaveløsningen er ikke en revolution, men en evolution. Det er meget vigtigt, at ledere og medarbejdere på den enkelte institution drøfter, om frivillige er en god idé. Og i bekræftende fald, hvordan samarbejdet skal fungere. Også brugerbestyrelser, forældrebestyrelser og pårørendebestyrelser skal inddrages i drøftelserne”, lyder det fra kulturdirektøren.

Tænker man andre steder på at etablere samarbejde med frivillige, så er Lone Gladbos fem væsentligste råd:
1. Sæt frivillige på dagsordenen og diskutér fordele og ulemper for jer
2. Hvis I ønsker at invitere frivillige inden for så drøft, hvordan I ønsker samarbejdet skal fungere. Husk også at overveje situationen set fra den frivilliges       side
3. Invitér frivillige til et uforpligtende informationsmøde og organisér jer med en kontaktperson (som ikke er leder eller TR) til de frivillige
4. Hold fokus på, hvad der motiverer de frivillige
5. Vær åben over for den inspiration, som frivillige kan give til et andet syn på jeres rutiner og en skærpet forståelse af fagligheden.

Krisesympton eller det modsatte?
Skal stigningen alene ses som del af en stram kommunal økonomi eller spiller andre faktorer ind? Svaret er både og ifølge Lone Gladbo: “Hvis vi på sigt skal opretholde det velfærdssamfund, som vi kender i dag, skal vi i kommunerne i højere grad invitere borgere og virksomheder indenfor, men der er også en anden årsag til, at vi skal arbejde med et inkluderende medborgerskab. Kulturministeren nævnte i sin tale til bibliotekslederne i november på styrelsens årlige møde, at vi i Danmark har en empatikrise. Altså at vi ikke længere har empati for naboen eller grækerne. I den offentlige sektor har det været rigtigt moderne i mange år at måle og veje alting, og denne cost-benefit tankegang har medført, at borgerne over en årrække har ændret opfattelse af relationen mellem dem og kommunen til i højere grad at være et kunde-leverandørforhold”, siger Lone Gladbo og fortsætter: “Det er denne relation, vi skal have ændret til at være mere empatisk både over for naboen, de andre elever i klassen og hjemmehjælperens arbejdsvilkår. Lidt populært sagt: Det handler ikke om dig, men det begynder med dig.

Der er også problemer, som vi i det offentlige ikke kan løse selv, fordi vi er en del af ‘systemet’. F.eks. som mentorer for unge, som har mistet tilliden til det offentlige. Eller der er opgaver, som vi ikke vil prioritere skattekroner til som f.eks. at besøge beboere med alzheimers på plejehjem med reminiscens-kufferter, der indeholder fotos, sange, bøger om gamle dage og andet, der er godt til at kommunikere med. Her er der masser af spillerum for lokale frivillige”.

Frivillig GUIDEN
Gentofte Kommune har udarbejdet Frivillig Guide, der er tænkt og bruges som et aktivt arbejdsredskab for de enkelte institutioner. Her er gode råd om straffeattester, efterløn, forslag til et frivillighedsbrev (en slags tjekliste), “Hvordan kommer vi godt i gang, hvordan fastholder vi frivillige m.m.” Guiden er suppleret med gode historier fra forskellige institutioner. www.centralbibliotek.dk/sites/default/files/guide_-_kom_godt_ igang_med_frivillige.pdf .

For eller imod frivillige
Debatten omkring inddragelse af frivillige i kommunalt regi har vakt nogen debat i bibliotekskredse, også her i Danmarks Biblioteker. Hvor Danmarks Biblioteksforenings formand, Vagn Ytte Larsen (A), Odsherred Kommune, generelt har givet udtryk for, at han ser medinddragelse af borgere og frivillige som en positiv ting, så har Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, udtrykt en vis skepsis over for det i BF’s arbejde for at beskytte sine medlemmer mod konkurrence fra gratis arbejdskraft. Lokalt i Gentofte Bibliotekerne og blandt de fællestillidsmænd fra andre organisationer, som Lone Gladbo i øvrigt arbejder tæt sammen med, har hun mødt en langt mere åben holdning til frivillige.
Kulturdirektøren fortæller: “At invitere frivillige inden for er en længerevarende proces, som handler om en kulturforandring, hvor der skal flyttes grænser. En række undersøgelser viser en entydig sammenhæng mellem, hvor positivt man ser på frivillige, og hvor stor erfaring man har med at samarbejde med frivillige. Jeg tror også, BF på sigt vil ændre sine signaler. En naturlig refleksion for den enkelte fastansatte medarbejder er, hvilken betydning har det for mine arbejdsvilkår. Netop derfor er det så vigtigt, at den enkelte arbejdsplads drøfter muligheder og udfordringer ved at invitere frivillige ind”, præciserer Lone Gladbo afslutningsvis.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog