Kulturens Analyseintitut - en fælles opgave for dansk kulturliv

Kulturens Analyseinstitut er en fælles opgave for dansk kulturliv bredt og for den nye alliance Dansk Kulturliv, og det skal udvikles sammen MED kulturlivet og ikke kun FOR kulturlivet var essensen af mit oplæg den 7. oktober, hvor Dansk Erhverv og KL havde indbudt til møde om skabelsen af en fælles analyseenhed.            

Selvom vi i bibliotekssektoren nok er den kultursektor, der har de fleste data og statistikker, så er det naturligt ikke bare at lade sig nøjes med de kendte statistikker. De fortæller jo kun om hvad folk har brugt af bibliotekernes services. Vi har brug for at kunne analysere tallene og lave undersøgelser af brugernes og samfundets behov.

Det var årsagen til, at vi i Danmarks Biblioteksforening sammen med flere andre tog initiativ til Tænketanken Fremtidens Biblioteker for syv år siden og det er årsagen til, at man sidste år skabte Applaus, hvis udgangspunkt er at skabe publikumsudvikling, ligesom det også er årsagen til at kulturministeriet er i gang med at skabe et ”Kontor for Analyse og Kulturøkonomi”. Alt sammen et vigtigt grundlag for den overbygning, der kan skabes med et nationalt videnscenter, og som vil kunne samle kulturlivets mange analyser - og som man derfor kan kalde Kulturens Analyseinstitut.

Selvfølgelig skal vi skabe viden og analyser også inden for Dansk Kulturliv, men det er vigtigt at et analyseinstitut skabes sammen med alle kulturens aktører og brancheforeninger og fremfor alt, at det sker ved at involvere borgere, brugere, gæster og publikummer. På den måde kan vi bedst muligt udvikle kulturen sådan, at flere får mere kultur og man ikke kun får skabt et nyt politisk prioriteringsredskab.

I alliancen Dansk Kulturliv er der bred opbakning til at skabe et Kulturens Analyseinstitut og vilje til at bidrage til et nationalt videnscenter, som skabes sammen med alle kulturaktørerne og ikke mindst med alle de nuværende og kommende brugere.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog