Kulturhus i Vamdrup

Skitse 'Vores Hus' ved Mejeriet.dk.

Om alt går vel åbner kulturhuset for borgerne i slutningen af 2022. Den snart 20-årige almennyttige kulturforening Kinogruppen har arbejdet på idéen om et fælles, fleksibelt og handicapvenligt kulturhus i mere end fem år. Vores Hus er, oplyses det på Vamdrup -kino.dk, arbejdstitlen på projektet, der ved siden af bedre biograffaciliteter vil huse Vamdrup Bibliotek, café og kulturfoyer, mødelokale og multisal.

Med millionstøtte fra Vamdrup-virksomheden Dansk Auto Logik A/S i tillæg til Kinos egne midler, støtte fra Kolding Kommune og Jens Holms Biblioteksfond, kom finansiering af byggeprojektet til knap 14 mio. kroner på plads i juni i sommer.

Kolding Kommune har fra start set med positive øjne på planerne og har bidraget til at bane vejen for projektet bl.a. ved opkøb og nedrivning af naboejendomme og anlæggelsen af Vamdrups nye Kinotorv.

”Vamdrup Kino og Vamdrup Bibliotek har begge en kæmpebetydning for kulturlivet i byen og ved at flytte sammen i et fælles hus, er jeg ikke i tvivl om, at de to kulturinstitutioner sammen med en lang række lokale, engagerede foreninger, kommer til at skabe en mærkbar synergi til gavn for hele byen”, siger borgmester Jørn Pedersen (V) i forbindelse med nyheden.

Skitseforslaget 2020 udarbejdet af Kolding-tegnestuen Mejeriet er skabt på basis af idéer fra samarbejdet mellem Vamdrup Kino og Vamdrup Bibliotek.

/HN

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog