Kulturminister Mette Bock vil have analyse af biblioteket i 2018: Rundspørge

Kulturministeren vil udarbejde analyse af bibliotekets rolle i 2018 “for at afklare, om biblioteksloven fortsat er tidssvarende.”

"Hvad, mener du, bør med og belyses i sådan en analyse?"

Læs svarene fra 11 politikere og biblioteksledere!
 

Jakob Heide Petersen, Chef for Københavns Hovedbibliotek og Biblioteksudvikling:
Den nuværende Lov om Biblioteksvirksomhed har et stærkt fokus på (fysiske) medier som midlerne til at realisere lovens formål. Det er næppe tvivl om, at lovens formål om at ”fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet” fortsat er relevant, men en analyse kunne bl.a. undersøge om kommunernes forskelligartede prioritering af biblioteksområdet skaber et behov for flere lovbundne opgaver eller om rammelovgivning fortsat er den rette løsning. Samt i hvilket omfang lovens angivelse af midler er nødvendige og tilstrækkelige til at realisere formålet.

Analysen kunne desuden se på følgende spørgsmål: 
•    Om ligestillingen af materialer fortsat er relevant, eller om litteraturen bør tildeles en særlig rolle baseret på dens betydning for læsning og læring.
•    Om bibliotekets betydning for formidling og adgang til (digital) litteratur bør omsættes i udlånsrettigheder. Herunder hvad den digitale udvikling betyder for lånesamarbejdet.

Endelig når det gælder læring og demokrati, kunne man overveje: 
•    Om det vanskelige samarbejde om biblioteksbetjening af folkeskole og ungdomsuddannelser kalder på en mere klar lovmæssig regulering.
•    Om folkebibliotekerne skal have en særlig rolle i forhold til folkeoplysningsområdet og livslang læring.
•    Om der er behov for en mere eksplicit formulering af bibliotekets demokratiske rolle og forpligtelsen til at skabe debat og andre aktiviteter for at understøtte en borgerlig offentlighed som man har gjort med revisionen af den norske bibliotekslov.

Den nuværende lovs fokus på medier er ikke begrænsende for bibliotekernes aktiviteter, da de fleste biblioteker anlægger en udvidende fortolkning og fokuserer på lovens formål, men loven fastholder muligvis et meget traditionelt billede af folkebibliotekerne.
 

Kirsten Boelt, DB Faglig næstformand og bibliotekschef i Aalborg Kommune:
Når jeg læser Lov om biblioteksvirksomhed, er jeg ikke i tvivl om, at den trænger til en revision. Så en ministeranalyse af bibliotekernes rolle i 2018 er relevant. Lovens formålsparagraf er OK, indtil vi kommer til ”ved at stille bøger... til rådighed”. Her knækker tråden, for bibliotekerne skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet gennem hele paletten af bibliotekets tilbud, herunder også funktionen som det demokratiske mødested, der hvor borgere mødes og debatterer med hinanden. Mere folkeoplysning end bogsamling.

Jeg mener så ikke, at vi skal begynde med at se på loven. Vi skal have en oplysningskampagne og en debat allerede nu, om hvad et tidssvarende bibliotek er og rummer. Vi skal i sektoren vise, hvad bibliotekerne kan løfte, og så tage debatten om loven senere. Der er et stort behov for, at kendskabet til bibliotekernes funktion og roller bliver større.

Derfor hilser jeg Danmarks Biblioteksforenings og bibliotekernes nationale kampagne her til efteråret i uge 41 meget velkommen, for den tager netop fat her. Og via kampagnen koblet med det formidlingsarbejde, der allerede foregår i bibliotekerne, er vi på vej til at vise det tidssvarende bibliotek. Og folkebibliotekets potentialer i det demokratiske samfund.
 

Evan Lynnerup (V), Fmd. for DBs Digitale Udvalg, medl. af Roskilde Byråd og Regionsrådet i Region Sjælland:
Bibliotekerne er i disse år inde i en rivende udvikling. Nogen steder mere end andre. Det giver selvfølgelig udfordringer for den gældende lovgivning, men også for rammerne for, hvad bibliotekerne skal tage sig af.

Hele digitaliseringsområdet giver store udfordringer både for bibliotekerne og brugerne. Der tales meget om digital dannelse – altså hvorledes opfører vi os i den digitale verden, og hvorledes bør vi forholde os til det, vi ser. På det område har bibliotekerne en stor opgave.

Bibliotekerne skal ud af huset – ud og lave samarbejder med både offentlige og private aktører. I Roskilde har vi bl.a. haft stort udbytte af bibliotekets viden i forbindelse med etableringen af det nye Rockmuseum Ragnarock.  Bibliotekerne har ofte en systematisk tilgang til opgaverne, som andre kan have stort udbytte af.

Men udviklingen væk fra kun at låne bø-ger over til at omfatte mange andre tiltag betyder også, at vi får behov for at sætte grænser. Hvad er bibliotekets opgave, og hvad er f.eks. de folkeoplysende foreningers opgave.  Er det biblioteket eller LOF, som skal holde foredraget? Det kommer vi til at tage stilling til.

Jeg ser frem til en fordomsfri drøftelse – det fortjener bibliotekerne.

Mette Høxbro, Bibliotekschef, Vejle Bibliotekerne:
Biblioteket er ikke en ø ... længere! Indledningsvis synes jeg, det er rigtig positivt, at kulturministeren vil kigge nærmere på folkebibliotekerne. I mine øjne har bibliotekerne ofte kørt lidt efter devisen, ”den der lever skjult lever godt”, når vi i virkeligheden langt oftere burde stå med megafon og rumsterstang nede på torvet og udbrede til alle, der måtte lytte, hvordan vi i mange sammenhænge er tæt på uundværlige.

Sat på spidsen, er tiden mere end inde til, at vi rører meget mere positiv nysgerrighed i bibliotekernes grund-DNA.

Bibliotekerne og det offentlige kulturområde savner indimellem at være mere ‘let på tå’. Det, mener jeg ikke, er et spørgsmål om lovgivning, men snarere et spørgsmål om organisering og faglighed. I dag findes folkebibliotekerne jo i mange konstellationer, og det, tror jeg faktisk, har været sundt.

Fordi folkebiblioteket i dag ikke længere er en ø, men et tilbud, der knytter an til rigtig mange dagsordener.

Bibliotekerne er en public service institution, og det betyder, at vi skal være – og ofte er – trail blazers, gå forrest, og turde flytte os sammen med den generelle informations- og vidensudvikling.

Husk på, biblioteket er måske verdens ældste deleøkonomi.
 

Poul Henrik Hedeboe (F), Medlem af DBs Repræsentantskab og af kommunalbestyrelsen i Frederikssund:
Jeg har ikke fulgt Politikens artikelserie om biblioteker, men jeg mener i relation til en kommende analyse og evt. lov-opdatering, at det er meget vigtigt, at bibliotekerne udbygges med lokale opgaver.

Lokalsamfundene er rigtig mange steder blevet tømt for offentlig service – sammenlægning af rådhuse, skoler, ældreinstitutioner o.l, og her er biblioteket en af de sidste bastioner for offentlig nærhed i lokalområder.

Derfor vil det være relevant at indtænke borgerservice, IT-læring, sprogkurser o.l. i det fremtidige bibliotek – selvfølgelig også E-bøger med hvad deraf følger.
 

Mia Sørup, Biblioteksleder, Sorø Kommune:
En undersøgelse af bibliotekerne skal være ambitiøs og modig. Den skal turde sætte fokus på bibliotekernes mangfoldige og vidtfavnende rolle i kommunerne, som er meget forskellige. Både i behov og lokalt fokus.

Der skal undersøges, hvordan hverdagskulturen løftes ud i alle kroge af landet. Det kan gøres ved at undersøge bibliotekernes samarbejde med andre aktører. Kulturen kan via bibliotekerne løfte sundheden i kommunerne, skabe sociale samlingspunkter, yde borgernær borgerservice, fremme lysten til læsning og mødet med litteraturen og være med til at udvikle og sikre et velfærdssamfund; og det sker allerede mange steder. I dag skal bibliotekerne under-støtte dannelse og være et rum for mødet mellem mennesker.

Undersøgelsen skal handle om meget mere end fysiske materialer! Samtidig skal undersøgelsen være ambitiøs på de digitale medier med grundige analyser af bl.a. rettighedsbenspændene, der er i dag.

Jeg mener, vi f.eks. skal undersøge fælles nationale platforme for e-læring; sådan at biblioteket kan møde borgeren meget bedre digitalt, end vi gør i dag. Både litterært og vidensmæssigt.

Bibliotekernes rolle er at skabe møder mellem mennesker. Møder, som giver kulturoplevelser, viden, lyst til litteratur, rum for selvudfoldelse og en grundlæggende sammenkitning i samfundet. Hvordan vi gør det i fremtiden, skal undersøgelsen belyse.
 

Paw Østergaard Jensen (A), Medlem af DBs Forretningsudvalg og af Albertslund Kommunalbestyrelse:
Jeg er ikke sikker på, at vi har behov for en ny bibliotekslov. For jeg tror aldrig, en lov kan være fuldt dækkende. Slet ikke i en tid hvor forandringer sker så hurtigt som nu.

Jeg mener, det vigtigste for en kommende analyse må være, om der overhovedet kan laves en dækkende lov, medmindre den er så vidtspændende som den nuværende rammelov.

Man kan analysere på det, man kender, men ikke på hvilke metoder, der vil være til rådighed om 5-10 år.

Så en analyse af det daglige arbejde for at forbedre dette giver fuldstændig mening. Men at ville skrive dette ind i en ny lov eller remse en række konkrete værktøjer op i en lov, vil være det samme som at pålægge sig selv at lave ny bibliotekslov hvert 3. eller 5. år.

Dette er et spørgsmål om holdning, ikke om analyse af det bibliotek, vi kender i dag. Den lov, vi har, er udtryk for en tid med større respekt for det lokale selvstyre, og jeg kan være bekymret for, om en kommende lov vil have den samme respekt. En analyse-idé ville være, hvorfor det lokale udtryk er så vigtigt på biblioteket.
 

Kent Skov Andreasen, Medlem af DBs Repræsentantskab og bibliotekschef i Odense Kommune:
Bibliotekernes stærke udvikling med stigende besøgstal trods udlånsfald vækker opmærksomhed internt i kommunernes udvikling af den offentlige service. Tværgående samarbejde med skoler, frivillige og andre samarbejdspartnere øges, og der tilføres flere kerne(?)opgaver.

Bibliotekernes brede berøringsflade til borgerne og folks tilvalg af biblioteket som meningsfuldt mødested udgør en god, direkte og uformel kanal mellem kommune og borgere.  I en tid med be-grænsede ressourcer og økonomi kan lokalpolitiske visioner om øget nærhed og optimering af det tværgående samarbejde udrulles med bibliotekerne som katalysatorer. Noget bibliotekerne er gode til. Men bibliotekerne er pressede på økonomi og ressourcer midt i udbygningen af nye virkeområder og udviklingen af digitale tilbud og i kampen om rettigheder til samme. Lige nu hæmmes især formidlingen af lovbundne områder som musik og bøger til en digital nu- og fremtid både økonomisk og rettighedsmæssigt. Selv om vi længe har været klar til at levere.

En analyse bør afklare hos både borgere og politikere, hvilke opgaver (lokal)samfundet mener, at bibliotekerne bør varetage og sikre fundamentet til det. En skarpere, men ikke strammere formuleret lov kan bidrage til at sikre grundlaget. Men det må ikke ske på bekostning af bibliotekernes rummelighed, fleksibilitet og immaterielle og unikke værdi. Det kan en analyse i bedste fald være med til at afdække.

Rolf Hapel, Forvaltningschef, Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune:
Biblioteksloven fik sin sidste store revision ved UBIS-betænkningen udmøntet i loven af 2000. Loven har således udgangspunkt i et tankesæt fra perioden 1995-97. Det var lige efter world-wide-web (1994), noget før Google (1998), længe inden Facebook (2004) og IPhone (2007). Så jo, der er behov for en politisk stillingtagen til bibliotekernes rolle i et stadig mere digitalt samfund. 

Industrisamfundets lånebibliotek, baseret på deling af trykte artefakter, synger på sidste vers, og bibliotekets de facto instrumentelle roller som støtte for digitaliseringen, integrationsindsatsen og innovationsdagsordenen samt sted for lokalt demokrati, medborgerskab og samskabelse kunne gøres tydeligere, ligesom de klassiske roller som fremmer af læseevne og -lyst, litteratur/kulturtilegnelse og -skabelse kunne expliciteres.

Glidningen fra udlånsbibliotek hen mod medborgercenter med programaktiviteter er jo for længst en realitet, der ganske vist er ujævnt fremskreden i kommunerne.

Hvad der taler for en ny lov er, at den kunne skabe fundamentet for en hurtigere og mere balanceret udvikling af folkebiblioteket hen mod at være en samfundsinstitution og skaber af social kapital med relevans også i resten af det 21. århundrede.

Imod taler risikoen for svækkelse af obligatorier og indgreb i det kommunale selvstyre.
 

Søren Mørk Petersen, Bibliotekschef, Helsingør Kommunes Biblioteker:
Vi kender målet: Borgerne skal have fri og lige adgang til information og viden, så vi som biblioteker kan bidrage til at styrke demokratiet. Det skal stadigvæk være styrende, men vi bør i en analyse af biblioteksområdet anno 2017 tage højde for de mange forskellige måder, dette gøres på – udover at give adgang til materialer – for at belyse de mange vigtige opgaver, bibliotekerne løfter.

Vi er heldigvis mange institutioner, der er sammen om at løfte opgaven. For at afklare om biblioteksloven fortsat er tidssvarende, skal den derfor ses og analyseres i den helhed, den er en del af.   

Lad mig nævne nogle eksempler: Hvilken rolle skal public service medier spille fremover? Hvilken betydning har den nye struktur for Det Kgl. Bibliotek for det samlede danske biblioteksvæsen? Hvilken relation skal der fremadrettet være mellem folke- og forskningsbiblioteker? Hvordan skal folkebibliotekerne, Det Kgl. Bibliotek og Danmarks Radio fordele opgaverne mellem sig med at formidle litteratur, viden, kulturarv osv.? Dertil kommer øvrige institutioner, overlap og sammenhænge.

Det hele er et tætvævet tæppe, der danner et fantastisk mønster, og som er ganske slidstærkt. Men trådene er gensidigt afhængige af hinanden, og det er netop denne afhængighed, som en analyse skal tage højde for.
 

Johs Poulsen (B), Medlem af DBs Kulturudvalg og af Herning Byråd:
De danske biblioteker gør hver dag information og viden tilgængelig, de faciliterer læring og fremmer læsning og kultur – og faciliterer debat og mødet mellem mennesker. De servicerer alle danskere i alle aldre og spiller en væsentlig rolle som et frit demokratisk rum og mødested i landets kommuner. Bibliotekerne virker og samarbejder bredt ind i den kommunale virkelighed bl.a. på skole- og dagtilbudsområdet, med PLC’erne og borgerservice.

Jeg forventer, at en evt. undersøgelse er grundig og omfatter alle aspekter af bibliotekernes virksomhed i lokalsamfundene, og dermed også f.eks. omfatter de fremadrettede, kommunale politiske planer eller strategier, der er på området.

Problemfelter som f.eks. e-bogsområdet, skal også belyses. Og endelig er jeg optaget af, at en undersøgelse har fokus på det sammenhængende og samarbejdende danske biblioteksvæsen. Bevarelsen af de strukturer, der binder bibliotekerne sammen, og gør dem i stand til at levere et af verdens bedste og mest effektive bibliotekstilbud. Som samtidig faktisk er økonomisk rationelt.

Helt grundlæggende skal en eventuel undersøgelse tage afsæt i og bygge på et moderne og fremadrettet blik på folkeoplysning i et postfaktuelt samfund, sådan at det også er dette, der afspejles i en potentiel ny bibliotekslov – vi skal fremad, ikke tilbage.

Til inspiration for undersøgelsen, men også for overvejelserne om en ny lov, kan man i øvrigt kigge til f.eks. Holland eller Norge, som er et par af de europæiske lande, der har fået progressive, nye bibliotekslove inden for de senere år.

 

 

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog