Kulturpolitisk skandale

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT - DB nr. 1, 2016.

Norge. Det, der skulle blive et af Europas fremmeste biblioteker og signalere, at Oslo lægger stor vægt på fri adgang til viden og kultur – et nyt Deichmanske hovedbibliotek i Bjørvika – hænger åbenbart i en særdeles tynd tråd. Byggeriet, som for første gang projekteredes i 1984 og efter mange tilløb blev vedtaget af bystyrets flertal i 2013, beregnedes at ville koste 2,6 milliarder no. kr. På grund af flere forsinkelser anslås det imidlertid til nu at blive en halv milliard dyrere, og det har fået et nyt bystyreflertal (Arbeiderpartiet, Sosialistisk Venstreparti og Miljøpartiet De Grønne) til at til trække i bremsen, og i slutningen af 2015 blev kontrakten med entreprenøren opsagt. Ikke blot til beskæmmelse for det gamle flertal. Også for borgerne i Oslo og for store dele af norsk kulturliv.

I et opråb underskrevet af bl.a forfattere som Lars Mytting, Jon Fosse, Roy Jacobsen og Erik Newth, af Deichmans tidl. leder, Liv Sæteren, og Norsk Bibliotekforenings formand, Mariann Schjei-de samt andre fremtrædende repræsentanter for bogbranchen og kulturlivet opfordres politikerne indtrængende til at gennemføre byggeriet af, hvad der gerne skal blive “Europas mest fremtidsorienterede bibliotek”. “Hovedbibliotekets samfundsopdrag er ligeså relevant i dag og i fremtiden, som da Carl Deichman i 1785 lagde grundlaget for Norges første folkebibliotek”, hedder det i opråbet.

Norsk Bibliotekforening er i en pressemeddelelse ligeså klar i mælet: Oslos befolkning fortjener et godt hovedbibliotek, der kan stå som et fyrtårn for viden og ytringsfrihed i Europa. Det gamle hovedbibliotek på Arne Garborgs Plass er et flot byggeri, men helt utidssvarende og umuligt at drive et moderne bibliotek i.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog