Kulturværftet er rammen om årets bibliotekspolitiske topmøde

- stedet hvor kulturpolitikere mødes!

Flere end 450 kulturpolitikere, bibliotekschefer og andre fra biblioteksverdenen er fra den 9. til 11. marts samlet på Kulturværftet i Helsingør til Danmarks Biblioteksforenings årsmøde 2011.

Årsmødet sætter fokus på hvordan bibliotekerne varetager de lokale opgaver bedst muligt, hvordan bibliotekerne bidrager til udviklingen af vidensamfundet på nationalt plan og på hvordan bibliotekernes opgaver ser ud på internationalt plan, når det handler om demokrati og medborgerskab.
 
”Jeg ser frem til tre spændende og udbytterige dage sammen med alle beslutningstagerne fra den danske biblioteksverden. Vi plejer at have nogle livlige diskussioner mellem politikere og bibliotekernes fagfolk om bibliotekernes fremtid, og jeg forventer en mindst lige så stor diskussionslyst igen i år” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen.
 
Blandt punkterne på årets program er en debat mellem direktørerne fra de to tænketanke CEPOS og CEVEA, som kommer med deres bud på, hvilken rolle bibliotekerne skal spille i fremtidens vidensamfund.
 
Der ses også nærmere på hvordan en række internationale digitaliseringsprojekter kan berige bibliotekerne og deres brugere, blandt andre ”Europeana”, som er den fælles indgang til samlinger fra biblioteker, arkiver og museer over hele Europa ligesom årsmødet også får besøg af en repræsentant fra Google for at se nærmere på et af deres projekter.
 
På årsmødet afsløres det også hvilken dansk bog der var læsernes favorit sidste år. Torsdag aften den 10. marts kåres nemlig vinderen af Læsernes Bogpris 2011.
 
”Det er en stor glæde at kunne konstatere, at årsmødet med sine mere end 450 deltagere er bedre besøgt end længe set, hvilket blot understreger hvad vi i Danmarks Biblioteksforening også kan mærke i hverdagen, nemlig at bibliotekerne og deres betydning for samfundsudviklingen bliver stadigt større” slutter Vagn Ytte Larsen.
 
Danmarks Biblioteksforening arrangerer årsmødet i samarbejde med Helsingør Kommune Biblioteker og Helsingør Kommune.
 
Hele programmet for årsmødet kan ses på www.db.dk/årsmøde2011
Pressen er velkommen til at overvære hele eller dele af årsmødet på Kulturværftet i Helsingør.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog