Kun to stemte for vedtægtsændring - årsmøde 2012

Mona Madsen, personligt medlem af DB og bibliotekschef i Solrød Kommune, der for et årstid siden meldte sig ud af DB som kommunemedlem, havde fremsat årsmødets eneste forslag. Et forslag til vedtægtsændringer gående ud på, at udmeldelse af biblioteksforeningen skal ske med to måneders varsel, til og ikke som nu med tre måneders varsel til udgangen af et år, dvs. til en 1. januar. ‘Så man kan nå at melde sig ud efter en eventuel besparelsesvedtagelse i forbindelse med kommunernes budgetvedtagelse i oktober’.

Punktet rejste ingen kommentarer ud over fra Kirsten Boelt, DBs 2. næstformand, der på vegne af foreningens Forretningsudvalg foreslog at stemme imod af to grunde. Dels fremhævede hun baggrunden for vedtægternes nuværende tre måneders varsel som beror på administrative hensyn i forhold til eventuelle afledte kontraktlige konsekvenser og opsigelser o.l. i DBs sekretariat. Dels er et kommunemedlemskab af Danmarks Biblioteksforening en politisk beslutning, som, understregede hun, i givet fald ville være blevet diskuteret tidligere end 1. oktober og under budgetforhandlingerne.

Forslaget blev afgjort ved håndsoprækning, og et markant stort flertal af forsamlingen valgte at følge Forretningsudvalgets indstilling, mens to stemte for Mona Madsens forslag. Forslaget faldt dermed.

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog