At lære at lyve

Gang i Lyveskolen. Foto: OCB.

- Når man er dreng sammen med biblioteket og skolen. Om fantastiske løgnehistorier som genvej til nye kompetencer.

I løbet af efteråret 2014 dannede en række biblioteker i hele landet ramme om Lyveskoler, hvor drenge i 5. klasse kunne lære at fortælle fantastiske løgnehistorier, under kyndig vejledning af den professionelle historiefortæller Hans Laurens. Lyveskolerne blev gennemført som et samarbejde mellem biblioteker og lokale folke- og privatskoler. Det hele kulminerede med en stor lyvefestival i Odense, hvor de bedste løgnehistorier blev kåret.

Bibliotekets nye rolle
Biblioteket må indstille sig på at spille en anden rolle end tidligere. Både i Danmark og internationalt fokuseres der mere på, at biblioteket skal fungere som et samlingssted, et være- og oplevelsessted, frem for blot et sted, hvor man låner bø-ger. Biblioteket må definere sig med nye formål, heriblandt kunne være at styrke ‘digital literacy’ – eller digital dannelse, om man vil – hos brugerne. Folkeskolen igangsatte i 2014 en større reform, som blandt andet sætter fokus på nye læringsformer. I folkeskolereformen lægges der op til øget samarbejde med eksterne aktører og institutioner – det kan og bør eksempelvis være biblioteket.

Selvom mange børn læser bøger, er internettet, apps, spil og sociale medier mange børns foretrukne kilde til underholdning, viden og netværksdannelse. Biblioteket er nødt til at forholde sig til disse forandringer og dermed redefinere sig som et sted for uformel læring. Målgruppen, som Lyveskolen henvendte sig til, tilhører en generation af digitalt indfødte, hvis hverdag er gennemsyret af medier, og de kender kun en verden, hvor svaret på hvad som helst kan slås op på nanosekunder, og hvor internettet altid er tilgængeligt. Alligevel diskuteres digital literacy og -dannelse som aldrig før, og flere eksperter påpeger, at danske børn faktisk ikke er særlig dygtige til at bruge digitale medier til andet end spil og underholdning.

De gode historier
"Det er på biblioteket, de gode historier er", fortæller Kirsten Dyrberg Grønne, som er børnebibliotekar i Gellerup ved Aarhus, og netop derfor er det også det naturlige sted at afholde en Lyveskole. Projektet handlede først og fremmest om at få fat i en målgruppe, for hvem det ikke er naturligt at udtrykke sig igennem historier. Drenge i 5. klasse er i forvejen svære at få til at interessere sig for sprog, fortællinger og litteratur. De er optaget af det overdrevne, vilde og voldsomme, og det viste sig, at netop det, at få lov til at lyve, satte gang i fortællingerne på en sær-lig måde. Projektet var bevidst lagt an på at udfordre både skolens og bibliotekets kendte rammer og lade drengene selv bestemme, hvad en god historie skulle være.

Lyveskolerne rundt omkring i landet blev afsluttet med en stor Lyvefestival i Odense i november 2014. På de lokale lyveskoler var de bedste fortællinger blevet udvalgt og skulle så dyste mod hinanden i bedste X Factor-stil. For mange var det en stor oplevelse pludselig at have et publikum på 150 personer, og de kunne se, at det havde kunnet betale sig at arbejde seriøst med deres fortællinger. Lyveskolerne og Lyvefestivalen blev dækket intenst af flere medier. Både DR P1, P4 og KidsNews lavede reportager og indslag om projektet. Der var således udbredt interesse for at fortælle om, hvad en flok frække drenge i præ-teenage-alderen dog kunne få ud af at lære at lyve.

At lære at lyve
Den mundtlige fortælling stillede krav om særlige kompetencer, som drengene måtte tilegne sig undervejs. Læreren på lyveskolerne var fortælleren Hans Laurens, for hvem den mundlige og kropslige fortælling er noget særligt. Eleverne lærte at bruge deres stemme bevidst, og at det betyder noget, hvordan man står foran publikum, og at man bliver bedre til at fortælle, hvis man øver sig. De lærte ligeledes at sætte fingeren på de gode steder i kammeraternes historier og konstruktivt at spørge ind til det, som kunne være svært at forstå. På Lyveskolen blev drengenes fortællinger indtalt i projektets app, Løgnefaktor, eller de blev filmet og lagt på SkoleTube.

Flere af deltagerne mener, at Lyveskolen har haft betydning for deres selvtillid og udviklet deres fortælleevne, lydhørhed, kropssprog og stemmeføring. Nogle af lærerne, hvis elever deltog i projektet mener ligeledes, at drengene har fået væ-sentlige kompetencer, som de kan bruge i skolen. Drengene arbejdede med deres kropssprog, og hvilken betydning ens holdning og gestik har på tilskueren. Urolige drenge fik hjælp til at blive koncentrerede fortællere, hvilket kan være en konkret og nyttig erfaring, de kan tage med sig både i og uden for skolesammenhæng.

Både de deltagende bibliotekarer og lærere konkluderer, at lyveskolen med fordel kan gentages. Alle var imponerede over lyveskolelærer Hans Laurens arbejde, og der udtrykkes ønske om et tættere samarbejde mellem skoler og biblioteker, så arbejdet med lyvefortællinger kan blive bedre forankret i børnenes dagligdag, herunder undervisningen.

 

Ved STINE LIV JOHANSEN OG NINA CHRISTENSEN, Center for Børnelitteratur, Århus Universitet.

Redigeret af Pernille Kjær, Odense Centralbibliotek.

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog