Læsehajer i Haderslev

Freja elsker at læse. Fantasy er bare det bedste - og så er læsning bare det bedste middel mod at kede sig.

Under mottoet ‘Vær cool, vær sej, bliv en læsehaj’ og med inspiration fra kendtes egen læsning bakker Haderslevs Pædagogiske Center op om kulturmini- sterens initiativ “Danmark læser”.

Kulturminister Marianne Jelved lancerede sit projekt den 12. juni. Det skal over de næste fire år styrke læsning og få idéerne om- kring fremme af danskernes læselyst til at blomstre. Pædagogisk Center i Laurids Skaus Gade i Haderslev tog straks udfordringen op og lancerede lokalt “Læsehajen”.

Læsehajen er kort fortalt en simpel dyst mellem kommunens klasser om, hvem der kan læse flest sider i september, oktober og november måned. Hver måned indrapporterer dansklærerne fra de deltagende klasser, hvor mange sider klassens elever har fået læst. På Pædagogisk Center samles alle tallene, og når forløbet er ovre, kan vi kåre en vinder i hver af de tre kategorier, 1.-3. årgang; 4-6. årgang og 7.-10. årgang. Til hver gruppevinder er der en lille præmie.

Læs med de kendte
Som et led i projektet er der lavet en læseblog, http://haderslevlaeser.skoleblogs. dk/, hvor eleverne dels kan se, både at de berømte og kendte læser samt hvad de læser. I løbet af forløbet vil vi supplere med interviews med og billeder af vore egne læsende elever. Så kan eleverne gå stolte hjem og sige til forældrene, “Se, her er Sys Bjerre, kulturministeren og jeg, side om side”.

Den lokale ugeavis har valgt at bakke projektet op med først en hel-sides opstartsartikel, og dernæst vil man én gang i måneden bringe stillingerne i de tre grupper samt en håndfuld læser- interviews med nogle af de deltagende elever. 

Med udgangspunkt i netop den holdning, at vi skal give lyst til at læse, håber vi at få fat i nogle læsere, der måske ellers ikke var blevet det. Det er faktisk sejt at læse, når sportsstjerner, musikere, komikere, folketingsmedlemmer og så videre også læser. Så: “Vær cool, vær sej, bliv en læsehaj”. (Logoet for Læsehajen har vi i øvrigt fået lov at låne af Sherman Elementary i San Francisco).

En uge inde i forløbet har 76 klasser og 1644 elever taget den udfordring op, blot her i Haderslev. I løbet af de næste tre måneder vil der blive læst på livet løs rundt om i kommunen.

Det hele gentages i øvrigt til foråret.

 

Lars Mortensen er IT-konsulent ved Pædagogisk Center, Haderslev

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog