Lyst til læsebånd i hele landet

Fra den ny håndbog. Grafik og illustrationer Zu Jørgensen.

Alle taler om børns læsning og læselyst, og dens betydning for den enkelte og for samfundet. Hvordan kan folkebiblioteker og skoler sammen styrke elevers læselyst og klassens læsekultur?

Det spørgsmål var motoren for udviklingsprojektet Lyst til læsebånd i hele landet. Nu er erfaringerne samlet i en ny håndbog, der skal gøre det nemmere for biblioteker og skoler at samarbejde om læsebånd.

Projektet Lyst til læsebånd i hele landet har taget fat på udfordringen ved at vende blikket mod en udbredt skole-praksis: Læsebånd.

Mange skoler arbejder med læsebånd, hvor eleverne for eksempel læser 15 minutter hver morgen enten i en kortere periode eller hele skoleåret rundt. Læsebånd er typisk en ramme for den enkelte elevs frilæsning. Folkebiblioteker har netop fokus på at stimulere det enkelte barns læselyst.

Læsebåndet har derfor været et oplagt kontaktpunkt for lærere og biblioteksmedarbejdere i de ni kommuner, der har deltaget i projektet. I hver kommune er der blevet udviklet og testet aktiviteter i læsebånd for elever på mellemtrinnet og i udskolingen.

Afsættet og læsemotivation
Projektet har udspillet sig i en tid med stor faglig og politisk opmærksomhed på børns læsevaner og læselyst. Tænketanken Fremtidens Biblioteker stod sammen med Læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Læsning bag undersøgelsen Børns læsevaner 2017: Overblik og indblik, som udløste en række initiativer. En vigtigt fund var, at børn mellem 9 og 13 år primært forbinder læsning med skole og pligt og mindre med fritid og gode oplevelser.

En international undersøgelse af børns læsevaner (PIRLS 2016) viste også, at danske børn ligger lavt på skalaen, når det gælder læseglæde. Det er kun 20% af de danske elever i 4. klasse, der rigtig godt kan lide at læse – mod 43% internationalt.

Men læselyst er vigtig, når det handler om at fastholde børn og unge som læsere både nu og i fremtiden. Flere forskningsstudier dokumenterer en stærk sammenhæng mellem personers motivation for læsning og deres udvikling af gode læsekompetencer. 

Eksempler fra praksis
I Vejle samarbejdede biblioteket og Fælleshåbsskolen om læsebånd i udskolingen. Der blev sat fokus på, hvordan elever i 8. klasse med inspiration fra bibliotekets book talks og efter læs-ning af titler på den digitale biblioteksservice eReolen Go kunne formidle læseoplevelser til hinanden og andre via Instagram.

Eleverne var også inviteret til en såkaldt book tasting, hvor de smagte på forskellige bøger, inden de valgte titler. Eleverne gik derefter sammen med en makker og valgte en bog, som de havde lyst til at læse og dele med andre.

Aktiviteten byggede på en af pointerne i undersøgelsen Børns læsevaner 2017: At venner er en vigtig inspirationskilde til læsning.

På Lille Næstved Skole, afdeling Karrebæk, var målgruppen 4., 5. og 6. årgang. Her blev der afprøvet fire forskellige forløb. Et af dem zoomede ind på krop og læsning og udforskede, hvad det gør det ved læseglæden, hvis man ser på læsning som en helkropslig aktivitet. Puder, pilatesbolde, gynger, liggeunderlag og pandelamper kom i spil, da eleverne eksperimenterede med læ-sestillinger og læsning i mørke. Forløbet undersøgte, hvordan elever selv kan tilpasse de fysiske rammer for læsning, sådan at de matcher den enkeltes præferencer.

Et andet forløb fokuserede på lyttelæsning på eReolen GO! Her noterede lærerne og biblioteksmedarbejderne sig, at nogle af de læsetrætte elever fik nyt mod på at opleve litteraturen.

Gode råd til samarbejdet
Læseprojektet rummer mange eksempler på, at biblioteker og skoler i fællesskab kan opnå gode resultater, når de går sammen om at styrke børns læselyst i læsebånd. Det handler om at skabe læsestimulerende rammer, give inspiration til elevers valg af bøger, åbne for nye adgange til litteratur, sætte fokus på elevernes egen formidling af deres læseoplevelser og iscenesætte møder med læsende rollemodeller i form af bibliotekaren, læreren og klassekammeraterne.    

Projektets erfaringer er samlet i en håndbog, der samler op på aktiviteterne i de ni kommuner. Her er gode råd og praktiske anvisninger, og med den i hånden kan biblioteksansatte, lærere i grundskolen, læsevejledere og læsekonsulenter finde et fælles afsæt for et samarbejde, hvor målet er at stimulere elevens læse-lyst i læsebånd.

■ I tillæg til håndbogen er der også lavet tre podcasts, som uddyber pointerne i håndbogen og folder nogle af de konkrete læ-sebåndsaktiviteter ud. Læs mere om projektet www.fremtidensbiblioteker.dk Her finder du både håndbogen og de tre podcasts, der formidler gode råd til det tværfaglige samarbejde om læsebånd.

 

LISBET VESTERGAARD er projektleder i Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

 

Fakta om Lyst til læsebånd i hele landet
Bag projektet står Tænketanken Fremtidens Biblioteker og en række partnere. Projektet har i 2019 fået tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje til Folkebiblioteker og PLC’er.
Samarbejdspartnerne er Nationalt Videncenter for Læsning og skoler samt folkebiblioteker i ni kommuner: Holbæk, København, Næstved, Stevns, Svendborg, Sønderborg, Vejle, Viborg og Aalborg.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog