Makerspace, musik og interaktiv læring i Finland

Makerspaceworkshop på Sello Bibliotek i Helsinki. Foto: CC.

Bibliotekerne i Finland arbejder med mange indfaldsvinkler til folkebibliotekernes nye roller både som værested og som lærested. Tre andre elementer, som studietursholdet (under udviklingsprojektet 'Mit rum for læring') også kunne hente ny inspiration til, var netop makerspaces, musik og interaktive tilbud.

Flere makerspace-idéer er lige til at tage op og behøver ikke at koste en bondegård. Kvaliteten i de finske makerspaces og læring ad den vej er høj. På Sello Bibliotek, det travleste bibliotek i hele Helsinkiområdet med et gennemsnitligt besøgsantal på 100.000 besøgende hver måned, så vi værkstedstilbud med 3D Print, syborde, IT-hjælp, scene til et morgenstudie med direkte sendetid, aktivitetsbord til brugerne og et mødested, hvor borgerne kan hjælpe hinanden.

Musikmæssigt er man i Finland – modsat de fleste steder – også optaget af bibliotekernes rolle i musiksammenhæng. Mange biblioteker gør meget ud af at levendegøre musiksamlingerne og tilbyder ofte muligheder for, at borgerne selv aktivt kan producere musik, bl.a. i form af gode lydstudier. På Hovedbiblioteket i Tampere mødte vi bibliotekarer, der arrangerer musikalske book-talks, musikoptrædener, musik workshops, live-arrangementer og 3. verdens musikoplevelser i samarbejde med skolerne.

Ildsjælene skaber interaktiv læring i skolerne. På Vuores, en nybygget skole i Tampere-området, er skolebiblioteket knapt nok taget i brug. Men også her er biblioteket tænkt ind som ‘hjertet’ i skolen trods meget beskeden bemanding og service fortrinsvis via en stationær, meget spil-centreret samling. Forklaringen er bl.a. et ugentligt bogbusbesøg med lånetilbud fra hovedbiblioteket i Tampere.

Engagementet hos både folkebibliotekaren og skolebibliotekaren er i top trods sparsomme ressourcer: En læseklubordning fra 1. klasse er igangsat. Og læseoplevelserne kombineres med dukketeater som en måde at (gen)fortælle historierne for de andre elever. Også i Finland synes det som om, det er folkebibliotekerne, der har taget têten i samarbejdet mellem skolerne og folkebibliotekerne.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog