Marianne Jelved: Danmarks nye kulturminister

December 2012 blev rammen om ministerskift i Kulturministeriet. Foto: KUM.

Mød kulturministeren på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde 2013 fredag den 14. marts, hvor ca. 400 kommunalpolitikere, forvaltnings- og bibliotekschefer og andre centrale biblioteksaktører mødes i Bella Center i København.

Marianne Jelved, indtil nu gruppeformand i Det Radikale Venstre og medlem af Folketinget siden 1987 og mangeårig minister, indtog posten som kulturens nye minister den 6. december 2012. Den 5. december valgte Uffe Elbæk - efter kun godt et år - at trække sig som kulturminister efter den megen turbulens omkring hans engagement i AFUK, Akademiet For Utæmmet Kreativitet.

”Marianne Jelveds stærke kommunalpolitiske baggrund sammen med hendes solide ministererfaringer vil uden tvivl komme både hende og hele kultursektoren til gavn”, fastslog Danmarks Biblioteksforenings formand Vagn Ytte Larsen i sin velkomst til kulturens nye minister.

DBs formand er helt enig i Jelveds allerførste udmelding om, at kulturen er det, der binder en nation sammen og også binder mennesker sammen på tværs af alle mulige skel. Formanden hilste ministeren varmt velkommen som bibliotekernes og folkeoplysningens nye minister med ordene: ”Vi glæder os i biblioteksforeningen til at samarbejde med Marianne Jelved om bibliotekernes opgaver og de meget vigtige spørgsmål på mediesiden, afledt af den informationsteknologiske udvikling. Vi skal nemlig ikke alene have sat mere skub i kommunernes og statens fælles nationale projekt, Danskernes Digitale Bibliotek. Men hele situationen om ’de nye bøger’ e-bøgerne, nye rammer omkring biblioteksafgiften og udviklingen på bogmarkedet kalder også på snarlig indsats og stor bevå-genhed fra alle aktørers side.”

Samtidig takkede Vagn Ytte Larsen Uffe Elbæk for tiden som kulturminister. Med henvisning specielt til Elbæks forståelse for og fremhævelse af biblioteket som det moderne Danmarks forsamlingshus og lokalsamfundets fælles ikke-kommercielle mødested

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog