Med borgerne i centrum. Interview med Sidsel Bech-Petersen

Mover & Shaker 2019: Sidsel Bech-Petersen. Foto: Dokk1.

Sidsel Bech-Petersen fortæller til 'Danmarks Biblioteker' hvordan det er at modtage en international pris, om Aarhus bibliotekerne og om folkebibliotekernes udfordringer mere generelt.

- Move & shake! Vi vil gerne skabe biblioteker, der passer til mennesker. Det kræver, at vi ved mere om deres behov. Mød den danske prismodtager, Mover & Shaker 2019, Sidsel Bech-Petersen netop 40 år. Hun har fra 2005 spillet og spiller fortsat en central rolle i udviklingen af Aarhus Bibliotekerne og Dokk1.

I dag er prisvinderen leder af projektudvikling og borgerinddragelse i bibliotekerne og en af fem i ledelsen for Aarhus Kommunes Biblioteker med Marie Østergård som topchefen.
Prisen: Mover & Shaker står Library Journal, anerkendt amerikansk tidsskrift, bag. Den uddeles siden 2002 og gives til biblioteksfolk, der på helt særlig vis er med til at skabe nyudvikling i bibliotekerne og i deres arbejdsmetoder på både lokalt og internationalt niveau.

Hvad er en Mover & Shaker, og hvad har prisen betydet for dig?

- Ja, det er en ret fantastisk titel. Man kunne fristes til at tro, at det har noget med ens evner enten på dansegulv eller bag en bardisk at gøre, men prisen gives til biblioteksfolk, der er med til at påvirke og udvikle fremtidens biblioteker.
Jeg utrolig glad og stolt over at have hevet prisen hjem til Aarhus – men ved såmænd ikke, om det lige var mig, der fortjente den, for alt hvad vi laver her i Aarhus, kan jo kun lade sig gøre, fordi her er et hold af fantastiske biblioteksfolk. Så jeg synes egentlig, at prisen er lige så meget til alle mine gode kollegaer. Og så har jeg jo gennem mine 14 år her i Aarhus haft en række gode mentorer og arbejdet sammen med ildsjæle og garvede biblioteksfolk, som har været en fantastisk inspiration.
Men selvfølgelig er det altid godt at få et skulderklap og en anerkendelse – også selvom man er vestjyde og normalt har svært ved at modtage den slags!

Hvad er din opgave og rolle i dag i Aarhus, og hvad har du arbejdet med her?

- Jeg blev ansat i på Hovedbiblioteket i Aarhus i 2005, da udviklingen af Dokk1 for alvor gik i gang – og min rolle de første mange år var at understøtte projektudvikling og være med til at opsamle læring og viden til at udvikle Dokk1. I dag er jeg leder af projektudvikling og brugerinddragelse i Aarhus Kommunes Biblioteker og ser derfor også på vores strategier for nye projekter og skal sikre tværgående koordination af dem. Siden jeg startede, har jeg også arbejdet med brugerinddragelse.
Vi vil gerne skabe biblioteker, der passer til mennesker. Det kræver, at vi ved mere om deres behov. En overgang kaldte vi det for “brugerdrevet innovation” og participatory design – og da vi i 2013 fik et grant (1. mio. US$, red.) fra Bill & Melinda Gates Foundation til at udbrede brugerinddragelse i biblioteker, begyndte vi at kalde det “design thinking”.
 

Idéerne ud af hoved – og mødelokalet

Design thinking handler om at sætte borgerne i centrum og er en række metoder, man kan bruge til at få ny viden og indsigt i borgernes liv og behov – og så er det i høj grad også et mind-set, forklarer Sidsel Bech-Petersen.

Hvilke værktøjer omfatter den i praksis?

- De værktøjer man bruger, er f.eks. observationer og interviews hjemme hos borgerne. Processen er også drevet af, at man meget tidligt bygger prototyper, som man så anvender til at få brugerfeedback og endnu mere viden om borgerne, så man kan videreudvikle prototypen, og sådan fortsætter man.
Det handler meget om at få idéerne ud af hovedet – og ud af mødelokalerne og få dem testet i den virkelige verden. Metoden passer godt ind på et bibliotek: Vi kan åbent teste med borgerne, de kommer ind ad døren hverdag og vil gerne være med til at udvikle deres biblioteker.

Hvordan har I brugt, og bruger I metoden i forbindelse med Dokk1?

- Hele udviklingen af Dokk1 er baseret på en designorienteret tilgang som denne. Nogen kan måske huske det gamle hovedbiblioteks Forvandlingsrum her i Aarhus. Det var netop et rum, hvor der blev skabt prototyper på fremtidens bibliotek, og brugerne blev inviteret til at afprøve og videreudvikle prototyperne.
Vi har i dag mange projekter, hvor metoden bliver brugt – f.eks. et projekt om non-readers.  Borgere, der ikke normalt læser litteratur, bl.a. fordi de er nydanskere, har svært ved at læse eller bare har mistet læselysten. For at give dem mod på at bruge biblioteket, har vi anvendt designmetoder til at få indblik i, hvilke barrierer, de oplever. Som en bruger sagde: “Jeg vil ikke spørge om hjælp. Jeg ved jo ikke engang selv, hvad jeg leder efter.
Med den indsigt begynder vi at tænke over, hvordan vi gør adgangen og mulighederne i biblioteket mere tilgængelige. Men også at være nysgerrige på: Har vi overhovedet tilbud, der imødekommer denne type bruger? For ellers er det jo ikke så mærkeligt, at de ikke ved, hvad de skal bruge os til. 
 

■ NEXT LIBRARY og internationalt samarbejde

Udover arbejdet med design thinking og brugerdrevet innovation er Sidsel Bech-Petersen også en del af gruppen bag Aarhus Bibliotekernes internationale konference Next Library, en konference, hvis varemærke er at skabe bedre services for biblioteksbrugere.

Blandt Dokk1’s mange initiativer er du også involveret i NEXT Library, hvad er det NEXT-formatet kan?

- Next Library er jo vores store internationale konference, som hvert andet år finder sted her i Aarhus. De øvrige år har der være Next Library-satelitter i andre byer f.eks. i Berlin, i Chicago og næste år sker det i Brisbane. Next Library er meget mere end bare en konference. Det er et netværk og et community af biblioteksfolk, der gerne vil netop: Move and shake!
Alle kan være med. Sammen udvikler NL og NL-netværket prototyper og afprøver grænser for, hvad biblioteker kan. Dens format er udviklet gennem årene og kan noget særligt i forhold til at få folk til at mødes, inspirere hinanden og udveksle idéer på en uformel måde – fra ignite-talks og interaktive sessioner til åbne labs og faglige inspirationsture ud i byen i tillæg til f.eks. keynote-talere. For os i Aarhus er det også en fantastisk mulighed, når vi afholder konferencen. Der kommer 300+ biblioteksfolk fra hele verden med masser af idéer og viden, som vi altid lærer en masse af!

Hvilke projekter præger din hverdag i dag?
- Lige nu fylder det internationale samarbejde om design think-ing en del. Det toolkit, vi har udviklet i samarbejde med IDEO og Chicago Public Libraries, er oversat til 15 sprog af frivillige rundt omkring i verden. Så der er godt gang i spredningen. Tidligere på året var vi et lille hold i Kina, senere går turen til Moskva og mine gode kollegaer har været i Namibia, Kenya, Sverige, Tjekkiet og mange andre steder for at lave design thinking-work-shops.
Data-demokrati er et andet stort projekt, som vi har fået støtte til fra Udviklingspuljen under Slots- og Kulturstyrelsen. Her tager vi fat på hele datarevolutionen og kommer med bud på, hvordan bibliotekerne både kan visualisere og synliggøre data, men også hvordan bibliotekerne kan hjælpe borgerne med at bruge data til skabe forandringer. Data er jo også indhold – bare på en ny form, der også er mere utilgængelig for de fleste.
 

■ Udfordringer og biblioteker version 2019

Noget andet, der fylder i dagligdagen for Aarhus Bibliotekerne, er, at der lige vedtaget en ny politik for Borgerservice og Biblioteker i Aarhus, som indeholder en række initiativer, som man nu går i gang med at realisere, fortæller Sidsel Bech Petersen videre.

Hvilke store udfordringer ser du for de danske folkebiblioteker i dag?

- Jeg ser tre store udfordringer. At skabe et brugercentreret bibliotek: En af de største udfordringer vil altid være at sikre, at bibliotekerne bliver ved med at være relevante for borgerne. Det nytter ikke bare at spørge brugerne, hvad de gerne vil have. For ofte ved de det ikke. Det kræver benhårdt designarbejde at skabe indsigt i borgernes verden og omsætte det til biblioteksrum og bibliotekstilbud – det er noget, vi hele tiden øver os i at blive bedre til.

En anden udfordring er at skabe rum til, at borgerne kan være med til at skabe innovation og udvikling – f.eks. ved at give adgang til designtækning, ny teknologi og kreativitet. Det kan jo bl.a. være den vinkel, bibliotekerne skal gå ind i arbejdet med FN’s 2030 agenda og de 17 verdensmål. Vi skal ikke blot være et sted, hvor borgerne gøres opmærksom på, at verdensmålene findes. Nej, vi skal også være et sted, hvor man faktisk i fællesskab finder løsninger og muligheder for at skabe forandringer. På bibliotekerne kan man netop mødes på tværs af alder, uddannelse og baggrund – og det er måske det, der skaber den diversitet, der skal til for at skabe nye løsninger.

Og endelig som den tredje ting: Det er også en udfordring at få sat bibliotekerne på den politiske dagsorden og sikre, at debatten ikke alene kommer til at handle bøger og udlån, men i højere grad om, hvilken rolle biblioteket kan spille som mødested, som sted, hvor borgerne kan møde ny teknologi og som rum til demokrati og fællesskab. Det er stadig en vigtig opgave at flytte bibliotekernes image fra bøgerne og til alt det andet, biblioteker også kan i dag.

Sidsel Bech-Petersen har studeret Multimedier ved Aarhus Universitet.

Interviewet er bragt i Danmarks Biblioteker nr. 4, 2019.

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog