Mindeord: Grethe Rostbøll. 1941-2021

Grethe Rostbøll. Foto: Lars E. Andreasen/HerOgNu/Scanpix.

Politiker, litteraturkritiker, forfatter med meget mere Grethe Rostbøll (C) døde sidst i juli 80 år gammel. Danmarks Biblioteksforening har som bekendt en politiker på formandsposten, men har endnu ikke haft en kvindelig formand, men enkelte næstformænd. Med Grethe Rostbøll, DB’s politiske næstformand fra 1998 til 2006, fik foreningen en næstformand med både litterær indsigt og kulturelt udsyn.

Det karakteriserede Grethe Rostbøll som politiker og menneske – og også tiden i DB, hvor hun havde fokus på litteraturen og det internationale kultursamarbejde. Hun var således også formand for DB’s Internationalt Udvalg.

Som kulturminister i Poul Schlüters sidste regering sad Grethe Rostbøll i Nybrogades hjørnekontor fra december 1990 til januar 1993. Hun var siden medlem af Folketinget 1996-1998 og medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse fra 1995 til 2010, herunder i flere år formand for Kultur- og Biblioteksudvalget.

Grethe Rostbøll varetog en række forskellige formandsposter, bl.a. var hun formand for Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU) og formand for Litteraturrådet under Kunststyrelsen.

Grethe Rostbøll har bl.a. skrevet: Mod er svaret: Karen Blixens udgivelser i USA og England fra 2005 og Borgerlige brydninger fra 2002 med førstehåndsberetninger fra sin tid i Poul Schlüters regering.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog