Mit Drømmebibliotek: Et kurateret bibliotek

Mette Moestrup forbereder Mit Drømmebibliotek i Spiralen, centralt placeret i Herlev Bibliotek. Foto: Henrik Lüthke.

Alle biblioteker prøver at knække koden for ny formidling af læseroplevelser. I Herlev inviterede man forfatter Mette Moestrup til at flytte ind, så hun kunne lave sit eget drømmebibliotek til inspiration for andre.

Hvordan finder man hen til en bog, man har lyst til at læse i et biblioteksrum med uendelige hyldemeter bøger, der står med ryggen til og er opdelt efter systemer, der ikke siger noget om indholdet?

På Herlev Bibliotek bad vi forfatter og læsehest Mette Moestrup om at indrette sit drømmebibliotek med 200 bøger ud af bibliotekets ca. 160.000 materialer. Bøgerne blev præsenteret i en ny spiralformet reol, der danner rammen om bibliotekets eksperiment med et kurateret bibliotek.

Bibliotekets rolle som arkiv fordrer alfabetisering af bøgerne, mens rollen som inspirerende rum for formidling og læselyst etableres med et andet system, hvor bøgerne f.eks. kan være forbundne af fortællingen om en enkelt læsers personlige drømmebibliotek. Mit Drømmebibliotek er et eksperiment med at lave litteraturformidling i spændingsfeltet mellem rum, samling og udstilling primært med skønlitteratur til voksne.

Inspiration fra museerne
Vi er vant til, at kunstmuseer har en fast samling, som de indimellem tematiserer, som f.eks. da Fuglsang Museum havde en udstilling om bordet, og der var alt fra skagensmalerier med middagsportrætter til fysiske borde, man kunne sidde ved. Det tematiske tværsnit bliver udviklet af en professionel kurator, og det var jeg inspireret af, da jeg fik idéen til Mit Drømmebibliotek.

Vi valgte forfatter Mette Moestrup som kurator. På grund af hendes mange års virke i litteraturens verden både som forfatter, oversætter, underviser på forfatterskoler og performer. I praksis flyttede hun ind på Herlev Bibliotek og brugte timevis på at gå på opdagelse i vores samling og udvælge de 200 bøger, der skulle flytte ind i Drømmebiblioteket.

Arkiv vs spiralformet formidlingsrum
“A spiral is an attempt at controlling the chaos”, skriver kunstneren Louise Bourgeois om sin samling af røde spiraltegninger fra 1950erne, som den reol, vi fik bygget, er inspireret af. Med Drømmebiblioteket lægger vi et snit gennem bibliotekets samling.

Ifølge en bibliotekarhjerne er der måske kaos i Drømmebiblioteket, for der findes ikke alfabetisering og katalogisering. I en læserhjerne hersker der en anden struktur, der er formet efter, hvordan bøger kan hænge sammen af noget andet end forbogstaverne i forfatteres efternavne. Derfor er bøgerne i Mit Drømmebibliotek opstillet efter tematikker som “forvandlinger”, “hvad er danskhed?”, “muslimsk feminisme”, “minder fra Grønland”, “mod racisme”, “Marie Grubbe”, “heksen er in igen” osv.

Spiralen er med andre ord et kig indenfor i en garvet læsehests hjerne; det er en manifestering af de usynlige tråde, som bøgerne er forbundet gennem i Mette Moestrups hjerne, og det er en leg at gå på opdagelse i dem.

Den personlige anbefaling
Vi prøver alle at knække koden for så inspirerende og nemt som muligt at sende folk ind i den næste læseoplevelse. Værdien i den personlige anbefaling er stadig den, der betyder mest. Vi har prøvet at give vores lånere et nuanceret billede af Mette Moestrup som læser og forfatter med forskellige typer interviews i lokal-avisen, på vores hjemmeside og ikke mindst ved, at hun har været en tilstedeværende figur på biblioteket, hvilket er det, der har affødt allerflest diskussioner og udlån.

Systemet, som bøgerne er opstillet efter, er snarere søsterskaber, end det er systemer. Det viser sig på forskellige måder i Drømmebiblioteket, hvor man på hver hylde kan få øje på titlerne ved hjælp af små sedler, Mette har skrevet og placeret rundt omkring. På en af dem står der ‘forvandlinger’ og på hylden står Virginia Woolfs Orlando, Anders Abildgaards digtsamling Ibis og Ovids Metamorfoser sammen med Mary Shelleys Frankenstein. Her kan Frankenstein være den velkendte nøgleåbner til at prøve at læse en af de andre bøger. Der er overalt arbejdet med disse nøgler, som når et bord kan være en nøgle til at tale om et værk af en maler, man aldrig er stødt på før.

“Jeg kombinerer romanoplevelser, som jeg synes, er både underholdende og stimulerende med andre genrer; breve, digte, essays, fagbøger”, siger Mette i en af de formidlingsvideoer, vi lavede med hende. I Mit Drømmebibliotek skelnes der ikke mellem fag- og skønlitteratur, og digtsamlinger står side om side med krimier og bøger om fotografi.

Borgernes egne drømmebiblioteker
Bibliotekets brugere tog godt mod Drømmebiblioteket og dets anderledes udvalg, og der har gennem hele perioden været en del udlån fra hylderne foruden mange nysgerrige samtaler mellem lånere og biblioteksmedarbejdere.

I fremtiden vil vi ved hjælp af et solidt samarbejde med lokalavisen, borgere med vidt forskellige interesser og lånere vi kender, etablere et korps af lokale læ-sere, der vil fylde hylderne i Drømmebiblioteket op med deres yndlingsbøger eller bøger, der er udvalgt efter metoder, de ønsker at opbygge deres drømmebiblioteker efter. Opstillingen af bøger kommer fortsat til at have den samme ramme som kunstudstillinger, nemlig 2-3 måneder med tilbud om omvisninger og mere dybdegående formidling på vores sociale medier. På den måde vil Drømmebiblioteket blive ved med at forny sig.

 

NANNA DAMSGAARD-LARSEN er litteraturformidler ved Herlev Bibliotek.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog