Modtager af Læsernes Bogpris 2013: Christian Jungersen

Foto: Claus Starup.

For 10. gang er Danmarks Biblioteksforenings og Berlingskes bogpris blevet uddelt. Årets prismodtager Christian Jungersen og bogen 'Du forsvinder' vandt foran ni andre nominerede danske bøger udgivet i 2012. Christian Jungersen modtog Læsernes bogpris 2013 på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 2013 onsdag aften den 13. marts i Bella Center.

Prisen på 100.000 kr. uddeles af Danmarks Biblioteksforening og Berlingske, og den har i år Saxo.com som medsponsor. Christian Jungersen fik sit store læser-gennembrud med sin anden roman Undtagelsen fra 2004. Han debuterede med Krat i 1999. “Wauw, der er nogen som kan lide det, jeg laver...” Jungersen var meget, meget glad for prisen og fortalte, hvordan han skriver en bog hvert ottende år – så det varer nok noget inden, der kommer en ny fra hans hånd, selv om han nu vil sætte “mig til skrivebordet med fornyet energi”.

I mellem tiden kan det varmt anbefales at læse den kritikerroste prisvindende 'Du forsvinder'. Om den skriver Litteratursiden.dk - bibliotekernes litteratursite således: “Romanen beskriver et ægtepar, hvor manden bliver personlighedsforandret efter en hjerneskade. Da han desuden anklages for et bedrageri, bliver det filosofiske spørgsmål om menneskets fri vilje centralt. Var det ham selv, der begik forbrydelsen, eller var det kemien i hans hjerne? Og er vi alle ikke kun kemien i vores hjerne? Hvordan kan vi så være ansvarlige for vores handlinger?

Du forsvinder er usædvanlig ved, at der mellem hvert kapitel er indsat et eller flere store farvefotografier. Fotografierne forestiller personernes vielsesattest, husannonce, deres kærlighedsbreve og andet fra handlingen. Og de viser opslag i fiktive fagbøger om hjerneforskning og filosofi”.

Se mere på www.litteratursiden.dk/artikler/christian-jungersen-faar-laesernes-bogpris .

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog