Når biblioteket rykker uden for biblioteket

Historien bag de mobile biblioteker og opsøgende biblioteksarbejde.

Biblioteket uden mure er for alvor slået igennem som begreb og virkelighed efter årtusindskiftet. Ude fra kan man søge i bibliotekernes baser og materialer ligesom bibliotekerne er rykket udendørs. Inde fra kan man tilsvarende søge i ikke bare bibliotekets egne samlinger, men også i de digitale materialer.

At biblioteket er tilgængeligt uden for biblioteket, er dog ikke noget nyt fænomen. Mobile biblioteker, særlige betjeningssteder og opsøgende biblioteksarbejde har en lang og stadig vedkommende historie både internationalt og i Danmark.

Biblioteker på hjul og elefantryg
De mobile bibliotekers historie starter med det hestetrukne Warrington Perambulating Library i 1858 i det nordlige England, som afløste cirkulerende bogkasser. I USA og England ekspanderede den udadvendte virksomhed allerede omkring forrige århundredskifte. I begyndelsen var de mobile afdelinger trukket af hestevogne, men med bilismens udvikling blev de motoriserede. I nogle af nutidens udviklingslande har mobile biblioteker stadig karakter af pionérindsats med f.eks. elefant- og kamelbårne eller æseltrukne biblioteker.

Op gennem det 20. århundrede raffineredes både typen af mobile biblioteker og planlægningen af holdepladser. Samtidig udvikledes en lang række andre former for ‘outreach’ med decentraliserede afdelinger, specielle institutionsbiblioteker og egentligt opsøgende arbejde som besøg hos handicappede lånere i form af ‘shut in-service’.

Bogkasser og bogbiler
I Danmark udviklede der sig op gennem det 20 århundrede en lang former for udadvendte biblioteksaktiviteter. I Andreas Schack Steenbergs bog Folkebogsamlinger fra år 1900 introduceredes vandrebogsamlinger med billede: Transportable kasser med op til 50 bøger. De kunne benyttes som bogskabe og var forsynede med et trykt katalog og et nemt udlånssystem. Biblioteksloven fra 1920 med efterfølgende bekendtgørelse indeholdt tilsvarende bestemmelser. Det var de nyorganiserede centralbibliotekers opgave at sørge for udlån af oplysende litteratur og udsendelse af vandrebogsamlinger. 

Bogbiler med direkte udlån fik ikke stor udbredelse i mellemkrigstiden. En bogbil med indbygget, åben reol blev i 1929 indført af Centralbiblioteket i Holbæk og beskrevet i Bogens Verden af bibliotekar Carl Jacobi. Bilen, en lejet Lincoln med plads til reoler og ca. 350 bind, kørte 4-5 ruter til landsbyer og tættere bebyggelser uden sognebogssamlinger og med vanskelig forbindelse til centralbiblioteket. På en køredag kunne den betjene 60-70 familier og udlånte ca. 230 bind pr. tur. Den kørte med skiftende bogbestand, og den enkelte låner skulle betale to kroner foruden lånerkort.

Ud over centralbibliotekernes biler havde sognebiblioteket i Hårslev organiseret en bogbil, der kørte uden for sognets hovedby. En enkel varevogn med reoler med otte hylder og plads til ca. 275 bøger. Sognebibliotekar W. Manley-Petersen skrev i 1937 i artiklen “En Sognebogbil” i Bogens Verden optimistisk om bogbilens betydning: “Med Bogbilen er vi kommet i Berøring med et helt nyt Lag i Befolkningen. Et nyt Stykke Land er taget op til Dyrkning.”

Biblioteker til hospitaler, søfarten og arbejdspladserne
Ud over folkebibliotekernes øgede mobilitet i mellemkrigsårene var den udadvendte formidling også forbundet med andre nye opgaver. I 1926 startede udviklingen af hospitalsbibliotekerne med forsøgsvist udlånsarbejde på Odense Amtssygehus. Bøgerne blev bragt rundt til patienterne på bogvogne af bibliotekarer i hvide kitler. Søfartens Bibliotek stiftedes i 1939 umiddelbart forud for krigens udbrud. I mellemkrigstiden opstod et enkelt arbejdspladsbibliotek, nemlig Knabstrup Teglværks Bogudlån i nærheden af Holbæk, der påbegyndtes i 1934. Også her medvirkede den aktive Carl Jacobi ved organiseringen.

Fokus på bred folkeoplysning
Med biblioteksloven fra 1964 blev det obligatorisk for kommunerne at drive folkebiblioteker og den frie låneret indført. Loven markerede en afgørende fornyelse af efterkrigstidens folkebiblioteker både i sin udadvendte tænkning og med sin indoptagelse af nye muligheder for arrangementer, nye medier og brede formidlingsinitiativer. Den efterfølgende bekendtgørelse understregede både bibliotekernes oplysende virksomhed, deres betydning for personlig meningsdannelse og for kunstneriske oplevelser: “Med dette formål for øje bør folkebiblioteket ved en udadrettet, initiativtagende virksomhed stadig søge berøringsfladen udvidet, dels med befolkningen i almindelighed, dels med institutioner og aktiviteter af folkeoplysende eller anden kulturel karakter ...”

Netop formuleringen “at søge berøringsfladen udvidet” blev et mantra for de mange nye initiativer fra mobile afdelinger til opsøgende arbejde. Formuleringen lever da også videre i mange lokale bibliotekspolitiske redegørelser efter årtusindskiftet.

Bogbusserne
Den første moderne bogbus blev indsat i Tikøb i 1963. I det ydre var bussen strømlinet og næsten rumfartslignende. Antallet af busser steg op gennem tresserne, og samtidig forbedredes modellerne. I 1968 anskaffede Gladsaxe en bogbus med sidevægge, der kunne slås ud, så der blev mere gulvplads i bussen og den kom til at minde mere om en fast filial. Tilsvarende ekspanderede antallet. I 1970 var der 10 kørende bogbusser. I 1974 var antallet efter kommunalreformen i 1970 steget til 54, og i 1983 nåede det op på 83. Bogbusserne kører stadig. Antallet faldt fra 57 i 1996 til 40 i 2006, men fra 2008 frem til 2014 har tallet ligget stabilt på 33. Busserne er synlige på landevejene med deres klare farver, og den faglige offentlighed omkring dem eksisterer fortsat.

Tilgængelighed et must
Intentionerne bag Biblioteksloven fra 1964 blev udmøntet i betænkningen Den Lokale Biblioteksstruktur, der udkom i 1970. Udvalget bag betænkningen tog udgangspunkt i lovens og bekendtgørelsens formuleringer om bibliotekernes tilgængelighed og udadvendte virksomhed: “Folkebiblioteksvirksomheden anerkendes som en vigtig servicefunktion og kulturel faktor i det moderne samfund. Den må derfor være let tilgængelig for den størst mulige del af befolkningen, og som loven tilstræber en ligestilling af alle landets indbyggere mht. adgang til biblioteksbenyttelse og betjeningens standard, må den enkelte kommune også tilstræbe, at dens beboere uanset bopæl bliver ligestillet i denne henseende.” Næppe før eller siden er lighedstænkningen blevet formuleret så klart i dansk biblioteksvæsens historie.

Nye elementer i betænkningen var understregningen af bibliotekets væresteds- og miljøfunktion: “I og med at folk kommer i biblioteket opstår muligheden for at det kan blive et uforpligtende samlingssted for områdets beboere. Dette forhold bør i høj grad medtages i overvejelser om decentralisering.”

Sejlende biblioteker kan have flere former. Ud over Søfartens Bibliotek organiserede Svendborg Bibliotek i en årrække fra begyndelsen af halvtredserne en bogbåd i det sydfynske øhav, som til søs fragtede bøger til øerne. Nogle af øerne i det sydfynske øhav havde egne biblioteker, mens andre var for små til selv at klare driften af et egentligt bibliotek. For at imødekomme biblioteksbehovet på de helt små øer påbegyndtes i 1952 sejlads med bogbåd.

Udadvendt og decentral betjening
Ud over de mobile biblioteker udvikledes med stort engagement især i halvfjerdserne og firserne er lang række former for udadvendt virksomhed fra hospitalsbiblioteker, fængselsbiblioteker, kasernebiblioteker, arbejdspladsbiblioteker samt Søfartens Bibliotek samt det egentlige opsøgende arbejde. Bibliotekskonsulent Jes Petersen lagde i sin oversigtsartikel over periodens opsøgende biblioteksarbejde vægt på en bred indsats, som ikke kun var en “særopgave”, men en “bevægelse”.

Længe før nutidens åbne biblioteker, baseret på selvbetjening i ydertimerne uden personale, eksperimenteredes der med små nærbiblioteker. Ligesom bogbusserne var tænkt som decentralisering og ligestilling af biblioteksbetjeningen, var også andre forsøg rettet mod etablering af særlig nære betjeningssteder i byerne og på landet. I 1974 oprettedes Bogkupéen som en del af Vallensbæk S-togsstation. Med et lille areal på 25 kvadratmeter og en beskeden årlig husleje på 1.000 kroner var det muligt at holde åbent 20 timer om ugen med 1.700 bind til voksne og 1.700 bind til børn med helt central beliggenhed. På trods af den begrænsede plads var der arrangementer for børn. Indretningen var enkel med præg af kupé.

I samarbejde med Institut for Center-Planlægning var der forsøg med helt små biblioteker på landet i samarbejde med små butikker eller andre institutioner.

Mobile biblioteker i dag
Efter årtusindskiftet er der både internationalt og i Danmark opstået helt nye og eksperimenterende udadvendte biblioteksformer. Det gælder bibliotekskiosker, containerbiblioteker og biblioteker i fri luft. Disse eksperimenter har også været forbundet med ændringer af indholdet af formidlingen, hvor oplysningstanken og sociale målsætninger konkurrerer med mere rekreative aktiviteter.

Omkring årtusindskiftet er ikke bare bibliotekerne, men også de mange tilknyttede aktiviteter udfordret af den teknologiske udvikling. Det gælder også det opsøgende arbejde, hvor informationsteknologien nogle steder mindsker betydningen af fysiske afstande og transport, men ikke overflødiggør den sociale kontakt.

Udviklingen af de mobile biblioteker og det opsøgende arbejde i Danmark kan inddeles i tre perioder: Pionérårene i mellemkrigstiden var kendetegnet af få ressourcer og tekniske muligheder. Denne periode efterfulgtes af efterkrigstidens velfærdssamfund med nye medier og flere ressourcer. Endelig er perioden omkring årtusindskiftet præget af færre ressourcer og øget konkurrence fra internettet og oplevelsessamfundet.

Principper bag mobile biblioteker
Bogbussernes start var karakteriseret af en markant oplysningsstrategi og social lighedstænkning, hvor målet var at nå frem til “de biblioteksløse sogne”, og hvor bogbilen blev set som et virksomt kampmiddel mod den underlødige litteratur. Grundlæggende var lighedstænkningen den samme i 1964-loven og betænkningen Den lokale biblioteksstruktur fra 1970 med moderniseret terminologi. Bogen Opsøgende biblioteksarbejde i Danmark fra 1987 understregede det fortsatte kulturelle og sociale engagement. Målet var for både mobile og andre udadvendte og opsøgende aktiviteter at nå ud til så mange som muligt ved at søge berøringsfladen udvidet. I rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet fra 2010 er de udadvendte aktiviteter en del af målsætningen om at åbne det lokale bibliotek mod alle målgrupper og segmenter. 

Nye aktiviteter som strandbiblioteker og forskellige former for festivalbiblioteker er de seneste eksempler på biblioteker uden for biblioteket. Stadig som en del af intentionen om at søge berøringsfladen udvidet og nå ikke-brugere har det udadvendte biblioteksarbejde bevæget sig ind i en kombination af videns- og oplevelsessamfundet med nye udfordringer, ikke mindst balancen mellem oplevelse og oplysning.

NAN DAHLKILD er lektor ph.d., Institut for Informationsstudier Københavns Universitet.

En mere omfattende oversigt findes i Nan Dahlkild: Biblioteket uden for biblioteket, Dansk Bibliotekshistorie 12, 2016, s. 63-99.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog