Når kommunen satser på biblioteket - kommer borgerne

Der er en sammenhæng mellem kommunernes fokus på bibliotekerne og budgettets størrelse i forhold til borgernes brug af bibliotekerne, viser den nyeste kulturvaneundersøgelse, hvor Danmarks Statistik har lavet et særudtræk på bibliotekerne.

Den statistik peger på, at dér hvor kommunen investerer i biblioteker også er dér, hvor borgerne søger det mest. F.eks. fremgår det, at andelen af personer, som har besøgt biblioteket, er højest i Allerød, Lyngby-Taarbæk og Helsingør.

Her svarer næsten seks ud af ti borgere, at de har besøgt et bibliotek inden for de seneste tre måneder. I de kommuner har man et klart fokus på læsning og på betydningen af at læse og læselyst i sin formidling, som en del andre kommuner heldigvis også har. Men samtidig kan vi se, at netop de tre kommuner også ligger i top-15, når det gælder budgetterne.

Så det har en effekt - flere kommer på biblioteket og de låner mere, når der er budgetter til det.

Derfor skal der både investeres og samtidig satses benhårdt på formidling. Det er nemlig ikke nok at sætte en bog op på reolen eller lægge e-bogen på hjemmesiden, det kræver en aktiv formidling, og det skal der både strategi og personale til at gøre.

Den nyeste statistik viser dertil, at de, der bruger bibliotekerne til andet end at låne bøger, i høj grad bruger det til børneaktiviteter, f.eks. legegruppe, teater, musik eller workshop, hvor det også handler om at fremme og understøtte børns og børnefamiliers vaner omkring bøger og det at komme på biblioteket, mens de unge svarer, at de bruger biblioteket til at læse, studere eller mødes med andre.

Det, tror jeg, er vigtigt at være opmærksom på, når vi indretter bibliotekernes tilbud også fremover, når vi skal kickstarte aktiviteterne efter coronakrisen. At der er mange måder at bruge biblioteket på, men at det hele tilsammen har en effekt på, at vi læser mere og i sidste ende er mere deltagende medborgere.

Den mest eksplosive vækst har de seneste år været på udlån af lydbøger og e-bøger og særligt under coronakrisen. Her gør den nye undersøgelse opmærksom på en forskel på mænd og kvinder. Hele 48% af de 16-24-årige kvinder har benyttet bibliotekets digitale tjenester. Det er næsten det dobbelte af de jævnaldrende mænd, hvor 26% har benyttet de digitale tjenester. Og fra andre undersøgelser ved vi desuden, at der er en social slagside i, hvem der især er opmærksomme på og bruger af det digitale bibliotek. Det skal man selvfølgelig også være opmærksom på i sin formidling og gøre en ekstra indsats for at række ud over de sociale skel.

Der er altså nok af opgaver og derudover behov for bevidst lokal planlægning for at få flere til at bruge bibliotekerne – vi ved nemlig også, at de, der bruger biblioteket, læser mere og også har en tendens til at tage mere uddannelse. Det kan klart betale sig for kommunerne at investere i bibliotekerne.

Her et år før kommunevalget skal der derfor lyde en klar opfordring fra Danmarks Biblioteksforening til kommunerne om at medtænke og investere i bibliotekerne. Det skylder vi både samfundet og det enkelte menneske.

 

 

Leder Danmarks Biblioteker nr. 6, 2020.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
EAN: 5797200048110
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog