Når litteraturen skrives på biblioteket. Organisk netværksdannelse som ny kerneydelse

Illustration: OdenseBibliotekerne.

De seneste år har en klar tendens udfoldet sig på folkebibliotekerne. Landet over har biblioteker sat sig selv i spil som kulturproducenter; litteratur er ikke længere noget biblioteket kun køber, det er også noget bibliotekerne skaber i fællesskab med andre.

Der udskrives novellekonkurrencer blandt borgerne, lokale forfattere hyres til at skrive antologier til lokale læ-sekredse. Alene Danmark Læser-kampagnen kastede en håndfuld forskellige udgivelser af sig, og på ét bibliotek har man sågar udgivet en digtsamling i forbindelse med en udstilling. Der findes adskillige andre eksempler fra de senere år, hvor man har undersøgt og udfordret bibliotekets rolle i det litterære kredsløb.

Hvor fokus hidtil har været på produktet og dets anvendelse, ser vi nu en ny bølge af kulturproducerende biblioteksprojekter, hvor skriveprocessen ikke blot er rykket tættere på biblioteket, men hvor processen er formålet i sig selv.

Tre projekter over hele landet
I 2016 og 2017 har tre tværkommunale projekter – alle støttet med udviklingsmidler fra Slots- og Kulturstyrelsen – netop arbejdet med at rykke kulturproduktionen ind på biblioteket. I København, Allerød, Sønderborg og Tårnby har projektet Litterær talentudvikling på biblioteket i samarbejde med NewPub skabt skrivende communities for forfattere og vækstlag, der har savnet et skrivemiljø; i Randers og Viborg har man med projektet E-rindringer styrket kompetencerne til at producere tekst, foto og film hos personer, der deler deres liv på sociale medier; og med Forfatternes Forhal har Odense, Esbjerg og Hillerød inviteret de lokale forfattermiljøer og forfatterspirerne i vækstlaget til at skrive i dertil indrettede lokaler på biblioteket.

Det overordnede sigte i disse projekter har været at række ud til og undersøge mulighederne i et engageret samarbejde med de lokale kulturproducenter. På trods af kommunernes vidt forskellige forudsætninger og de forskellige måder, hvorpå det enkelte projekt er blevet løst, er projektlederne kommet frem til en række konklusioner, som giver anledning til denne artikel.

Kulturproduktion skaber netværksdannelse
Den vigtigste konklusion er, at kulturproduktion skaber lokal netværksdannelse. Den næste er, at netværksdannelsen beriger såvel lokalsamfund som bibliotek, og den afsluttende er, at netværksdannelsen udpeger spændende udviklingsmuligheder for folkebiblioteket som partner for forfattere, nye litterære vækstlag og borgere, som blot ønsker at skrive til egen glæde.

Ved at facilitere og kuratere en række samtaler har bibliotekerne skabt selvstændige netværk mellem borgere, der ikke kendte hinanden og ofte ikke har været faste biblioteksbrugere. Gennemgående har fokus været på processen frem for produktet. Indholdet i den enkelte YouTube-video eller den enkelte novelle er ikke vigtigt, det vigtige er at skabe sammenhæng mellem borgere, som aktivt forholder sig til samfundet og ønsker at indgå i en dialog omkring tilværelsen. I netværksgrupperne engagerer deltagerne sig i hinandens projekter, de indgår i forløb, som styrker deres kulturelle og medmenneskelige kompetencer, og i samarbejde med bibliotekerne planlægger de aktiviteter som oplæsningsaftener og forfattermøder.

Netværksdannelse er demokrati i praksis
Der sker med andre ord en udveksling af idéer i lokalsamfundet på såvel et individuelt som et overordnet plan, hvor biblioteket fungerer som platform for både idégenerering og udbredelse af de samme idéer. De direkte effekter af netværksdannelsen viser, hvordan biblioteket kan bidrage til at motivere borgere til at styrke og kvalificere samtalen i samfundet, men det er især igennem de afledte effekter, idéen om netværksdannelse som en ny kerneydelse viser sit potentiale.

Netværksdannelse er grundlæggende et demokratiprojekt, der demonstrerer, hvor kraftfuld bibliotekets rolle som demokratisk lokomotiv i lokalsamfundene kan være. Tanken bagved er organisk: Biblioteket styrker de lokale vækstlag ved at sætte skrivende borgere i relation til hinanden. Vækstlaget producerer indhold til den kulturelle samtale med udgangspunkt i lokalsamfundet og optræder som ambassadører for biblioteket. En stærkere kultursamtale i lokalsamfundet øger behovet for et stærkt bibliotek. Det stærkere bibliotek bruger flere ressourcer på at etablere og styrke netværkene i lokalsamfundet og så videre.

En ny værdisættelse
I mange kommuner er biblioteket den bærende kulturinstitution, men det er også den dyreste. Efter mange år med besparelser er det nødvendigt, at folkebiblioteket viser, at det er i stand til at skabe værdi for lokalsamfundet. Dette behov vanskeliggøres imidlertid af det nuværende syn på bibliotekerne.

Som en af demokratiets grundlæggende institutioner adskiller vi os fra det kommercielle marked. Vi skal ikke ende med et produkt, som kan måles i håndfaste værdier. Når vi alligevel måles på kommercielle vilkår, antal gæster og antal udlån, afspejler det ikke vores arbejde. Det giver mening i stedet at tale om social rækkevidde og opbygning af kulturel kapital, og her giver det mening at tale om netværksdannelsen som kerneydelse.

Spørgsmålene bag en ny bedømmelse af biblioteket kunne således være: Hvem er biblioteket i kontakt med? Hvilken brobygning – tværfaglig, tværkulturel, social, etnisk – skaber vi? Og hvilken effekt har netværksdannelsen for den enkelte?

  •  Projektet Forfatternes Forhal står for en konference i Odense d. 11. maj. Her kan man høre mere om det konkrete projekt, og om hvordan netværkstanken vil blive foldet yderligere ud. Tilmelding på centralbibliotek.dk

THORBJØRN ZEUTHEN TIRSTED er litteraturformidler, Hillerød Bibliotekerne

Se mere på bl.a.
E-rindringer: www.viborgbib.dk/temaer/e-rindringer
Litterær talentudvikling på biblioteket: http://projekter.kulturstyrelsen.dk/node/5551
Forfatternes Forhal: https://hilbib.dk/forfatternesforhal, www.esbjergbibliotek.dk/brug-biblioteket/forfatternes-forhal; www.odensebib.dk/forfatternesforhal
http://projekter.kulturstyrelsen.dk/node/5546.

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog