Nej til bibliotekslukninger i UK

Kampagnen mod lukning af ca. 375 lokalbiblioteker vokser i disse uger over alt i England. Flere kommentatorer frygter, at tallet når op over 500 lukninger. Ganske mange ud af landets samlede antal på 4.265 folkebiblioteker.

Senest har de lokale protester udviklet sig til mere landsdækkende, koordinerede aktioner og demonstrationer. Lukningstruslerne kommer bl.a. som følge af lokale budgetbesparelser introduceret i april. Besparelserne er direkte affødt af regeringens overordnede spareplaner, der rammer hårdt i den offentlige sektor. Også f.eks. sygehuse skal holde for.

I Stony Stratford, en by med ca 180.000 indbyggere nær Milton Keynes nord for London, brugte vrede borgere nogle få dage på at ‘låne’ det lokale biblioteks 16.000 bøger i protest mod besparelserne. På et tidspunkt blev der udlånt 378 bøger i timen!

I Southend-on-Sea i Essex forventede arrangø­rerne en massiv tilslutning til en “Save our local libraries!”-march den 10. august.

Hjemmesider skyder op med rapporter og forsvar for bibliotekerne. Bl.a. Voices for the Library, der som sit formål har at levere fakta om bibliotekarernes og folkebibliotekernes betydning for lokalsamfundene og for den enkelte borger. Det sker bl.a. ved, at brugerne kan lægge deres egne bibliotekshistorier direkte ind på sitet.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov, Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Cookie- og privatlivspolitik

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog